Wikipedia

ETA: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Luckas-bot (diskussion | bidrag)
194.041 edits
m r2.7.1) (robot Tilføjer: hy:ԷՏԱ
No edit summary
Linje 1:
{{harflertydig}}
[[Fil:ETA Pasajes 2003 06 28.jpg|thumb|ETA graffiti.]]'''ETA''' ('''Euskadi Ta Askatasuna'''; ''Baskerlandet og Friheden'' på [[Baskisk (sprog)|baskisk]]) er en militant, baskisk [[selvstændighedsbevægelse]], som især i det nordlige [[Spanien]] kæmper for et selvstændigt, [[socialisme|socialistisk]] [[Baskerlandet|Baskerland]], adskilt fra [[Frankrig]] og Spanien, der i øjeblikket kontrollerer Baskerlandet. ETA bliver af Spanien, Frankrig, [[EU]] og [[USA]] betragtetbetragter ETA som en [[terrororganisation]]. Dens motto, ''Bietan jarrai'' ([[dansk (sprog)|dansk]]: "fortsæt begge"), refererer til de to figurer i ETAs symbol,våbenskjold: ''[[slangeSlange]]n'', (der symboliserer hemmeligholdelse og snuhed) og ''[[økse]]n'', (der symboliserer styrke).
 
Organisationen blev dannet [[31. juli]] [[1959]], og udviklede sig hurtigt fra en gruppe, der ønskede at fremme den traditionelle baskiske kultur, til en paramilitær separatistgruppe.
 
== ETAs målsætning ==
Linje 8:
* At en uafhængig, socialistisk [[regering]] dannes i de baskiske områder i Frankrig og Spanien
* At fængslede ETA-medlemmer, der afventer retssager eller afsoner straffe, løslades
Gennem [[1980'erne]] har organisationens målsætninger dog ændret sig. Kravet om en socialistisk regering forekom ETA at være urealistisk og upraktisk, og ETAs målsætninger er blevet mere pragmatiske. Dette afspejledes i [[1995]]-[[manifest]]et "Demokratisk Alternativ", der tilbød våbenhvile med den spanske stat, hvis den spanske regering ville anerkende baskernes ret til selvbestemmelse i det baskiske territorium. Selvbestemmelsen skulle ifølge manifestet opnås gennem en folkeafstemning om, hvorvidt Baskerlandet skulle fortsætte som en del af Spanien eller skulle fungere som et selvstændigt land.▼
 
▲GennemETA's mål ændret sig gennem [[1980'erne]] har organisationens målsætninger dog ændret sig.: Kravet om en socialistisk regering forekom ETA at være urealistisk og upraktisk, og ETAs målsætningermålene er blevet mere pragmatiske. DetteDe afspejledesafspejles i [[1995]]-[[manifest]]et "Demokratisk Alternativ", der tilbød våbenhvile med den spanske stat, hvis den spanske regering ville anerkende baskernes ret til selvbestemmelse i det baskiske territorium. SelvbestemmelsenDen skulle ifølgenås manifestet opnås gennemefter en folkeafstemning om, hvorvidtselvstændighed Baskerlandeteller skulleforbliven fortsætte som en del afi Spanien eller skulle fungere som et selvstændigt land.
Gennem tiden har ETA haft flere målsætninger, såsom kamp mod
 
* Anklagede narkosmuglere, der efter sigende ødelægger den baskiske ungdom▼
ETA har kæmpet mod
▲* Anklagede narkosmuglereNarkosmuglere, der efter sigende ødelægger den baskiske ungdom
* [[Atomkraftværk]]-projektet i [[Lemoiz]]
* Motorvejen i [[Leizaran]]
 
ETA forsøgerhar at fremmefremmet sine mål gennem [[terrorbombe]]r og [[likvidering (kropslig)|likvideringer]].
 
