Volksgerichtshof: Forskelle mellem versioner

Tysk [[højesteret]] tildelte i [[1956]] de ansatte ved Volksgerichtshof det såkaldte dommerprivilegium, som indebar, at ingen kunne stilles til ansvar for noget som helst, så længe de havde handlet i overensstemmelse med den daværende ret. Bortset fra én person, som blev retsforfulgt ved en amerikansk ret, blev ingen af de 570 dommere og statsadvokater holdt ansvarlige.

Da Percy Adlon lavede sin [[film]] ''Fünf letzte Tage'' (= Fem sidste dage) om modstandsbevægelsen [[Weisse Rose]] i [[1982]], blev det opdaget, at [[dødsstraf|dødsdommene]] mod Weisse Rose-medlemmerne stadigvæk var retskraftigeretsgyldige i Vest-TysklandBDR. Først i [[1985]] afgav alle fraktioner i [[Forbundsdagen]] en erklæring om, at nazisternes folkedomstol havde væretvar en [[terror]]-enhed, og ikke et retsstatsligt element. Men førstFørst i [[1998]] havde det forenede Tyskland ophævet alle de urimelige domme, folkedomstolen afsagde i nazi-tiden. <ref>Anette Storeide: ''Arven etter Hitler'' (s. 267), forlaget Gyldendal, Oslo 2010, ISBN 978-82-05-39113-0</ref>