Cromwells erobring af Irland: Forskelle mellem versioner

I 1649 landede Cromwell og hans nydannede hær i Irland på et mandat fra det engelske parlament. Siden den [[irske opstand]] i 1641 havde Irland hovedsageligt været under ledelse af de forenede katolikker, der i 1649 underskrev en aftale med [[det royalistiske parti]], der kort efter led nederlag i [[den engelske borgerkrig]]. Cromwells tropper besejrede både de forenede katolikker og de royalistiske tropper - som altså i sidste ende gjorde en ende på den irske forbundskrig - og besatte landet. Cromwell gennemtrumfede en række hårde straffelove mod katolikker. Det betød en konfiskation af næsten al katolsk jord. Parlamentets generobring var ekstrem brutal og der foregik krigsforbrydelser og endda folkedrab under generobringen. Cromwell er stadig en meget hadet person i Irland. En historiker påstod for nyligtnylig, at Cromwells militærstrategi lå inden for de rammer krig forgik indenfor i 1600-tallet, og at hans grusomhed er blevet blæst op til af senere propagandister<ref>For example Philip McKeiver in his, 2007, ''A New History of Cromwell's Irish Campaign'' ISBN 978-0-9554663-0-4 and Tom Reilly, 1999, ''Cromwell: An Honourable Enemy'' ISBN 0-86322-250-1</ref>, disse påstande er dog ikke accepteret af mange historikere.<ref>History Ireland, review of "Cromwell: An Honourable Enemy" [http://www.historyireland.com/resources/reviews/review1.html History Ireland]</ref>. Felttoget anslås at have berørt 15-20% af den irske befolkning enten i form af døden eller eksil<ref>Padraig Lenihan, Confederate Catholics at War, p112</ref>.

For nyligtnylig er det blevet fremført af Tom Reilly i ''Cromwell, an Honourable Enemy''<ref>Reilly, Dingle 1999 {{page number}}</ref> at hvad der skete ved Drogheda og Wexford ikke var usædvanligt for det 17.århundredes belejringskrig, hvor byer blev taget med storm og dens indbyggere myrdet for at afskrække andre. Tidsskriftet ''History Ireland'' forfægter dog dette synspunkt: ''"Hans (Reilly) argument at Cromwell moralsk ingen ret havde til at tage civile liv og så på den anden side alligevel havde loven på sin side, ville ikke bestå nogen eksamen"''. Samtidig udtalte [[John Morrill]] at "Tom Reilly har søsat et stort projekt der vil rehabilitere Cromwells ære, men dette synspunkt er blevet skarpt forfægtet af andre forskere''.<ref>John Morrill. "Rewriting Cromwell: A Case of Deafening Silences." ''Canadian Journal of History.'' Dec 2003: 19.</ref> Cromwell-kritiske historikere hæfter sig ved at selv i samtiden blev grufuldhederne ved Drogheda og Wexford opfattet som sådanne. De anfører i kilder at den parlamentaristiske kommandør efter Ireton, [[Edmund Ludlow]], skrev at Cromwells taktik ved Wexford og Drogheda viste "ekstraordinær grusomhed".