== ETAsETA's kontekst ==
ETA er en del af hvad der er kendt som [[Den Baskiske Frihedsbevægelse]] (''Movimiento de Liberación Nacional Vasco'', MLNV på spansk). Den Baskiske Frihedsbevægelse består af en lang række [[venstreorienteret|venstreorienterede]] [[nationalisme|nationalistiske]] organisationer, der støtter baskisk selvstændighed. Gruppen indeholder, udoverud over ETA, blandt andet det nu ulovlige [[politisk parti|politiske parti]] [[Batasuna]].
 
Under [[Francisco Franco|Franco-styret]] havde ETA bred folkelig opbakning, også udenforuden for den baskiske region. For mange spaniere repræsenterer ETA selve modstanden mod [[diktatur]]et og bl.a.mange så mange folk det som en stor sejr, da ETA i [[1973]] dræbte den spanske premierminister i et bombeattentat. Efter at Spanien blev [[demokrati]]sk i [[1975]] er opbakningen til ETA dog mindsket væsentligt. DetteDet har afspejletvist sig i tilbagegang for de partier, der ikke vil tage afstand fra ETAs metoder. En stor del af befolkningen i Baskerlandet støtter ETAsETA's mål. (Ifølge en meningsmåling i [[maj]] [[2004]] støtter 33[[%]] af befolkningen baskisk uafhængighed, 31% støtter en føderal model, 32% støtter øget autonomi og kun 2% ønsker mere centralstyring),. men enEn meget stor del af befolkningen tager afstand fra valget af metoder. (87% finder,går at man kan kæmpeind for sine mål uden ikke-vold ifølge den samme meningsmåling).
 
== ETAs taktik ==
ETA anvender blandt andet:
* Snigmord og likvideringer, specielt ved hjælp af bilbomber eller nakkeskud. Forud forFør bombninger ringer ETA ofte til politimyndigheder, så folk kan evakueres - af og til er der dog blevet givet ukorrekt information, der i stedet har øget antallet af ofre
* Anonyme trusler, ofte leveret gennem plakater eller grafitti, der har fået mange til at gå under jorden.
* Såkaldte "revolutions-skatter", som mange virksomheder i Baskerlandet betaler under trusler om henrettelse.
* Kidnapning (ofte som straf for ikke at betale revolutions-skat)
 
ETA opererer primært i Spanien og har fokuseret på såkaldt "militære" mål (der også omfattersom politi og politikere), men har også ramt civile.
 
ETA kræverbruger ifølge en politiundersøgelse mere en en halv milion kroner om dagen for at finansiere sine handlinger. Dette bliver, finansieret gennemaf revolutions-skatterne og røveri, afpresning og kidnapning, og Batasuna er anklagetanklages for at støtte ETAsETA's operationer økonomisk, ligesomlige som ETA er blevet anklaget for våbensmugling. ETA har også af og til røvet butikker for våben. Ofte har bevægelsen haft store våbenlagre, særligt i den franske del af Baskerlandet, hvor politiindsatsen er væsentligt lavere end i den spanske del.
 
ETAs ofre har inkluderet:
* Luis Carrero Blanco, præsident i Franco-regeringen ([[1973]])
* FolkMedlemmer iaf [[hær]]en og sikkerhedsstyrkerne i den spanske stat
* Parlametarikere, medlemmer af [[byråd]], medlemmer af andre partier (inklusive bl.a.som det spanske socialistparti [[Partido Socialista Obrero Español|PSOE]], det konservative ''[[Partido Popular]]'' og det konservative baskiske separatistparti)
* [[Dommer]]e og [[advokat]]er
* Forretningsfolk
Line 50 ⟶ 51:
 
