|
I [[Frankrig]] skete der efter [[Revolution (politik)|revolutionen]] en stærk centralisering af bibliotekerne, og Bibliothèque Nationale voksede så stærkt, at det siden har haft svært ved at følge med i organiseringen, trods det store arbejde, [[L. Delisle]] udrettede; [[England]] blev nu førende inden for biblioteksvæsenet, da italieneren [[A. Panizzi]] overtog ledelsen af [[British Museum]]s bibliotek (nu [[British Library]]) og skabte Europas største bibliotek om i moderne skikkelse, dels ved sine fortrinlige planer til dets ombygning, dels ved at påbegynde en [[nykatalogisering]], der har sat frugt i det vældige trykte katalog. [[Tyskland]] har først fra 1870'erne fået stærkere liv i sit biblioteksvæsen; en række nye biblioteker er byggede og [[fælleskatalogiseringsregler]] indført i [[Preussen]]; kendte bibliotekarer er [[K. Dziatzko]], [[O. Hartwig]] og [[P. Schwenke]]. I begyndelsen af 1900-tallet tog [[USA]]'s biblioteker et stærkt opsving og er særlig på det tekniske område blevet forbillede for de europæiske; ved rigelige pengemidler er rejst det ene pragtbibliotek efter det andet, men i henseende til indhold kan de ikke måle sig med Europas, og det er da også mere på [[folkebiblioteker]]nes område, at USA land står som et afgjort nummer 1.
[[Fil:Det-kongelige-bibliotek-ældre-afdeling-2005.jpg|320px|thumb|Det Kongelige Bibliotek,Biblioteks bygning fra 1906]] ▼=== Danmark ===
Danmarks [[nationalbibliotek]], Det Kongelige Bibliotek, er grundlagt af Kong [[Frederik 3.]] i [[1661]]–[[1664|64]], ved erhvervelsen af tre adelsbiblioteker. Biblioteket er Danmark største og seneste udvidet fysisk i [[1999]] med [[Den Sorte Diamant]].
I [[Danmark]] er den største bogsamling i de nordiske riger er [[Det Kongelige Bibliotek|Det kgl. Bibliotek]] i København, landets nationalbibliotek. Dets grundlægger er Kong [[Frederik 3.]], der [[1661]]–64 erhvervede tre adelsbiblioteker: [[Joachim Gersdorff]]s, [[Laurids Ulfeldt]]s og [[Peder Scavenius]]', som udgør dets grundstamme. Biblioteket er rigt på udenlandsk, særlig romansk litteratur, men fattigt paa nordisk. Som gave fra den islandske [[Biskop Brynjulf Sveinsson]] modtog kongen overordentlig vigtige oldnorsk-oldislandske håndskrifter (den ældre Edda, Flatø-hogen), og af [[Johannes Kepler|Kepler]]'s søn købtes for 600 rigsdaler [[Tycho Brahe]]s håndskrevne originalobservationer. Ved kongens død bestod biblioteket af ca. 20.000 bind. Under hans efterfølgere [[Christian V]] og [[Frederik IV]] voksede det ved købet af Esaias Pufendorffs og Chr. Reitzers bibliotek til ca. 40.000 bind. Under [[Christian VI]] øgedes det til ca. 70.000 bind; særlig værdifuld var erhvervelsen af Chr. Danneskjold-Samsøes Håndskrifts- og Palæotypsamling. Under [[Frederik V]] kom det [[Gottorpske Bibliotek]] til som [[krigsbytte]]; navnlig dets håndskrifter, der stammede fra de middelalderlige klosterbiblioteker i [[Bordesholm]] og [[Cismar]], var af betydeligt værd. Ved køb erhvervedes store dele af [[Hans Gram]]s bibliotek og af [[Niels Foss]]' rige danske bogsamling.
