Versionen fra 24. sep. 2011, 21:47 redigér Glenn (diskussion \| bidrag) Administratorer 128.770 edits tilføj ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 24. sep. 2011, 21:54 redigér fjern redigering Glenn (diskussion \| bidrag) Administratorer 128.770 edits +links Gå til næste forskel →
Linje 1: Helt overordnet er et '''særkende''', '''brand''' en samling af ~~symboler~~[[symbol]]er, ~~oplevelser~~[[oplevelse]]r og ~~associationer~~[[association]]er, som [[positionering\|positionerer]] og [[differentiering\|differentierer]] et [[Produkt (marketing)\|produkt]], en [[service]], [[virksomhed]], [[organisation]], [[person]] eller et [[sted]]. Hvis der er tale om et produkt, handler brandingen således om at sikre, at [[målgruppe]]n kan genkende det i forhold til konkurrenternes produkter. Selve ordet '''branding''' stammer fra amerikansk 'at brændemærke'. De amerikanske ~~farmere~~[[bønder]] eller ~~cowboys~~[[cowboy]]s ~~brændemærkede~~[[brændemærke]]de deres [[Tamkvæg\|køer]] for at skelne dem fra naboens køer. Begrebet blev introduceret i markedsførings-jargonen allerede omkring 1850'erne og har siden udviklet sig i flere retninger. En almindelig misforståelse er, at et ''brand'' er det samme som et [[varemærke]] eller et [[logo]]. Linje 17: På denne måde har brandingen af især [[konsumvarer]] bevæget sig mere og mere væk fra den oprindelige udformning, hvor der primært blev spillet på de rent materielle værdier ved produkterne. I stedet for at fortælle forbrugerne om produkternes materielle fordele, søger producenterne nu at bygge mere uhåndgribelige immaterielle værdier ind i sine brands. Derfor handler branding i dag om meget mere end blot at lave logoer og iøjnefaldende emballage. Et eksempel er de to amerikanske [[fast food ]]-kæder [[McDonalds]] og [[Burger King]]s brandingstrategier. Selvom de to kæders produkter ikke er helt ens, er der stadig tale om, at de begge sælger [[burger]]e i fast food-branchen. For at adskille sig fra hinanden i forbrugernes bevidsthed, konkurrerer de derfor om at udstråle de helt rigtige immaterielle værdier i deres branding. Et andet eksempel er de to producenter af blandt andet sportsko [[Nike, Inc.\|Nike]] og [[Adidas]]. Disse har gennem tiden konkurreret om at finde ind til de helt rigtige værdier, som den ofte unge målgruppe kan identificere sig med. I dag bruger producenter ofte meget store summer på at få produkterne til at udstråle de helt rigtige værdier og få målgruppen til at identificere sig med disse værdier. Noget, der af positive røster bliver set som virksomherdernes bidrag til de unges [[identitet]]sopbygning, mens de kritiske ofte ser det som en overtagelse af forskellige ungdomskulturer udelukkende med indtjening for øje.

Mærke: Forskelle mellem versioner