=== Officielle reaktioner på våbenhvilen ===
Den spanske socialistiske regering manede først til forsigtighed, selvomselv om de reagerede positivt på erklæringen fra ETA. Det konservative ''Partido Popular'' ("folkepartiet") var mere pessimistisk i forhold til ETAsETA's besked og hævdede, at der kun er tale om en pausemidlertidig. De opfordrede regeringen til fortsat "kamp mod terrorisme" og til, for alt i verden ikke at forhandle.
Da en fraktion af ETA sprængte en bombe i lufthavnen i [[Madrid]] i december 2006, reagerede den spanske regering prompte ved at afbryde al form for diplomatisk kontakt med ETA og begynde en ny hård kurs med øget politiindsats osv.
== Politisk opbakning ==
Det politiske parti [[Batasuna]], der tidligere var kendt som [[Euskal Herritarrok]] og [[Herri Batasuna]] støtter ETAs målsætninger, og tager ikke direkte afstand fra ETAs metoder. Partiet får typisk omkring 10% af stemmerne i Baskerlandet.
 
Batasuna bliver af mange, inklusiveogså de spanske domstole, betragtet som ETAsETA's politiske fløj, selvomselv om partiet selv nægter, atbenægter det forholder sig således. Det spanske parlament påbegyndte ulovliggørelsen af Batasuna i august 2002, et træk som mange fandt for voldsomt. Den spanske højesteret erklærede Batasuna ulovligt d. [[18. marts]] [[2003]], og fandt det bevist, at Batasuna havde mange kontakter til ETA og rent faktisk var en del af ETA. Batasuna blev derfor markeret som enerklære terrororganisation af [[USA]] i maj 2003 og af alle [[EU]]-lande i juni 2003.
 
Alle spanske politikere, der ikke er tilknytet Batasuna og lignende politiske partier, skal have en permanent eskorte (af livvagter eller politi), for at beskytte sig mod ETA. ETA har i 2005 udtalt, at de ikke længere vil angribe spanske politikere. Den spanske regering har dog taget afstand fra denne udtalelse og krævet, at ETA tager fuldstændig afstand fra brug af vold. DetteDet har ETA dog nægtet indtil videre.
 
== ETAs historie ==
=== Under Francos diktatur ===
ETA blev stiftet af unge nationalister, der i en periode var tilknyttet det baskiske nationalistparti [[PNV]]. Bevægelsen blev stiftet i 1953 som en diskussionsgruppe på [[Deusto]] universitet i [[Bilbao]]/Bilbo. Bevægelsen hed oprindeligt EKIN, fra det baskiske verbum "at handle". Løsrivelsen fra PNV varskete tilsyneladende, fordi gruppen fandt PNV for moderat i modstanden mod Franco. PNV var modstandere af vold, ogmens ETA støttede oprettelsen af en baskisk modstandsbevægelse.
 
I deres oprindelige platform, derETA blev skabttil på deres første forsamling i [[Bayonne]] i 1962, og krævede ETA "historisk regenerationisme"; den: baskiske historie blev betragtet som en skabelsesproces af en baskisk nation. ETA mente, at baskisk nationalisme var defineret ved kendskab til det baskiske sprog ([[Euskara]]),. hvilketDet stodvar i modsætning til PNV's definition, der fokuserede på etnicitet. I modsætning til PNV's eksplicitte [[katolicisme]] definerede ETA sig selv som multireligiøse og tog afstand fra det katolske hierarkiske system. De støttede socialisme og "uafhængighed for Euskardi (Baskerlandet), på en måde, der kan fungere i et europæisk føderalt system".
 
I 1965 erklærede ETA sig som marxister-leninister. Den politiske linje har varieret gennem tiden, men ETA har altid erklæret sig som socialister i den eneen eller anden form. I sine tidlige år var ETA primært fokuseret på intellektuelle diskussioner og sabotage af infrastruktur og spanske symboler, og ved at hænge de forbudte baskiske flag op.
 
