|
[[Fil:Buchecker.jpg|thumb|Bog]]
'''Olden''' er [[agern]] og [[bog (bøgens nødder)|bog]], altså hhv. [[eg]]ens henholdsvisog [[Almindelig Bøg|bøgens]] frugter, der indenforinden for [[botanik]]ken betegnes som [[nød]]der. Olden spiller en betydelig rolle som føde for vilde dyr og fugle, og havde førhentidligere meget stor betydning som husdyrfoder til især [[svineavl]]. Tidligere regnedes flere andre frugter også med under begrebet ''olden'', bl.a.som [[hasselnød]]der, [[Ægte Kastanje|spisekastanje]]r og [[hestekastanje]]r.
Skovenes træer bærer pga. vejret ikke lige mange frugter hvert år<ref>F.eks. blomstrer bøgen (og bærer bog) kun, hvis der har været tørke i juni-juli måned året før og det indtræffer ikke hvert år. Se {{Harvnb|Vedel|1975}} s. 202</ref>. Med mellemrum af 3-6 år bærer træerne særlig meget olden (egen og bøgen ikke nødvendigvis samme år) og dette år kaldes '''oldenår'''<ref>Mellemrummet mellem oldenår er 3-6 år iflg. {{Harvnb|Boyhus|1997}} s. 10</ref>. Året 2009 var et særligt godt oldenår.
== Oldens betydning for vilde dyr og fugle ==
[[Fil:Garrulus_glandarius_1_Luc_Viatour.jpg|thumb|Skovskader samler agern og bidrager til plantningen af nye egetræer]]
I Danmark er olden føde for fugle (bl.a.som [[skovskade]]r, [[fasan]]er, [[spætmejse]]r, [[musvit]]ter, [[ringdue]]r, [[finke]]r), og for vildt (f.eks.som [[hjort]]e og [[vildsvin]]) og gnavere ([[skovmus]], [[rødmus]], [[halsbåndsmus]] og [[egern]]). Især skovskaden bidrager til plantningen af egetræer, når den samler depoter af agern til vinteren. En del af agerneneagern i dissedens depoter vil spire og blive til nye egetræer. Ligeledes kommer det fugle, der bl.a. lever af gnavere, f.eks. musvåger og natugler, til gode, når et godt oldenår har sørget for rigelig forplantning hos mus. En voldsom stigning i fuglebestanden i danske skove kan også skyldes, at trækfugle i oldenår slår sig ned i Danmark i stedet for at flyve videre sydpå (dette gælder f.eks.fx kvækerfinken fra Nordskandinavien)<ref>En artikel om oldens betydning for vilde dyr og fugle er at finde her:<br/>{{Citation|last=Skriver|first=Jan|title=Skoven bærer frø|date=2002|publisher=Netnatur.dk|url=http://netnatur.dk/netfauna/landskab/arkiv/skoven-baerer-frugt/|archiveurl=http://www.webcitation.org/5g0BUrXh1|archivedate=2009-04-13}}</ref>.
== Olden og svineavl ==
Olden var afgørende for [[husdyr]]produktionen, især ''svineavlen'', hvor man talte om ''oldensvin'' og betalte ''oldengæld'' til ''skovejeren'' for at lade svinene "gå på olden". Når der var gode oldenår, kunne svinene lægge betydelige mængder [[fedt]] til (oldenflæsk) inden slagtningen hen under [[jul]]. Det er ikke mere end et par generationer siden, at næsten alt [[energi]]forbrug kom af menneskelig [[arbejdskraft]], og derfor var fedtindtagelse en bydende nødvendighed for at kunne klare hverdagen.
== Olden i litteraturen ==
I det relativt ukendte eventyreventyret ''Svinene'' fra [[1851]] af [[H.C. Andersen]] omtales netop oldensvinene<ref>[http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/register/info.html?vid=98 H.C. Andersen : Svinene :: www.andersen.sdu.dk :: H.C. Andersen Centret]</ref>:
{{Citat|Forbi! forbi! - det Skjønne er forbi! Roserne ere borte,<br / >Træernes Blade falde af! her er vaadt, her er raat!<br />Fuglene, som sang, tie stille, Svinene gaae paa Olden,<br />Svinene ere Herrer i Skoven|''Svinene'' fra [[1851]] af [[H.C. Andersen]]}}
| 