Wikipedia

Lysstofrør: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
småret
ændret en del
Linje 3:
[[Fil:Leuchtstofflampen-chtaube050409.jpg|thumb|250px|Lysstofrør]]
 
'''Lysstofrør''' er en massebetegnelse for lyskilder[[lyskilde]]r som omsætter [[elektrisk energi]] til lysenergi - en [[transducer]], der fungerer ved at en [[gas]] af kviksølvdampe[[kviksølv]]dampe og [[ædelgas]] i et [[glas]]rør udsender [[ultraviolet stråling]] lys pga. en vedvarende elektrisk udladning ([[gasudladningsrør]]), som derefter passererabsorberes i et [[fluorescere]]nde stof på indersiden af røret. I det flourescerende stof omsættes en del af detden ultraviolette lysstråling til [[synligt lys]]. Det fluorescerende stof, der kaldes "lysstoffet", giver lampetypen dens navn.
 
Den nærmere mekanisme i lampens funktion er følgende: glasrøret indeholder en blanding af kviksølv og ædelgas. Når der sættes spænding på røret opvarmes en elektrode i den ene ende af røret, så der bliver frigjort elektroner. Disse elektroner accelereres op af spændingen imellem rørets to ender. Når de frie elektroner rammer ædelgasatomerne bliver ædelgassen ioniseret, dvs. der bliver frigjort elektroner fra ædelgasatomerne, disse nye elektroner bliver også accelereret op og slår nye elektroner løs osv. Man kalder denne samling af ioniserede ædelgasatomer og frie elektroner for et plasma. De ioniserede ædelgasatomer og frie elektroner tiltrækkes til hver sin ende af røret, og dette er ensbetydende med at der går en strøm i røret. Temperaturen stiger i røret, og kviksølvet kommer på dampform, så kviksølvdampen fylder røret ud. Når de frie elektroner rammer ædelgasatomerne og kviksølvatomerne kan elektroner blive løftet til højere energiniveauer ved sammenstødet. De vil så henfalde efter et stykke tid og energiforskellen emitteres som en foton. Det der frembringer lyset er altså dels emission fra ædelgasatomerne, men langt den vigtigste proces er emission fra kviksølvatomerne. Kviksølvatomerne udsender også lys i det ultraviolette område, og dette lys kan udnyttes i en flourescensproces til at frembringe lys i det synlige område.
En del af fotonenergien for de emitterede ultraviolette fotoner bliver i flourescensprocessen til fotoner i det infrarøde omrøde, og en anden del bliver til fotoner med bølgelængder i den synlige del af spektret.
Resultatet er, at lyset fra et lysstofrør stort set kan beskrives som lyset fra en kviksølvlampe, der er sendt igennem et flourescerende stof, hvorved den ultraviolette del af kviksølvspektret kan udnyttes som synligt lys. Derudover kan der være brugt forskellige farvefiltre i selve lampeglasset som yderligere toner lyset.
 
[[Katode]]n i et lysstofrør opvarmes ofte for at mindske løsrivelsesenergien for elektronerne. Herved kan lampen operere ved en mindre [[elektrisk spænding|spænding]] end koldkatode-lamper. Til gengæld blinker lampen ofte lidt i øjeblikkene efter at den er blevet tændt, eller der går lidt tid før fuld lysstyrke opnås.▼
 
Et lysstofrør fungerer således på en ganske anden og mere sofistikeret måde end en [[glødepære]].
 
Lysstofrør er ofte lige rør (lineare) til [[armatur|standardarmaturer]] eller bøjede rør i [[kompaktlysstofrør]]. EnEt kompaktlysstofrør er blot et eksempel på en [[sparepære]]. Kompaktlysstofrør er blot en særlig kompakt form for lysstofrør, hvor røret er bygget sammen med den elektronik (ofte kaldet ''ballasthf-spole'') der er nødvendig for at starte og stabilisere den elektriske strøm gennem røret. Kompaktlysstofrør er forsynet med et gevind der gør, at dende kan anvendes i mange fatningerstandard skruefatninger (armaturer) der oprindelig er designet til glødepærer.
 
