Hangarskib: Forskelle mellem versioner

Et hangarskib har et gennemgående flyvedæk for at udnytte skibets fulde længde. Skibets bro, [[kontroltårn]], skorstene og radarer er samlet i ''øen'' yderst i [[styrbord]] side. Dette giver hangarskibe et asymmetrisk udseende. Under flyvedækket er der hangarer og værksteder. Flyene bringes op til flyvedækket med store, åbne elevatorer. Hangarskibsfly er udrustet med halekrog, der ved landing skal gribe fat i en af flere bremsewirer på tværs af landingsbanen. Bremsewiren er i begge ender fastgjort til tunge vægte og flyet går fra 230 km/t til 0 på to sekunder. Siden jetalderens begyndelse har de større hangarskibe haft vinklede flyvedæk. Fordelen ved et vinklet flyvedæk er, at ved mislykket indfangning af bremsewiren, vil flyet kunne lette for at prøve igen. Ved tidligere design ville det uheldige fly kollidere med allerede landede fly. Yderligere kan fly lette og lande simultant. Opsendelsen af jetfly foregår med dampdrevne katapulter, der accelererer flyet fremad. Sea [[Harrier]] og Sukhoj Su-33 bruger skihop i stedet for.

Et hangarskib af Nimitz-klassen drives frem af to atomreaktorer og fire [[dampturbine]]r, er mere end 300 meter langt og koster omkring 5 milliarder [[dollar]]s at bygge. Kun ni lande har hangarskibe: [[Frankrig]], [[Indien]], [[Rusland]], [[Spanien]], [[Brasilien]], [[Italien]], [[Thailand]], [[Storbritannien]] og [[USA]]. Kina er i besiddelse af et tidligere sovjetisk hangarskib ''VaryagVarjag'', som i 2011 udfører sødygtighedsprøver. Om nogle år vil det kunne indsættes operativt med Shenyang J-15 eller russiske Sukhoj Su-33 kampfly.