Romsø: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Småret
Mindre sproglige optimeringer
Linje 12:
'''Romsø''' er en 1 km² stor ø i [[Storebælt]] ca 10 km nordøst for [[Kerteminde]]. Den 109 [[hektar]] store ø har siden 1604 hørt under [[Hverringe Gods]], ejet af familien Iuel Reventlow. Øen er en del af den nye storkommune [[Kerteminde Kommune]].
 
Der har boet ca. 50 mennesker på øen, indtil landbruget hørte op omkring 1961. Efter at øens faste bestyrerpar gennem 19 år flyttede i 1996 flyttede, har øen været ubeboet. De tilbageværende 8 huse benyttes som fritidshuse. Romsøs beplantning blev fredet i 1955, men ikke Maden, og fredningen berører ikke landskabsformerne og klinterne.
 
I sommerperioden sejler fra 1. april til 31. august Romsøbåden, som er en hurtiggående passagerbåd, godkendt af [[Søfartsstyrelsen]] til 17 passagererer onsdag og lørdag fra [[Kerteminde]] fiskerihavn til Romsø.
Linje 19:
== Historie ==
Øen blev første gang nævnt i [[kong Valdemars Jordebog]] fra [[1231]]. I Erik Pontoppidans Danske Atlas fra omkring 1760 er der anført en beboer og en dyrehave på øen.
Under [[Englandskrigene]] blev øen fra [[1807]]-[[1809]] invaderet af englændere, der huggede store mængder træer om og brændte flere huse og gårde af. Englændernes hærgen blev for meget for øboerne, og i 1808 forlod de sidste øen. I 1809 blev englænderne fordrevet af øens daværende ejer Hans Rudolf Juel. Der blev taget ca. 100 engelske fanger, som blev overført til Kerteminde. En opgørelse over krigsskaderne fortæller, at alle huse var nedbrændte, skoven reduceret med næsten 900 træer, og alle hegn og gærder var ødelagte. På den nordøstlige del af øen kan der stadig ses rester af de engelske gravsteder. Efter krigens slutning blev huse og gårde genopbygget, og fra 1830 blev der plantet nye træer.
 
1960 fik øen [[Elektrisk strøm|strøm]] ved hjælp af en [[Dieselolie|diesel]][[generator]], og 2004 strøm fra [[fastland]]et.
 
Øens [[fyrtårn]], Romsø fyrFyr, fra 1869 blev slukket i 1973, da det blev erstattet af et havfyr 5 km ude i bæltetStorebælt mod nordøst.
== Natur ==
Øen er dannet som en morænekerne på indtil 17 m.o.h. efter storebæltsgletscheren i sidste istid, og efter at Storebælt blev oversvømmet for ca. 9.000 år siden, blev bakken til en ø. Strømforholdene ind og ud af Storebælt bevirkede, at der i bugten, hvor Maden i dag ligger, blev udbygget et vinkelforland.
 
Øens sydvestlige kyst har brede strandenge, mens der på den nordlige og østlige kyst er op til 10 meter høje klinter. På den nordvestlige del ligger det 17 meter høje Ravnsbjerg, som er øens højeste punkt. De tidligere opdyrkede 50 til 100 meter brede overdrev, der når hele øen rundt, er i juni et smukt syn, når [[tjørn]]ene blomstrer. Ni procent af øens areal er mose, og i skoven er der mange mindre søer og fugtige arealer.
 
Der er et rigt fugleliv. [[Ornitolog]]er har i øens [[fuglereservat]] "Maden" registreret 170 [[fugl]]earter, nogle kun som gæster, medensmens ca. 50 arter yngler her. Det er ikke tilladt at færdes på Maden fra marts til 15. juli. På Maden yngler flere forskellige arter af svømmeænder, og der er store kolonier af stormmåger og [[hættemåge]]r.
 
I den 0,5 hektar store skov vokser [[bøg]], [[eg]] og [[Almindelig Ask|ask]]. I træerne yngler blandt andet [[huldue]]r, flagspætter, mejser og [[stær]]e. Af skovens planter kan nævnes [[tyndakset gøgeurt]], [[ørnebregne]]r, [[tredelt egebregne]], [[skov-springklap]], [[almindelig gedeblad]], [[stor konval]], [[skov-kkræppe]] og [[brombær]].