Det er ikke muligt at sige, hvornår ETA gik over til at anvende [[henrettelse]]r som politisk virkemiddel eller hvad der var denETA's første henrettelse, der blev associeret med ETA. ETA selv betragter henrettelsen i december 1973 af [[Luis Carrero Blanco]], der var udpeget som Francos efterfølger, i december 1973 som den første aktion, mens andre betragter eksempelvis drabet på en betjent i det spanske civilpoliti (José Pardines Arcay), der havde stoppet ETA-medlem Xabi Etxebarrieta'sEtxebarrietas bil, som detden første eksempel på ETAs nye politik.
 
=== Under overgangen til demokrati ===
Efter Francos død, under overgangen til demokrati, blev ETA opsplittet i to organisationer,: flertalletFlertallet blev en del af ETA politisk/militær, ETA(pm), et mindretal blev en del af ETA militær, ETA(m). ETA(pm) accepterede det spanske tilbud om amnesti for alle ETA-fanger, stoppede al vold og blev en del af partiet [[Euskadiko Ezkerra]] ("Baskisk venstrefløj"), som senere blev opsplittet.
 
ETA(m) blev efter en periode igen kendt som ETA, og tillagde sig en endnu mere yderliggående og voldelig position. Perioden 1978-80 blev ETAs mest voldelige, med hhv. 68, 76 og 91 dødsfald.
 
Under Franco-styret blev ETA tolereret af den franske regering, og kunne derfor frit bevæge sig gennempå fransk territorium. Hvor længe, den franske regering tolererede ETA er omdiskuteret, men det er alment anerkendtkendt, at Frankrig i dag samarbejder tæt med den spanske regering mod ETA.
 
=== Under demokrati ===
ETA lavedesprængte deressin første bilbombe-angreb i [[Madrid]] i september 1985,. hvilketDen medførte et dødsfald og 16 sårede. I juli [[1986]] dræbte en anden bilbombe 12 medlemmer af ''[[Guardia Civil]]'' og sårede 50. I juli 1987 kom [[Hipercor]]-angrebet, et angreb i et storcenter i [[Barcelona]], der resulterede i 21 døde og 45 sårede. ETA hævdede, at det spanske politi var blevet advaret om Hipercor-angrebet, men ikke havde gjort noget for at evakuere centeret.
 
I en krig mod ETA blev den spanske antiterrorgruppe [[Grupos Antiterroristas de Liberación|GAL]] (''Grupos Antiterroristas de Liberación'', "Antiterrorist befrielses-grupperne") aktiv. GAL foretog henrettelser, kidnapninger og tortur, ikke kun af ETA-medlemmer, men også af civile, mangesom afviste hvilke man senere har fundet ud afsig ikke havdeat nogenhave tilknytning til ETA. I 1997 blev flere medlemmer af GAL dømt og fængslet; ikke bare almene soldater, men også politikere, blandt andetsom en tidligere indenrigsminister. Ingen tilfælde af aktioner af denne type er blevet bevist i retten udoverud over aktioner i perioden 1986-87, selvomselv om ETA-støtter jævnligt hævder, at de spanske sikkerhedsstyrker bryder menneskerettighederne og anvender tortur. Internationale organisationer, såsomsom [[Amnesty International]], har ved flere lejligheder støttet disse påstande.▼
 
I 1986 blev ''Gesto por la Paz'', "Bevægelsen for Fred", stiftet. DeDen begyndte at lave stille demonstrationer i Baskerlandet efter voldshandlinger, hvad enten voldshandlingerne var ETA- eller GAL-aktioner. Disse var de første systematiske demonstrationer mod terrorisme i Baskerlandet. ▼
▲I en krig mod ETA blev den spanske antiterrorgruppe [[Grupos Antiterroristas de Liberación|GAL]] (''Grupos Antiterroristas de Liberación'', "Antiterrorist befrielses-grupperne") aktiv. GAL foretog henrettelser, kidnapninger og tortur, ikke kun af ETA-medlemmer men også af civile, mange af hvilke man senere har fundet ud af ikke havde nogen tilknytning til ETA. I 1997 blev flere medlemmer af GAL dømt og fængslet; ikke bare almene soldater, men også politikere, blandt andet en tidligere indenrigsminister. Ingen tilfælde af aktioner af denne type er blevet bevist i retten udover aktioner i perioden 1986-87, selvom ETA-støtter jævnligt hævder, at de spanske sikkerhedsstyrker bryder menneskerettighederne og anvender tortur. Internationale organisationer, såsom [[Amnesty International]], har ved flere lejligheder støttet disse påstande.
 
