Psykolog: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Steenth (diskussion | bidrag) |
udbygger artiklen lidt |
||
Linje 3:
Fra 1994 har titlen "psykolog" været en [[beskyttet titel]] i Danmark og kun personer med en uddannelse som '''cand.psych.''', '''cand.pæd.psych''' og '''mag.art. i psykologi''' må kalde sig psykologer<ref>[http://www.pn.sm.dk/ Psykolognævnet (Socialministeriet)]</ref>. Også sammensatte ord, hvori ordet "psykolog" indgår (f.eks. børnepsykolog, neuropsykolog), er omfattet af titelbeskyttelsen.
== Uddannelse ==
På [[Aarhus Universitet]], [[Københavns Universitet]], [[Ålborg Universitet]] og [[Syddansk Universitet]] kan man få tildelt cand.psych.-titlen efter 5 års uddannelse (3 års [[bachelor]]uddannelse samt 2 års [[kandidat]]uddannelse). På [[Roskilde Universitet]] kan man studere psykologi i kombination med andre fag, hvilket dog ikke giver ret til titlen cand.psych. (undervisningens omfang svarer ikke til et fuldtids psykologstudium).▼
=== Cand.psych.-uddannelsen ===
▲På [[Aarhus Universitet]], [[Københavns Universitet]], [[Ålborg Universitet]] og [[Syddansk Universitet]] kan man få tildelt cand.psych.-titlen efter 5 års uddannelse (3 års [[bachelor]]uddannelse samt 2 års [[kandidat]]uddannelse). På [[Roskilde Universitet]] kan man studere psykologi i kombination med andre fag, hvilket dog ikke giver ret til titlen cand.psych. (undervisningens omfang svarer ikke til et fuldtids psykologstudium). Cand.psych uddannelsen er overvejende en teoretisk uddannelse. Der sker ingen formel specialisering i løbet af uddannelse - det er en "generalistuddannelse", som omfatter alle psykologiens grunddiscipliner ([[udviklingspsykologi]], [[personlighedspsykologi]], [[socialpsykologi]] m.v. - se [[psykologi]] for en oversigt), en række anvendte fag ([[klinisk psykologi]], [[pædagogisk psykologi]], etc.) og hjælpe- eller metodefag (forskningsmetode, [[statistik]], [[psykiatri]], [[humanbiologi]], m.v.).
=== Autorisation og overenskomst med sygesikringen ===
Efter kandidateksamen i psykologi kan psykologen følge en 2-årig, praksisrettet videreuddannelse frem til '''autorisation'''<ref>[http://www.psykologeridanmark.dk/Psykologens%20uddannelse/Autorisation.aspx Autoriserede psykologer]</ref> - som svarer til lægeuddannelsens gamle turnus-ordning. Psykologen indgår i praktisk psykologarbejde, under supervision af en autoriseret kollega, f.eks. som 'føl' i en psykologpraksis. Autorisation har fortrinsvis relevans for psykologer, der beskæftiger sig med behandlingsarbejde, og er mindre udbredt hos psykologer med anden type af psykologarbejde. For psykologer, der arbejder i privat praksis, giver autorisation giver adgang til at få overenskomst med [[sygesikringen]], hvilket indebærer at sygesikringen yder tilskud til behandling hos den pågældende psykolog, efter en henvisning fra praktiserende læge. Sygesikringen har et begrænset antal overenskomster, som bl.a. fordeles efter geografisk lokation, og mange autoriserede psykologer har ikke denne overenskomst (el. er ikke interesseret i at få det, da de ikke har egen praksis).<br />
Det er [[Psykolognævnet]] under Socialministeriet, som tildeler autorisation og fører register over autoriserede psykologer i Danmark. Psykolognævnet fungerer også som klageinstans og kan fratage autorisationen, hvis psykologen ikke overholder etiske og behandlingsmæssige standarder. Psykologer med autorisation har ret til titlen ''cand.psych. aut.'' (eller ''aut. psykolog'').
=== Specialpsykolog ===
== Beskæftigelse og arbejdsområder ==
Ledighedsprocenten for psykologer i Danmark er relativ lav, i september 2009 lå den på 3,0%<ref>[http://www.psykologforum.dk/da/LonArbejdsvilkaar/Jobsoegende/Ledighedsstatistik.aspx Ledighedsstatistik, Dansk Psykologforening]</ref>.
| |||