Amning: Forskelle mellem versioner

'''Amning''' er processen, hvor [[kvinde]]r giver [[modermælk|mælk]] til småbørn, hos [[dyr]]ene hedder det at de giver [[die]]. Gennem [[graviditet]]en udskilles [[hormon]]er f.eks. [[progesteron]], [[østrogen]], [[follikelstimulerende hormon (FSH)]], [[prolaktin]] og [[oxytocin]], der alle stimulerer dannelsen af [[mælkekanal]]er og kirtler i [[bryst]]et. Efter 5-6 måneder er systemet udviklet og brystet er klar til at producere [[mælk]]. Omkring fødselstidspunktet begynder brysterne at producere en tyk gul væske - kaldet [[colostrum]]. Dette er den allerførste mælk, beregnet til det nyfødte barn. Denne mælk indeholder ikke [[fedt]] og kun få [[kulhydrat]]er, men derimod [[antistof (biologi)|antistoffer]] fra moderens krop. Det hjælper den nyfødtes ufuldstændige [[immunsystem]] til at modstå [[sygdom]]me.

 

Den nyfødte har som regel et kulhydrat- og fedtlager som barnet tærer på de første dage, og der behøves derfor ikke meget tilført næring fra mælken. De første dage bruges derfor mest til at stimulere og støtte immunsystemet og til for barnet at få lært den rigtige sutteteknik. Efter 3 - 4 dage løber den rigtige mælk til i brystet og barnet begynder at tage næring til sig. Barnet sutter ved at bevæge [[tunge]]n og underkæben. Disse bevægelser stimulerer [[nedløbsrefleks]]en hos kvinden og mælken begynder da at løbe. Herefter produceres der mælk i brysterne alt efter hvor meget den lille behøver og dermed hvor meget og hvor tit der ammes.

 

Brystmælkens [[Næringsstof (fødemiddel)|næringsstoffer]] er afpasset efter barnets behov. Når der ammes løber formælken til først. Den er tynd og kulhydratrig og er beregnet til at slukke barnets tørst. Senere løber den federe bagmælk til, der skal stille barnets sult.

 

|-----

|

|}