Orø: Forskelle mellem versioner

”Midt i Jssefjorden, i den Deel af den, der ligger imellem Lammefjorden og Holbek Fjord, findes Ourø, en sund og frugtbar lille Ø, der har adskillige gode kilder; disses vande blive imidlertid lige så lidet benyttede som Styrkemidler, som Landets mangfoldige andre rige Kildevæld blive det; kun St, Hansaften driver Overtroen Folk til dem. [[Dronning Margrethe]] (I) skal have havt et Lystslot på Øen, af hvilket der endnu findes Spor i en Høj ved Kirken, der kaldes Steenbjerg; også er det bleven forudsat, at Eskilds Kloster kan have stået der, og ikke på den lille Ø i Roskildefjord, der bærer Navn efter Erkebiskoppen. Ourø havde i Middelalderen Ord for at være fuld af Røvere, og Røverborgen skal have stået der, hvor der endnu findes nogle Ruiner, som kaldes „Burre". Men Røvere, ja det var jo på en Måde de fleste af vort Fødelands Beboere i tidligere Dage; Sørøvere, der droge ud på Tog og havde deres Boliger på Pynterne af de mange Landtunger, der til alle Sider løbe ud i Havet og kaldes Næsser, og hvis Beboere kaldtes Næssekonger eller Næssegrever.

 

 

Af Frygt for den Tid, der blev spået dem, faldt Nogle på at slåe ham ihjel, og nedgravede hemmeligt hans Lig, hvorpå de flygtede bort fra Øen. Men da [[Karl X]] Gustav fik denne Udåd at høre, bød han, at alle Mænd på Øen skulde springe over Klingen; Præsten og Sognefogden afværgede imidlertid ulykken, ved at lade sig føre frem for den svenske konge, der lå for Kalundborg og da tale øboernes sag så kraftigt, at kongen tilbagekaldte den udtalte straffedom. Siden, da Landet havde fået fred, og kong Frederik fik nys om sagen, gav han talsmændene noget jordegods og adskillige rettigheder, som de efterlevende fremdeles have beholdt.”