== Miljø ==
Et lysstofrør er, teknisk set, en [[transducer]], idet røret omdanner elektrisk energi til lysenergi.
Lysstofrør indeholder [[kviksølv]]. Kviksølv er særdeles miljøskadeligt, giftigt og forurenende.▼
 
Lysstofrør og kompaktlysstofrør skal altid bortskaffes specielt i dertil indrettede containere, der findes på [[genbrugsplads]]er, i miljøbiler[[miljøbil]]er eller i forbindelse med andre indsamlingsordninger.▼
▲Lysstofrør indeholder [[kviksølv]]. Kviksølv er særdeles miljøskadeligt, giftigt og forurenende.
▲Lysstofrør og kompaktlysstofrør skal altid bortskaffes specielt i dertil indrettede containere, der findes på [[genbrugsplads]]er, i miljøbiler eller i forbindelse med andre indsamlingsordninger.
 
Som eksempel på giftigheden kan nævnes, at hvis lysstofrør transporteres i 1 m³ lukkede beholdere med gummipakning langs lågen, skal bilen være forsynet med permanent udsugning i ladet, hvis man kører med mere end 3 beholdere pr. tur. Dette er "menig mands oversættelse" af [[Arbejdstilsynet]]s regler.
 
På trods af kviksølvet er lysstofrør dog mere miljøvenlige end glødepærer på grund af det lavere energiforbrug. Alt efter hvilken type [[kraftværk]] elektriciteten fremstilles på, vil der ved produktionen af den ekstra [[energi]] til glødelampen udskilles mere kviksølv (på værket) end lysstofrøret indeholder. Udslippet af [[kuldioxid]] er også mindre for lysstofrør pga. det mindre energiforbrug.
 
==Virkemåde teknisk==
Den nærmere mekanisme i lampens funktion er følgende:
* Glasrøret indeholder en blanding af kviksølv og ædelgas.
* I koldkatodelysstofrør forvarmes elektroderne ikke. I varmkatodelysstofrør sendes der strøm gennem [[elektrode]]rne ved rørets ender for at opvarme disse, så der lettere blive frigjort [[elektron]]er.
* Gassen [[ionisere]]s af en høj startspænding imellem rørets to elektroder, som enten dannes når [[glimtænder]]en bryder eller grundet elektronik.
* Temperaturen stiger i rørets gas og kviksølvet kommer på dampform, så kviksølvdampen fylder røret ud. Når de frie elektroner rammer ædelgasatomerne og kviksølvatomerne kan elektroner blive løftet til højere energiniveauer ved sammenstødet. De vil så henfalde efter et stykke tid og energiforskellen emitteres som en foton.
* Den ioniserede gas - [[plasma]]et leder strømmen og der dannes UV-[[foton]]er, som konverteres til synlige fotoner i lysstoffet.
 
▲[[Katode]]nElektroderne i et lysstofrør opvarmes ofte for at mindske løsrivelsesenergienelektronernes for elektronerneløsrivelsesenergi. Herved kan lampen operere ved en mindre [[elektrisk spænding|spænding]] end koldkatode-lamper. Til gengæld blinker lampen ofte lidt i øjeblikkene efter at den er blevet tændt, eller der går lidt tid før fuld lysstyrke opnås.
 
Når lysstofrør får [[vekselstrøm]] gennem sig, vil begge elektroder skiftevis have [[katode]]funktion og [[anode]]funktion.
 
Når lysstofrør får jævnstrøm eller pulset jævnstrøm gennem sig, vil det kun være elektrodeenden, der er forbundet til minus, som har katodefunktion og derfor skal kunne slippe elektroner løs. Den anden elektrode vil have anodefunktion, som ikke skal varmes op.
 
== Se også ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Lysstofrør"