Frederik Moltke: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 37:
== Karriere i København ==
Men snart efter sin hjemkomst sagde han farvel til Norge for stedse og flyttede til København, da han [[25. september]] [[1795]] var blevet udnævnt til 1. deputeret i [[General-Toldkammeret]] samt deputeret i [[Finanskollegiet]] og medlem af Overbankdirektionen, hvortil snart efter ([[1796]]) føjedes stillingen som medlem af direktionen for Postpensionskassen, ligesom der også overdroges ham nogle mindre stillinger. Ved at blive 1. deputeret i General-Toldkammeret kom han til at tage del i slutningen af forhandlingerne om den betydningsfulde nye toldlov af [[1. februar]] [[1797]]; men det varede ikke længe, inden han kaldtes til den særlig vigtige plads som præsident i [[danske Kancelli]] ([[19. oktober]] [[1799]]). Nogle få år efter fik han også et præsidium på et helt andet område, da han [[1803]] blev forstander for [[
Moltke havde i sin stilling som kancellipræsident lejlighed til at medvirke ved de vigtige love og forhandlinger, der betegner danske Kancellis historie i de nærmest følgende år; navnlig kan det fremhæves som et ejendommeligt træk, at han viste iver for at få skolevæsenet forbedret ved indførelsen af [[Johann Heinrich Pestalozzi]]s læremetode; han var en af de første regeringsmænd i [[Europa]], der havde øje for denne metodes fortrin. Men uheldigvis blev hans virksomhed som kancellipræsident afbrudt ved det bekendte voldsomme sammenstød, der fandt sted imellem ham og kancelliets mest begavede mand, [[Christian Colbjørnsen]], der som [[generalprokurør]] i en række af år havde været den ledende ånd i kollegiet.
| |||