Vilhelm 3. af England: Forskelle mellem versioner

'''Vilhelm 3. af England og Vilhelm 2. af Skotland''' (nederl.nederlandsk '''Willem''', eng. '''William''') ([[14. november]] [[1650]] - [[8. marts]] [[1702]]) også kendt som Vilhelm af Oranien (Willem van Oranje-Nassau), [[statholder]] i [[Nederlandene]] fra [[28. juni]] [[1672]] var konge af af [[England]], [[Skotland]] og [[Irland (ø)|Irland]] fra [[1689]].

Vilhelm 3. blev født i [[Haag]] som prins af [[Oranien]] og nevø af [[Karl 2. af England]] og [[Jakob 2. af England]]. Fra sin fødsel til [[1667]] og igen fra 1672 var han Nederlandenes statholder i strid med landets overklasse. Ved Frankrigs invasion [[1672]] fik han endelig ledelsen af Nederland og forblev livet igennem en skarp modstander af [[Ludvig 14.]] og den franske stormagtspolitik. Fra [[1677]] var han gift med - og regerede senere England sammen med [[Jakob 2. af England|Jakob 2.s]] datter [[Maria 2. af England|Maria]].

Han gik i land i England [[5. november]] [[1688]] med en nederlandsk hær. Jakob flygtede uden kamp. Vilhelm og Maria måtte før de overtog regeringen underskrive en aftale: [[Bill of Rights (1689)|Bill of Rights]], der sikrede [[Parlament|parlamentets]] magt. Han overholdt i det store hele løfterne, men hævdede dog til tider betydelig indflydelse især i udenrigspolitiske spørgsmål. ForudenUd tilover nederlandske rådgivere støttede han sig på en kreds af loyale engelske adelige, bl.a.som hertugen af [[Marlborough]], Lord Shrewsbury og Lord Godolphin. Uden at blive specielt populær i England opnåede han respekt ved sin faste protestantiske holdning.

I sin kongetid støttede Vilhelm helhjertet kampen mod [[Frankrig]] og førte krig i Irland 1690 for at afværge ekskong Jakobs invasionsforsøg. 1702 organiserede han med Parlamentets accept den [[koalition]] mod Frankrig som førte den [[Spanske Arvefølgekrig]], men døde efter et rideuheld før krigen var kommet i gang.