|
== Den første mikroovn ==
Mikroovnen blev opfundet af [[USA|amerikaneren]] [[Perry Spencer]], der arbejdede for virksomheden [[Raytheon]], som producerede [[våbenelektronik]]. Det begyndte med, at han en dag i [[1945]] havde noget [[jordnøddechokolade]], der smeltede. Det skete ved et [[radarsystemradar]]system, der udsendte mikrobølger med en frevensfrekvens på 2,5 [[gigahertzGigahertz]] (GHz), så han testede efterfølgende apparatet ved at stille en pose med upoppede [[popkornpopcorn]] ved siden af, hvilket resulterede i at popkornenepopcornene blev poppede. Spencer fandt ud af, at vand, kulhydrater og fedt blev sat i svingninger, og at der dermed udvikledes varme, omkring de 2,5 [[gigahertz]]GHz, og efter noget tids udvikling kunne Raytheon i [[1947]] præsentererpræsentere den første patenterede mikroovn, firmaet patenterede [[''Raydarange]]''. Mikroovnen havde en pris på 5000 dollars, brugte 3000 [[Watt|W]] og var 1,7 m høj. Den var desuden [[Vandkøling|vandkølet]] og vejede 340 kg. Til at starte med blev den dog ikke brugt i private hjem, men bl.a. i [[tog]] og [[Krydstogtskib|luksusliner]]e.<ref>[http://historienet.dk/spoerg-os/hvor-gammel-er-mikroovnen "Hvor gammel er mikroovnen?"], i ''[[Illustreret Videnskab - Historie|HISTORIE]]'', nr. 3, 2010, Bonnier Publications International A/S, side 10.</ref>
== Opvarmning af middagsretter ==
[[Vand]] på 60 °C er mest modtagelig for opvarmning fra de 2,45 GHz [[mikrobølge]]rmikrobølger, der er den normale frekvens.
[[Fedt]], [[sukker]] og [[Is (vand)|is]] (frosset vand) opvarmes af [[mikrobølge]]rmikrobølger, men i ringere grad, hvorfor optøning bør foretages med flere korte tændtpulser efterfulgt af lange hvileperioder.
Vælg derfor et lavt effekttrin: ("Optøning"), så varmen i allerede optøede dele kan fordele sig ind i dende stadigt frosne dele.
Optøs en middagsret ved fuld effekt, kan overfladen koge (og den oprindelige [[smag]] spoleres), før den indvendige del er tøet eller har opnået en [[temperatur]] på over de 75 °C (som er den [[temperatur]], der anbefales for at uskadeliggøre evt. [[bakterier]]).
Indtrængningsdybden for mikrobølger er lille. For bl.a. [[vand]] og [[kartofler]] er den kun 4 mm, hvilket betyder, at det kan være en fordel at vælge opvarmningstiden ud fra, hvordan retten er arrangeret på tallerkenen. Således bør en rund stor klump kartoffelmos opvarmes over lang tid og ved lav effekt.
Smagen af nogle fødevarer ændres (forringes) allerede ved temperaturer over f.eks. > 85°C, så det kan anbefales at opvarme middagsretten over lang tid og med meget reduceret effekt (optøning).
== Tilberedning af middagsretter ==
Det er svært at opnå en [[Maillard-reaktion|bruningseffekt]] i en mikrobølgeovn, fordi vandfordampningen typisk vil forhindre en temperatur på over 120 °C.
[[Bagning]] af [[knækbrød]] og bruning af [[bacon]] fungerer dog fint.
Blød flæskesvær kan skæres af stegen og ristes separat på en tallerken/glasfad til den er sprød. Plastikfade - der ellers er egnet til mikrobølgeovn - DURDUER IKKE, da høj temperatur af fedtet smelter plastikken.
Der findes indpakningsmaterialer til færdige middagsretter, der indeholder en "Susceptor", så indpakningen er i stand til at modtage mikrobølgerne, og blive så varm at opvarmningstiden reduceres og så en [[karamel|bruningseffekt]] kan opnås.
Æg kan med fordel tilberedes i mikroovnen. Det er dog vigtigt, at ægget pakkes helt ind i sølvpapir og nedsænkes helt i vand (fx i et kaffekrus). Pakkes ægget ikke ordentligt ind i sølvpapir, trænger mikrobølgerne ind i ægget og opvarmer det inde fra. Dette vil resulterer i, at ægget eksploderer. Dækkes alt sølvpapiret ikke af vand, vil der opstå gnister og i værste tilfælde brand.
Mikrobølgeovnen koger dog ikke mad indefra og ud. Mikrobølge strålingMikrobølgestråling gennemtrænger mad og resulterer i direkte varme kun et lille stykke inden under overfladen (huddybde). For eksempel trænger mikrobølgeovn frekvensermikrobølgefrekvenser omkring 1 cm ind i muskler (kød).<ref name=VanderVorst>{{Cite book|author=Vander Vorst, Andre|title=RF/Microwave Interaction with Biological Tissues|publisher=John Wiley and Sons|year=2006|isbn=978-0471732778}} Page 43, "Figure 1.8.</ref>
== Forventet opvarmningstid ==
Den forventede opvarmningstid kan beregnes ud fra, at en [[ovn]] på 1100 [[watt]] har en nytteeffekt på typisk 900 watt. Lave effekttrin fungerer ved en lang række tænd / sluk perioder af fuld effekt (periodetiden kan høres på ovnen).
Ved fuld effekt vil opvarmning af 1 [[kilogram|kg]] middagsret med tallerken (50% vand) tage f.eks. 5 minutter.
Det er værd at bemærke følgende:
* Det er hovedsagelig vægten af vandindholdet, der er bestemmende for opvarmningstiden.
* Absorptionsevnen for mikrobølger er meget ulineær, så den del, der først er blevet 60°, bliver endnu hurtigt varmere.
* Mad opvarmet i mikrobølgeovnen bør altid hvile et par minutter før spisning, da temperaturen i retten stadig kan øges, efter at der er slukket for mikrobølgerne. (Dette kan forklares ved, at tilførte mikrobølgeenergienmikrobølgeenergi først er omsat til varme, når de roterende molekyler ved friktion er standset).
== Metal i mikrobølgeovn ==
Metal inde i en mikrobølgeovn skader ikke ovnens elektronik. Der er, derimod, andre sikkerheds-relaterede henseender:
[[Lysbue|lysbuning]]r kan forekomme på stykker af metal, som ikke er tilegnetberegnet til brug i mikrobølgeovn, og metalmetalobjekter objekter barekan blive varme nok til at skade mad, hud, og indersiden af mikrobølgeovnen. MetaliskeMetalliske objekter, som ikke er beregnet til brug medved mikrobølger, kan bruges i en mikrobølgeovn uden farerfare; eksempler inkluderer de metaliske overflader brugt i madindpakning og pizzabagnings platformepizzabagningsforme.<ref>{{Cite web|url=http://www.patentstorm.us/patents/7112771/description.html|title=US Patent 7112771 - Microwavable metallic container}}</ref>
== Eksterne Links ==
| 