Carl Gustav Rosenørn: Forskelle mellem versioner

 

Han var søn af [[kammerherre]], [[major]] Christian Rosenørn (8. april 1741 - 27. februar 1812) og Christine Marie f. Wormskiold til Nørholm (8. juni 1752 - 13. december 1817). Han blev [[1802]] privat dimitteret til [[Københavns Universitet|Universitetet]] og [[1804]] [[juridisk kandidat]], ansattes samme år som [[volontær]] i [[Danske Kancelli]], hvor han [[1806]] blev underkancellist og [[1810]] [[kancellist]]. [[1811]]-[[1812|12]] var han medlem af Priseretten i [[Aarhus]] og bestyrede derefter moderens omfattende landejendomme, indtil han [[1814]] udnævntes til [[byfoged]] i [[Varde]] og [[herredsfoged]] i [[Øster Horne Herred|Øster]] og [[Vester Horne Herred]]er. Dette vidtløftige og meget besværlige embede bestyrede han – ligesom sine senere embeder – med en fra alle sider anerkendt udmærket dygtighed og ualmindelig arbejdskraft til [[1825]], da han udnævntes til [[amtmand]] over [[Skanderborg Amt]], hvorfra han [[1826]] forflyttedes til det tilsvarende embede over [[Vejle Amt (før 1970)|Vejle Amt]], der atter [[1828]] ombyttedes med stillingen som [[stiftamtmand]] over [[Aarhus Stift]] og amtmand over [[Aarhus Amt]].

Han boede på [[Jægergården]] i Aarhus, hvor i [[1883]] stiftamtet fik kontor. Her virkede han indtil [[1843]], da han på grund af tiltagende øjensvaghed søgte og fik sin afsked, flyttede til herregården Nørholm ved [[Varde]], hvor han også døde. [[1808]] var han blevet kancellisekretær, [[1821]] [[justitsråd]] og [[1840]] [[Dannebrogordenen|Kommandør af Dannebrog]]. [[1835]] blev han medlem af den jyske [[Rådgivende provinsialstænderforsamlinger|stænderforsamling]], hvis vicepræsident han blev [[1836]], medens han [[1841]] blev udnævnt til [[kongevalgt]] medlem af denne forsamling. I [[1842]] blev han også formand for Aarhus Amts Landøkonomiske Selskab.

 

 

== Kilder ==

 

== Litteratur ==