I [[1988]] underskrev allede baskiske partier (undtagen Herri Batasuna) en erklæring, der havde som hensigtom at stoppe ETAsETA's voldelige handlinger. Få uger senere erklærede ETA 60 dages "våbenhvile", en våbenhvile, der blev udvidet flere gange. Der forhandledes mellem denDen spanske regering og ETA forhandlede samme år, men ingennåede ikke enighed blev opnået, og ETA vendte tilbage til brugen af vold.▼
▲I 1986 blev ''Gesto por la Paz'', "Bevægelsen for Fred", stiftet. De begyndte at lave stille demonstrationer i Baskerlandet efter voldshandlinger, hvad enten voldshandlingerne var ETA- eller GAL-aktioner. Disse var de første systematiske demonstrationer mod terrorisme i Baskerlandet.
 
I denne periode havde denDen spanske regering en politik med at løsladeløslod dømte ETA-medlemmer, manden mente oprigtigt havde taget afstand til voldshandlinger. Idet manRegeringen hævdede, at disse folkde ville "falde tilbage", hvis manden løslod dem i Baskerlandet, omfordelteog manfordelte ETA-fanger til fængsler udenforuden for Baskerlandet. Franco havde i øvrigtførte en tilsvarende politik. DetteDet medførte massive protester i Baskerlandet under slogannet ''"Euskal presoak - Euskal Herrira"'' (Baskiske fanger til Baskerlandet).▼
▲I [[1988]] underskrev alle baskiske partier (undtagen Herri Batasuna) en erklæring, der havde som hensigt at stoppe ETAs voldelige handlinger. Få uger senere erklærede ETA 60 dages "våbenhvile", en våbenhvile, der blev udvidet flere gange. Der forhandledes mellem den spanske regering og ETA samme år, men ingen enighed blev opnået, og ETA vendte tilbage til brugen af vold.
 
I [[1992]] blev ETA's tre topledere arresteret:
▲I denne periode havde den spanske regering en politik med at løslade dømte ETA-medlemmer, man mente oprigtigt havde taget afstand til voldshandlinger. Idet man hævdede, at disse folk ville "falde tilbage", hvis man løslod dem i Baskerlandet, omfordelte man ETA-fanger til fængsler udenfor Baskerlandet. Franco havde i øvrigt en tilsvarende politik. Dette medførte massive protester i Baskerlandet under slogannet ''"Euskal presoak - Euskal Herrira"'' (Baskiske fanger til Baskerlandet).
*den militære leder Francisco Mujika Garmendia ("Pakito),
*den politiske leder José Luis Alvarez Santacristina ("Txelis") og
*den logistiske leder José María Arregi Erostarbe ("Fiti")
 
I [[1992]] blev ETAs tre topledere, den militære leder Francisco Mujika Garmendia ("Pakito), den politiske leder José Luis Alvarez Santacristina ("Txelis") og den logistiske leder José María Arregi Erostarbe ("Fiti") - der ofteDe blev kaldt "ETA-holdet" eller Artapalo-kollektivet, -og de blev arresteret i den fransk-baskiske by [[Bidart]]. Dette medførte ændringer i ETAsETA's ledelse. Efter to måneders våbenhvile tog ETA endnu mere yderliggående metoder i brug. Der blev kreeret såkaldtedannet "Y-grupper", der bestod af mindreårige, der lavede forskellige former for gadekamp, såsomildspåsættelse brandpåsættelse (af alt fra busser til affaldsspande) og brug af [[molotovcocktail]]s. Eksistensen af disse Y-grupper er dog ikke anerkendt af ETA, der mener, at dette er en undskyldning brugt af den spanske regering for at give mindreårige i baskerlandet lange fængselsstraffe for gadeaktioner.
 