{{Uddybende|Det Kongelige Bibliotek}}
Men bibliotekets glansperiode falder dog under [[Christian VII]]'s regering, da [[D.G. Moldenhawer]] var [[overbibliotekar]]; da indgik største delen af 18. århundredes rige og overordentlig alsidige privatbiblioteker i det. Ved [[testamente]] modtog det efter Danmarks største [[bogsamler]], [[Otto Thott]], en [[manuskriptsamling]] på ca. 4.000 numre og 6.000 bøger trykt før [[1530]]; paa auktionen over hans bibliotek, der omfattede henved 138.000 bind, købtes desuden 60.000 bind for 10.000 rigsdaler. Det vigtigste af [[Bolle Willum Luxdorph]]s, [[Kofod Ancher]]s, [[Henrik Stampe]]s, [[C.F. Rottbøll]]s, [[Chr. Martfelt]]s, [[Henrik Gerner]]s, [[I.I. Berger]]s fagbiblioteker indlemmedes i det, ligeledes af lensgreve [[J.L. Holstein-Ledreborg]]s (en Luther-samling på 2.000 bind) og [[statsminister]] [[J.H.E. Bernstorff]]s; [[F.A. Müller]]s samling af kobberstukne blade, [[Uldall]]s og [[Kall]]s håndskriftsamlinger blev bibliotekts ejendom, og for ca. 10.000 rigsdaler erhvervedes [[P. F. Suhm]]s 100.000 bind, medens [[Henrik Hjelmstjerne]]s enestående samling af ældre dansk litteratur på 10.000 bind efter ejerens død skænkedes til det. Ved 18. århundredes slutning udgjorde biblioteket ca. 250.000 bind fraregnet [[dublet]]terne. Betydelige forøgelser i [[19. århundrede]] har biblioteket fået ved [[Rasmus Rask]]s gave af 110 håndskrifter på [[palmeblad]]e og 40 på papir i [[Pali]], [[Sanskrit]] og [[Singhalesisk]] – i sin tid en af de første samlinger i Europa; ved afleveringer fra [[gehejmearkiv]]et af [[Matthias Moth]]s store samlinger til en dansk [[ordbog]] og [[Jakob Langebek]]s righoldige ekscerpter til dansk historie, ved erhvervelsen af [[Christoph Ernst Friedrich Weyse|C.E.F. Weyses]] [[musiksamling]], [[Jens Baggesen]]s og [[K.L. Rahbek]]s papirer, [[Svend Grundtvig]]s omfattende samlinger til Danmarks Folkeviser og dansk folklore-litteratur, [[Niels W. Gade]] og [[J.P.E. Hartmann]]s [[musikmanuskript]]er, den [[Collinske Manuskript- og Brevsamling]] (ca. 9.000 bind originalmanuskripter af danske digtere og videnskabsmænd fra 19. århundrede, navnlig [[H.C. Andersen]]s kladder og håndskrifter til de allerfleste af [[eventyr]]ene) og den [[Winding]]ske [[billedsamling]] paa c. 25.000 blade til dansk historie. Biblioteket anslås i 1906 at omfatte over 725.000 bind trykte bøger, ca. 35.000 håndskrifter, henved 3.000 palæotyper (tidsgrænse: år 1500). Dets hovedstyrke ligger i de historiske fag, og det er for litteraturen i alle videnskaber til henimod det 18. århundredes slutning et af de rigeste biblioteker i Europa.
▲[[Fil:Det-kongelige-bibliotek-ældre-afdeling-2005.jpg|320px|thumb|Det Kongelige Bibliotek, 1906]]
Biblioteket, hvis første bibliotekar var [[Griffenfeld]], var som andre fyrstebiblioteker længe utilgængeligt, om end der af [[Hans Gram]] som overbibliotekar under Christian VI vistes ikke ringe liberalitet over for videnskabsmænd; under [[D.G. Moldenhawer]] åbnedes det ved kgl. reskript af [[15. november]] [[1793]] for publikum. Af dets chefer har foruden Gram og Moldenhawer i det 18. århundrede [[J.H. Schlegel]] og [[Jon Erichsen]], i det 19. århundrede [[Chr. Bruun]] indlagt sig store fortjenester. Biblioteket, der indtil 1906 havde til huse i den af Frederik III opførte bygning, flyttedes nu ind i en ny biblioteksbygning (Arkitekt: Hans J. Holm).
== Administration ==
|
