Wikipedia

Raps: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Taxoboks indsat og {{Udentaxo}} fjernet
Omdannet fra stub til egentlog artikel; {{botanikstub}} er fjernet
Linje 13:
| art = Brassica napus
}}
'''Raps''' (''Brassica napus'' ssp. )''napus'') er en [[olieplante]] med karakteristiske [[gul]]egule [[blomst]]erblomster. Raps tilhører [[Korsblomst-familien|korsblomstfamilien]], og er nært beslægtet med [[plante]]rplanter som kålroe, [[kålrybs]] og de forskellige kålsorter. Planten dyrkes på grund af de olieholdige frø, der bruges til fremstilling af [[kålroerapsolie]]. Det formodes, at arten i virkeligheden er et krydsningsprodukt, hvor den mødrene side må være nært beslægtet med henholdsvis ''Brassica oleracea'' og ''Brassice rapa''<ref>[[rybs]http://www.ogtr.gov.au/internet/ogtr/publishing.nsf/content/canola-3/$FILE/brassica.pdf Office of the Gene Technology Regulator: ''The biology and ecology of canola''] {{en sprog}}</ref>.
 
Raps findes i to varianter, [[vinter]]raps og [[vår]]raps, alt efter hvilken [[årstid]], de sås, begge varianter blomstrer omtrent samtidigt i begyndelsen af sommeren og er [[høst]]klar et par uger. Vårrapsen er mere hårdfør og kræver mindre [[gødning]], mens vinterrapsen har højere olieholdighed. ▼
 
== Karakteristika ==
[[Olie]]n som presses ud af rapsplantens små [[sort]]e [[frø (plantedel)|frø]] kan anvendes dels som [[madolie]], dels som [[brændsel]]. Restproduktet efter [[presning]]en, der kaldes en "rapskage", har et højt indhold af [[protein]] og har en specifik [[aminosyre]]sammensætning og er derfor meget velegnet som [[foder]] til [[husdyr]].▼
=== Beskrivelse ===
''Raps'' er en enårig (eller toårig), urteagtig plante med en forgrenet, opret vækst. Planten danner først en grundstillet roset af blade, hvorfra den blomsterbærende stængel senere rejser sig. Bladene sidder spredt, og de er æg-lancetformede med fjerlappet rand. Begge bladsider er grågrønne, undersiden dog lidt lysere<ref name="FloraIberica">C. Gómez Campo: ''Brassica''. In: ''Flora Iberica'', Bd. 4, S. 367-368.</ref>. Blomstringen foregår i april-maj, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede, løse toppe. De enkelte blomster er 4-tallige og regelmæsigge med gule kronblade. Frugterne er lange, smalle skulper med 12-20 sorte frø.
 
=== IKke-synlige træk ===
Ældre rapssorter gav en olie med et højt indhold af glycerider af en ernæringsmæssigt uønsket fedtsyre, [[erucasyre]], og indeholdt store mængder [[glucosinolat]]er i frøene. Raps var derfor ikke en særlig populær afgrøde; olien kunne ikke bruges som spiseolie og rapskagen var kun et dårligt foder. I nyere tid er fremavlet "enkelt-lave" sorter med en olie med lille indhold af erucasyre-glycerider. Senere blev fremavlet "dobbeltlave" sorter der yderligere havde et lavt indhold af glucosinolater i frøene. Med mere anvendelige sorter blev rapsen en meget populær afgrøde, godt hjulpet på ved af EU-tilskud til olie- og proteinafgrøder.▼
Rodsystemet består af en tyk pælerod og mange, tynde siderødder<ref name="FOC">Tai-yien Cheo, Lianli Lu, Guang Yang, Ihsan Al-Shehbaz og Vladimir Dorofeev: ''Brassicaceae'' i ''Flora Of China'', bd. 8, side 21, se også teksten [http://www.efloras.org/florataxon.aspx?flora_id=2&taxon_id=200009263 online].</ref>. Raps [[Bestøvning|bestøves]] af [[Honningbi|bier]]. Rapsens [[nektar (planter)|nektar]] har et højt indhold af [[druesukker]], hvad der gør at [[Honning|rapshonning]] let krystalliserer (stivner).
 
