Fodnotepolitikken: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Start på artikel, gemmer for en sikkerheds skyld |
Start på artikel, især sidste afsnit er elendigt - men det er sent |
||
Linje 2:
== Forudsætningerne for fodnotepolitikken ==
At situationen med fodnotepolitikken kunne opstå skyldes dels folketingets sammensætning i perioden mellem 1982 og 1988, dels den udenrigspolitiske situation.
Line 16 ⟶ 17:
Fodnotepolitikken bestod af 22-28 forslag, der blev vedtaget af "det alternative flertal", som de skiftende Schlüter-regeringer mellem 1982 og 1988 derfor var nødt til at repræsentere i NATO. Ved flere lejligheder fandt det alternative flertal, at regeringen, nærmere bestemt udenrigsminister [[Uffe Ellemann Jensen]] ikke havde efterlevet folketingets vedtagne politik, og Uffe Ellemann blev derfor i perioden tildelt 80 '[[næse]]r' for hans håndtering af flertallets mandat.
I perioden blev 28 udenrigspolitiske forslag, stillet af [[Lasse Budtz]], vedtaget. Regeringen stemte imod 14 af forslagene, afstod fra at stemme ved 8 forslag og stemte for de sidste 6.
* Danmarks bidrag til INF (december 1982)
Line 42 ⟶ 43:
** Regeringen blev pålagt ved enhver lejlighed at arbejde for, at forhandlingerne om mellemdistanceraketter kunne genoptages. Dette indebar blandt andet, at man søgte et stop for den igangværende oprustning med mellemdistanceraketter i Vesteuropa.
* Overholdelse af ABM-traktaten (marts og maj 1985)
** To udtalelser, der begge gik på, at Danmark var modstander af våben i det ydre rum og pålagde regeringen at arbejde aktivt for disse synspunkter i alle relevante internationale organisationer. Grunden til de to meget nærtliggende beslutninger var, at forsvarsminister [[Hans Engell]] på et møde i den Nukleare Planlægningsgruppe (NPG) havde undladt at tage forbehold overfor USA's strategiske forsvarsprogram (SDI).
* Forslag i FN (december 1985)
** Regeringen blev opfordret til at fremsætte forslag på FN-generalforsamlingen om Øst-Vest-forhandlinger med henblik på at forhindre førstegangsbrug af atomvåben.
* Fordømmelse af prøvesprængninger (april 1986)
** Et forslag om at fordømme de amerikanske underjordiske atomvåbenprøvesprængninger, idet Sovjet havde erklæret stop for samme, og en opfordring til regeringen om at fremføre denne afstandtagen til kernevåbenmagterne, inklusive USA.
== Konsekvenser af fodnotepolitikken ==
Der er ikke enighed om, hvad de præcise konsekvenser af fodnotepolitikken var. Blandt støtter til partierne, der udgjorde det alternative flertal, er der generelt set enighed om, at fodnotepolitikken hjalp til, at den kolde krig ikke eskalerede i årene mellem 1982 og 1988. Blandt støtter til regeringen og Fremskridtspartiet (og tilsyneladende også Dansk Folkeparti)er der enighed om, at fodnotepolitikken skadede Danmarks forhold til NATO, og at man satte hele den danske udenrigspolitik i fare. Rapporten [[Danmark under den kolde krig]] fremfører, at fodnotepolitikken ikke havde nogen påviselig betydning for den internationale udvikling eller for Danmarks medlemskab af NATO.
| |||