Farums historie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m linkfix
Linje 4:
 
=== Oldtid ===
Fra arkæologiske fund vides, at området i og omkring det nuværende Farum har været beboet i flere tusinde år, måske startende som en fiskeboplads, der udnyttede vandvejen i det dengang vandrige Mølleå-system. Fundene tyder på, at den oprindelige beboelse i [[stenalder]]en lå ved den vestlige ende af Farum sø. Her menes der at have været et [[vadested]] eller en overfart over Mølleåen som en del af en vigtig oldtidsvej, der gik vest om søen, og som forbandt Nordsjælland med resten af Sjælland – og måske senere endda Sverige med Europa. Vejen kendes som kong Valdemarsvej eller kong Volmers vej, altså knyttet til [[Valdemar 4. Atterdag]]. Vejens nærmere forløb er ikke kendt, men der er imponerende spor af hulveje på den sydlige side af Mølleåen (i Ryget i [[Værløse Kommune]]) og delvis også i skovområderne nord for Farum. Langs det formodede vejforløb findes 10 gravhøje[[gravhøj]]e næsten på række, og det er kendt fra andre egne af Danmark, at gravhøjene ligger tæt ved oldtidsvejene.
 
At der har været et overgangssted netop her, hvor passagen af Mølleå-dalen er ret bred, menes begrundet i, at området dengang havde lavere vandstand end nu.
Linje 10:
Fra [[bronzealder]]en findes bopladser lidt længere mod nord – men stadig ved Valdemarsvejen - i overensstemmelse med, at man i slutningen af stenalderen begyndte at rydde moræneflader til landbrug.
 
Senest omkring [[vikingetid]]en menes byen at være flyttet mod øst til området omkring den nuværende [[Farumgård]] og den nærliggende [[Farum Kirke]], idet de strategiske forhold især i de urolige 1100-år tilsagde en placering ved næsset midt for Farum sø frem for ved et vadested.
 
Arkæologiske fund taler iøvrigt for, at landsbyen [[Stavnsholt]], hvis navn tyder på nybyggeri, har haft en lignende udvikling, således at dennes oprindelige beliggenhed har været ved [[Fiskebæk (Farum Sogn)|Fiskebæk]], dvs. ved overgangen mellem de to søer. Der er så af samme grunde sket en senere flytning mod øst til den nuværende placering længere henne langs bredden af Furesø.
 
===Fra vikingetid til reformationen===
Linje 18:
Omkring år 1100 har befolkningen haft en sådan størrelse, at Farum Kirke kunne opføres som stenkirke, og landsbyen Farum må i tidlig [[middelalder]] have ligget i kirkens nærhed.
 
Omkring år 1300 opførtes en mølledæmning ved [[Fiskebæk (Farum Sogn)|Fiskebæk]], og denne har formentlig efterhånden hævet vandstanden ved Valdemarsvejen så meget, at den gamle overgang mod vest er forsvundet. Hermed forsvinder også Valdemar Atterdag ud af Farums historie, men hans navn er knyttet til [[Klavs Nars Holm]] i Farum sø, og hans datter [[Margrete 1.]]s navn til stednavnene ''Dronningholm'', ''Grettesholm'' og ''Gretteshøj'' ved vestenden af Farum Sø. De har nok været de sidste kongelige, som har kunnet benytte den gamle vej.
 
Derefter får overgangen ved Fiskebæk en afgørende betydning som vejen mellem Roskilde og kongeborgene [[Søborg slot|Søborg]] og [[Gurre slot|Gurre]] længere mod nord. Yderligere centraliseres landets administration i København fra omkring år 1400 og fremefter, hvorved Fiskebæk får betydning som en del af landevejen mellem København og [[Hillerød]].