Trevangsbrug: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Litteratur: LITT |
m kilde litt + småret |
||
Linje 1:
'''Trevangsbrug''' betegner et [[dyrkningssystem]] kendetegnet ved, at den dyrkede jord til en landsby var delt i 3 kæmpestore, indhegnede [[vang]]e med en 3-årig rotation.
Den samlede jord til en typisk landsby på Fyn kunne omfatte ca ti til femten kvadratkilometer. En stor del - (den yderste så at sige) var overdrev til græsning for kvæg og får, og skov, hvor svinene fandt føde. og hvor man skovede [[gærdsel]] og [[brændsel]], dvs mindre træstykker, pinde, skud og lign til brug for brænde og [[gærde]] (hegn). Man sagde, at landsbyen ejede [[underskoven]], godsejeren ejede [[overskoven]], dvs retten til at fælde træer til tømmer, og kongen ejede jagten. Ofte havde godsejerem dog overtaget jagtretten mod at svare kongen en hvis mængde årlig vildt. <ref>Dansk Landbrugs Historie, 1988</ref>▼
▲Den samlede jord (til fx en typisk landsby på Fyn) kunne omfatte ca ti til femten kvadratkilometer - der er således også ca 3-4 km mellem hver landsby. En stor del - (den yderste så at sige) var overdrev til græsning for kvæg og får, og skov, hvor svinene fandt føde. og hvor man skovede [[gærdsel]] og [[brændsel]], dvs mindre træstykker, pinde, skud og lign til brug for brænde og [[gærde]] (hegn). Man sagde, at landsbyen ejede [[underskoven]], godsejeren ejede [[overskoven]], dvs retten til at fælde træer til tømmer, og kongen ejede jagten. Ofte havde godsejerem dog overtaget jagtretten mod at svare kongen en hvis mængde årlig vildt.
Så fulgte engene ("engen er markens moder") til brug for høslet, dvs hø til dyrene om vinteren, - og derefter og endnu nærmere landsbyen, lå de tre mægtige vange, ofte hørte der til en gård 30 [[tønder land]] dyrket ager.
Dvs at hvis der var fx 12 gårde i en landsby, så kunne de tre vange omfatte 360 tønder land agerjord.
Størstedelen af landsbyens jord var således skove, overdrev og enge.
Hver gård havde så en del af hver vang. Da vangene var ret store, var hver vang ofte underopdelt i flere [[åse]]. Hver gård havde så sin (lange strimmel-) ager i hver ås.
| |||