Flyvevåbnets Officersskole: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 61:
 
===Grundlæggende Officersuddannelse===
Uddannelsen er meget fleksibel, og man vælger selv, om man vil tage en kort udgave (GRO1), der varer 2½-3 år eller en længere udgave (GRO2), der varer 1 år længere. GRO1 er primært møntet på dem, der vil nøjes med en korttidskontrakt på 5 år efter endt uddannelse, mens GRO2 primært er møntet på dem, der gerne vil tegne en tjenestemandskontrakt og forventer at forblive ansat til de er godt 60 år. Det er dog ingen betingelse - man kan til enhver tid vælge at sige sin stilling op, idet der ikke er bindingsperiode efter endt uddannelse. For piloter er det obligatorisk at gennemgå GRO2, og piloter har en bindingsperiode på 12 år efter endt uddannelse.
Den grundlæggende officersuddannelse starter med en basisuddannelse og en grundlæggende sergentuddannelse samt en periode i praktik som sergent og gruppefører. Denne første del af uddannelsen er ens for GRO1 og GRO2, varer 10 måneder og foregår i Karup. Er man optaget på pilotlinjen, skal man herefter ½ år på Flyveskolen i Karup, hvor man lærer at flyve. Det er også her, at godt 50% af pilotaspiranterne falder fra, fordi de ikke kan bestå de mange prøver, der er undervejs i pilotforløbet.
Den anden del af uddannelsen, som er den, der foregår i Jonstruplejren, er den der adskiller GRO1 fra GRO2. GRO1 delen varer 8 måneder, mens GRO2 varer 1 år mere. Der er primært tale om en teoretisk del, hvor der dog er en del idræt på skoleskemaet, ligesom der også er forskellige projekter i praktisk ledelse. Indholdet af den teoretiske uddannelse har luftoperationer og ledelse i centrum, men også fag som statskundskab, kulturforståelse og engelsk indgår bl.a. i skemaet.
Den tredje og sidste del af uddannelsen, også kaldet funktionsuddannelsen, er primært en praktisk uddannelse, hvor indholdet afhænger af den linje man vælger. Denne del af uddannelsen varer mellem 12 og 18 måneder. For pilotaspiranter foregår uddannelsen i USA eller Canada. Uddannelsen varer ca. 18 måneder. Kadetter på de øvrige linjer uddannes i Karup.
Efter bestået uddannelse udnævnes man til løjtnant efter GRO1 eller premierløjtnant, hvis man også har gennemført GRO2.
 
===Videreuddanelsestrin I for ledere===