=== Størrelse ===
Raps [[Bestøvning|bestøves]] af [[Honningbi|bier]]. Rapsens [[nektar (planter)|nektar]] har et højt indhold af [[druesukker]], hvad der gør at [[Honning|rapshonning]] let krystalliserer (stivner).
1,00 x 0,50 m (100 x 50 cm/år)
 
=== Hjemsted ===
[[Fil:Rapsfält-1.jpg|thumb|300px|left|Blomstrende [[Skåne|skånsk]] rapsmark.]]▼
''Raps'' hører som så mange kulturplanter hjemme i Middelhavsområdet, hvor arten har været dyrket i mindst 2.000 år. Den er knyttet til [[ruderat]]samfund på lysåbne steder med tør, veldrænet og næringsrig bund, og derfor bliver spildfrø fra dyrkningen let til ukrudt i senere kulturer. De bjergrige egne af det vestlige [[Slovenien]] er en del af de Juliske Alper, som igen er en del af de sydlige kalkalper. Her vokser arten i haver og på små markstykker højt i bjergene sammen med bl.a. [[Ager-Sennep]], [[Almindelig Brandbæger]], [[Almindelig Fuglegræs]], [[Almindelig Hjerenæb]], [[Almindelig Hyrdetaske]], [[Fersken-Pileurt]], [[Foder-Vikke]], [[Mark-Forglemmigej]], [[Ru Svinemælk]], [[Rød Arve]], [[Rød Tvetand]], [[Skærm-Vortemælk]], [[Sort Natskygge]], [[Storbægret Storkenæb]] og [[Vellugtende Kamille]]<ref>[http://hacquetia.zrc-sazu.si/Šilc%20Urban/myweb3/thaiszia.pdf Urban Šilci og Boško Čušin: ''Galeopsido-Galinsogetum POLDINI et al. 1998 in NW Slovenia''] {{en sprog}}</ref>
 
== Dyrkning ==
▲[[Fil:Rapsfält-1.jpg|thumb|300px310px|left|Blomstrende, [[Skåne|skånsk]] rapsmark.{{Byline|[[:commons:User:dcastor|David Castor]]}}]]
▲Raps findes i to varianter, [[vinter]]raps og [[vår]]raps, alt efter hvilken [[årstid]], de sås, begge varianter blomstrer omtrent samtidigt i begyndelsen af sommeren og er [[høst]]klar et par uger. Vårrapsen er mere hårdfør og kræver mindre [[gødning]], mens vinterrapsen har højere olieholdighed.
 
== Anvendelse ==
▲[[Olie]]n som presses ud af rapsplantens små [[sort]]e [[frø (plantedel)|frø]] kan anvendes dels som [[madolie]], dels som [[brændstof|motorbrændstof]] og dels som [[brændsel]]. Restproduktet efter [[presning]]en, der kaldes en "rapskage", har et højt indhold af [[protein]] og har en specifik [[aminosyre]]sammensætning, ogsom ergør derfordet meget velegnet som [[foder]] til [[husdyr]].
 
▲Ældre rapssorter gav en olie med et højt indhold af glycerider[[glycerid]]er af en ernæringsmæssigt uønsket fedtsyre, [[erucasyre]], og de indeholdt store mængder [[glucosinolat]]er i frøene. Raps var derfor ikke en særlig populær afgrøde;, for olien kunne ikke bruges som spiseolie, og rapskagen var kun et dårligt foder. I nyere tid er fremavlet "enkelt-lave" sorter med en olie, medder kun har et lille indhold af erucasyre-glycerider. Senere blev har man fremavlet "dobbeltlave" sorter, der yderligere havde et lavt indhold af glucosinolater i frøene. Med mere anvendelige sorter blev rapsen en meget populær afgrøde, godt hjulpet på ved af [[EU]]-tilskud til olie- og proteinafgrøder.
 
== Noter ==
{{Reflist}}
 
{{-}}
Line 33 ⟶ 49:
== Se også ==
* [[Rapsolie]]
* [[Biobrændsel]]
 
== Eksternt link ==
* [http://linnaeus.nrm.se/flora/di/brassica/brass/brasnap.html Den virtuella floran: ''Raps'']
 
{{botanikstub}}
 
[[Kategori:Biplanter]]
[[Kategori:Nytteplanter]]
 
[[ar:سلجم]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Raps"