|
De fleste [[billedskærer]]e foretrækker ottekantede skæfter, der er svagt ægformede eller let koniske med største diameter mod yderkanten; den ottekantede form gør, at de ikke ruller ned af bænken. I sjældne tilfælde har man set skæfterne skulpturelt udformede, men det hører til sjældenhederne, skønt mange endnu ynder at udforme deres hæfter selv frem for at købe dem færdige. Ofte vil skæftet være forsynet med en ring, der forhindrer det i at flække under brugen. Ligeledes er jernet forsynet med et kraftigt bryst mellem hals og angel.
NÆÆÆÆ
== Jernenes navne ==
Billedskærerjern findes i mange forskellige former og i størrelser fra 1 – 60 mm. En del jern er helt lige, men mange af dem krumme. Laurits Jensen bruger bl.a. [[mejsel|mejsler]] med helt lige skær, skråmejsler, hvor æggen er skrå i forhold til længdeaksen, samt '''fladjern''', der har en svag krumning. De sidste bruges til flade hulninger og rundinger.
Endvidere ''snirkeljern'', ''skærejern'', '''huljern''', der også kaldet '''zirjern'''. Huljernene kan være mere eller mindre højkæbede, u-formede - '''U-jern''' - hvilket er et udtryk for, hvor stor en del af en cylinder, der er udnyttet i dem.
Der er ligeledes en mængde forskelligartede jern, der har det til fælles, at de er krumme. Heriblandt findes fantasifulde navne som '''blomsterjern''', '''fiskehalejern''', og her finder vi også de omvendte jern, hvor fasen sidder modsat.
[[File:Wood carving tools.jpg|thumb|Forskellige billedskærerjern.]]
'''Grundjern''', '''grundtjern''', eller på fransk [[tarabiscot]], det er et krumt jern med lige skær, der er anvendeligt i bunden af arbejdet.
Gejsfusjern, også kaldt '''bedefod''', eller '''gedefod''', hvoraf nogle er lige, andre krumme og leveres med "indvendig poleret skæreflade", hvordan det end skal forstås. Det betyder vel sagtens, at fasen er indvendig. Johs. Kristensen (1980) har udtrykket '''V-jern''' om dette.
Der er desuden nogle helt specielle jern, benævnt '''makaronijern''', der nærmest er kasseformede med retvinklede sider og undertiden en svag krumning i bunden, som også benævnes '''skuffejern''' eller '''kassejern'''.
Laurits Jensen har ligeledes jern, han kalder '''stafjern''', som er omvendte jern, beregnet til ophøjet arbejde, højt relief afrunding af staffer på rokokostole. Dertil kommer naturligvis en række huljern.
I dag køber billedskæreren sine jern fra fabrik, men sådan har det ikke altid været. Engang - vi ved ikke hvornår - måtte han gå til den lokale smed med en form, en tegning eller et gammelt jern, når han havde brug for et nyt. Sådanne håndsmedede jern var af stærkt svingende kvalitet.
Nogle mener, at middelalderens billedskærere selv fremstillede deres jern, men dels tillod smedene det sikkert ikke, dels har billedskærerne næppe dengang haft den fornødne ekspertise på det felt.
I øvrigt har formerne ikke forandret sig synderligt siden billedskæreriets storhedstid under gotikken i 13 - 1400-tallet.
== Opbevaring af jernene ==
| 