I [[1995]] fremførte ETA atter et fredsforslag, kaldet Demokratisk Alternativ, der tilbød våbenhvile med den spanske stat, hvis den spanske regering ville anerkende baskernes ret til selvbestemmelse i det baskiske territorium. Selvbestemmelsen skulle ifølge manifestet opnåsnås gennemved en folkeafstemning om, hvorvidt Baskerlandet skulle fortsætte som en del af Spanien eller skulle fungere som et selvstændigt land. Den spanske regering forkastede dette forslag.
 
[[Terrorangrebet den 11. september 2001]] synes at have givet ETA et stort nederlag. DetteDet skyldes dels den mere vidtgående anti-terrorlovgivning, Spanien harhavde indført, dels den øgede internationale koordination af indsats mod terrorisme, dels en nedgang i den internationale opbakning til ETA. I 2002 medførte den mere vidtgående "indsats mod terror", atet man kunne forbydeforbud både af den baskisk nationalistiske ungdomsbevægelse [[Jarrai]] og partiet [[Herri Batasuna]], (der ofte omtales somkaldes "ETAsETA's politiske arm", både i og udenforuden for Spanien). Flere ETA-aktioner er efter sigende efterfølgende blevet forpurret af spanske sikkerhedsstyrker. Således blev to ETA-medlemmer eksempelvis arresteret i 2003 efter at have lagt sprængstof i en togvogn i [[Madrid]].
 
Da det socialistiske parti [[PSOE]] vandt regeringsmagten i Spanien ved valget kort efter [[Terrorangrebet den 11. marts 2004]], indledtes der en fredsproces med ETA. Formålet var, at få den baskiske nationalisme ind på en demokratisk ikke-voldelig sti. ogForbuddet manblev ophævede dermed forbuddetophævet mod forskellige baskiske partier, der tidligere havde støttet ETA. Samtidig indledte manregeringen begrænsede forhandlinger med ETA og fik en gensidig våbenhvile på plads, dvs. at: ETA skulle stoppe deres angreb og regeringen skulle stoppe forfølgelsen af ETA.
Forhandlingerne mødte stor kritik i befolkningen, i medierne og især i det konservative parti [[Partido Popular]]. Denne politiske linje sluttede brat, da ETA detonerede en bilbombe i [[Madrid]]s lufthavn [[Barajas]] i december 2006, hvor to personer omkom.
 
I efteråret 2008 lykkedes det spansk politi og civilgarden at fange flere ledende medlemmer af ETA, bla Mikel Garikoitz Aspiazu Rubina kendt som "Txeroki", der mentes at være den øverstkommanderende. ETA svarede igen med en bilbombe ved et universitet i [[Pamplona]], hvor ingen dog omkom.
 
I december 2008 skød og dræbte ETA en medarbejder der arbejdede på konstruktionen af linje af det såkaldte [[AVE]] højhastighedstog til Baskerlandet, og i februar 2009 sprængte de en bilbombe på en fabrik i [[Madrid]], der leverer komponenter til det samme projektprojektet. Ingen kom til skade ved angrebet på fabrikken. ETA er mod toglinjen til Madrid pga. den symbolværdi det har, at have en direkte linje har mellem Baskerlandet og Spaniens hovedstad. Desuden menes angrebet at være motiveret af, at to baskiske nationalistpartier blevfik forbudtforbud mod at stille op til lokalvalgnene i marts 2009.
 
I sommeren 2009 sprang ETA flere bomber omkring turiststeder i Spanien, bl.a. 30. juli på [[Mallorca]], hvor tilti civilgardister døde og etflere antal menneskerblev såret.
 
== Eksterne kilder/henvisninger ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/ETA"