LDK: Forskelle mellem versioner

Partiet blev grundlagt i [[1989]], hvor Kosovo stadig var en del af [[Jugoslavien]]. På den tid var der stærke nationalistiske bevægelser i landet, og det gjaldt også i Kosovo. Den serbiske [[kommunisme|kommunistleder]], [[Slobodan Milošević]], modarbejdede dette for at opnå popularitet blandt serberne, og han indskrænkede selvbestemmelsen i Kosovo-provinsen. Det fik en gruppe kosovoalbanske intellektuelle med [[Ibrahim Rugova]] i spidsen til at samle sig og danne LDK. Partiet blev kendt ulovligt af de jugoslaviske myndigheder, men svarede igen med at udråbe en uafhængig Kosovo-republik. Denne blev ikke godkendt af de centrale myndigheder, men LDK havde held til at få de albanske vælgere til at boykotte det første frie valg i [[1990]]. Det følgende år opfordrede partiet også til boykot af folketællingen, og det med så stor succes, at kun 9.091 albanere blev registreret (svarende til 2,53% af befolkningen - i skærende kontrast til resultatet af befolkningstællingen i 2000, hvor 92% af befolkningen var albanere).

 

 

I [[1992]] arrangeredes med LDK som en af de centrale spillere en afstemning om uafhængighed for Kosovo, og den resulterede i, at 87% af albanerne stemte for. De centrale myndigheder accepterede ikke afstemningen, og da [[Serbien og Montenegro]] blev oprettet samme år, var albanernes svar at boykotte også denne nye stat på enhver måde. Efter afslutningen af den [[bosniske krig]] blev Kosovo ignoreret i forbindelse med [[Daytonaaftalen]] til stor fortrydelse for LDK. Omkring samme tidspunkt opstod der en mere militant modstand mod serberne organiseret i [[UÇK]] (''Kosovos befrielsesbevægelse''). LDK's holdning om fredelig modstand mistede efterhånden tilhængere, og det førte til [[Kosovo-krigen]]. LDK misbilligede stærkt grusomhederne mod albanere, men søgte på opfordring af [[USA]] fortsat forhandling med [[Beograd]]-regeringen. LDK's leder, Ibrahim Rugova, rejste i den forbindelse til Beograd for at forhandle med Milošević om større selvstyre, men denne forhandling mødte ikke forståelse blandt albanerne, og LDK's popularitet faldt yderligere. LDK var med til underskrivelsen af fredsaftalen ved afslutningen af krigen i [[1999]], idet partiet fortsat gik ind for uafhængighed til Kosovo.