Kernekraft: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Nuclear plant boiler.gif|thumb|250px|Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks principdiagram. Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, i venstre side varmer et flydende stof. Via en [[varmeveksler]] varmes vand op til damp. Dampen sendes ind i en [[dampturbine]] og i en [[termodynamisk kondensator]] kondenseres dampen. Det kolde vand til kondensatoren i højre side lånes fra en [[flod]] eller [[hav]]et.]]

'''Kernekraft''' (i daglig tale også '''atomkraft''') betegner udnyttelse af [[atomkerne]]reaktioner til energiforsyningsformål i en [[kernereaktor]] (aktiv [[fission]] og [[fusion]]) eller [[radioisotopgenerator]] (passiv [[fission]] af [[ustabile atomkerner]]). Kernekraft udgør et vigtigt alternativ til energiforsyning baseret på fossilt brændsel og indgår i flere landes [[energistrategi]]. Cirka 17 procent af verdens samlede omsætning af [[elektrisk energi]] stammer fra kernekraft.

 

[[Fil:Binding energy curve - common isotopes.svg|500px|thumb|Gennemsnitlige [[Kernefysisk bindingsenergi|bindingsenergi]] per [[nukleon]]. Følgende har den højeste gennemsnitlige bindingsenergi per nukleon i faldende orden: [[Nikkel-62|⁶²Ni]], [[Jern-58|⁵⁸Fe]], [[Jern-56|⁵⁶Fe]] og [[Nikkel-60|⁶⁰Ni]].<ref>[http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/nucene/nucbin2.html#c1 The Most Tightly Bound Nuclei]</ref> Som konsekvens heraf vil man miste energi hvis man fissionerer (spalter) eller fusionerer jernkerner (- muligvis med undtagelse til fusionering til en [[neutronstjerne]] eller tættere). Af grafen kan det også udledes at man får væsentligt mere energi ud af at fusionere [[Deuterium|²H]], [[Tritium|³H]], [[helium-3|³He]], [[litium-6|⁶Li]], [[litium-7|⁷Li]], [[Bor-11|¹¹B]], [[Nitrogen-15|¹⁵N]] per nukleon - end at fissionere meget tunge kerner f.eks. [[uran-235|²³⁵U]].]]