Mausoleet i Halikarnassos: Forskelle mellem versioner

[[Fil:P4270588.JPG|thumb|Mausoleet som det ser ud i dag, midt i turistbyen [[Bodrum]].]]

'''Mausoleet i Halikarnassos''' var et gravmonument i [[Halikarnassos]], der blev opført i perioden [[356 f.Kr.]]-[[353 f.Kr.]] Det blev bygget af [[satrap]]pen [[Mausolos]] af [[Karien]] som gravmæle til sigham selv og hans hustru [[Artemisia 2. af Karien]]. Navnet, [[mausoleum]], er en afledning af Mausolos. Mausoleet i Halikarnassos var et af [[Verdens syv underværker]].

Komplekset, der var bygget i den [[jonisk]]e stil (Mausolos' rige var også placeretlå i [[Jonien]]), var sin tids største gravmonument og omtales af [[Plinius den Ældre]]. [[Arkitekt]]erne hed [[Pytheos]] og [[Satyros]], og den skulpturelle udsmykning var lavet af mestre som [[Skopas]], [[Leoarches]] og [[Bryaxis]] og [[Timotheos]], forder at de,på hver på enside af bygningens sider,bygningen skulle udføre den [[formende kunst|plastiske udsmykning]];. denneDen bestod dels af store dyrefigurer og kolossale statuerkolossalstatuer af krigere i [[Grækenland|græsk]] og [[Iran|persisk]] dragt, dels af fire relief[[frise]]r, hvoraf den ene fremstilledeviste en [[Amazone|amazonekamp]]. Mausoleet overlevede i adskillige århundreder, men en række [[jordskælv]] omkring år [[1400]] ødelagde det, hvorefter [[Johanniterordenen|johannitterne]] i 1402 og 1522 benyttede materialerne til en befæstning i nærheden, [[Bodrum Borg]], mod [[Timur Lenk|Tamerlan]] og tyrkerne. De sørgelige rester blev herefter dækket med jord og deslige. 1846 bragtesblev en del på stedet fundne sager sendt til [[British Museum]],. I [[1852]] blev ruinen udgravet af den engelske [[arkæolog]] [[Charles Thomas Newton]], som havde lokaliseret den ved hjælp af Plinius' beskrivelser. Det samlede udbytte kom til London. Den plastiske udsmykning er for størstedelen ødelagt. Bevarede er dog Artemisias og Mausollos’ statuer. Navnlig den sidste, der har måttet samles af’af mange brudstykker, er et særdeles godt og karakterfuldt arbejde. Endvidere er bevaret adskillige stykker af friserne, hvilke man har søgt — og ikke uden en vis sandsynlighed — at henføre til bestemte af de nævnte kunstnere.

Mausoleet blev endnu grundigere undersøgt i [[1966]]-[[1977]], da professor [[Kristian Jeppesen]] fra [[Aarhus Universitet]] lavede en tilbundsgående undersøgelse, der mundede ud i et 6-bindsværkseksbindsværk om Kongkong Mausolos' gravmæle.