|
Nothing is called Israel. Try search Palestine.
{{Infoboks land2
| lokalt_navn = מְדִינַת יִשְׂרָאֵל {{he sprog}}<br />''Medīnat Yisrā'el''<br />دَوْلَةُ إِسْرَائِيلَ {{ar sprog}}<br />''Dawlat Isrā'īl''
| konventionelt_lang_navn = Staten Israel
| almindeligt_navn = Israel
| billede_flag = Flag of Israel.svg
| billede_våbenskjold = Coat of arms of Israel.svg
| symbol_type = Emblem
| symbol_type_artikel = Israels nationalvåben
| billede_kort = LocationIsrael.svg
| nationalmelodi = [[Hatikvah]]<br /><small>''Håbet''</small>
| officielle_sprog = [[Hebraisk (sprog)|Hebraisk]], [[Arabisk (sprog)|arabisk]]<ref name="cia">{{kilde www |url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/is.html |udgiver=Central Intelligence Agency |forfatter=The World Factbook |besøgsdato=20. juli 2007 |dato=19. juni 2007 |titel=Israel}}</ref>
| etnicitet = 75,4% [[jøde]]r, 20,6% [[araber]]e, 4% minoriteter<ref>[http://www.haaretz.com/hasen/spages/1115060.html Israel on eve of Rosh Hoshanah: Population hits 7.5m, 75.4% Jewish - Haaretz Daily Newspaper | Israel News<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
| demonym = Israeler
| hovedstad = [[Tel Aviv]]<ref name="hovedstad" />
| bredde_d=31|bredde_m=46|bredde_ns=N|længde_d=35|længde_m=14|længde_øv=E
| største_by = [[Vest-Jerusalem]]
| regeringsform = [[Parlamentarisme|Parlamentarisk]] [[republik]]<ref name="cia"/>
| leder_titel1 = [[Israels præsidenter|Præsident]]
| leder_navn1 = [[Shimon Peres]]
| leder_titel2 = [[Israels premierministre|Premierminister]]
| leder_navn2 = [[Benjamin Netanyahu]]
| leder_titel3 = [[Formænd for Knesset|Formand for Knesset]]
| leder_navn3 = [[Reuven Rivlin]]
| leder_titel4 = [[Israels højesteret#Præsidenter|Præsident for højesteret]]
| leder_navn4 = [[Dorit Beinisch]]
| uafhængighedsform = [[Uafhængighed (politik)|Uafhængighed]]
| uafhængighedsnote = fra [[Mandatområdet i Palæstina]]
| etableret_begivenhed1 = [[Den israelske uafhængighedserklæring|Udråbt]]
| etableret_dato1 = [[14. maj]] [[1948]]
| areal = 20.770 / 22.072
| areal_placering = 151
| areal_størrelse = 1 E10
| FR_fod4 = {{smallsup|1}}
| procent_vand = ~2%
| befolkningstal_anslået = 7.465.000{{smallsup|2}}<ref>{{kilde www |url=http://www.cbs.gov.il/reader/newhodaot/hodaa_template.html?hodaa=200911208 |titel=Selected Data from the New Israel Statistical Abstract No. 60 - 2009 |udgivelsesdato=16. september 2009 |udgiver=[[Israels statistiske centralbureau]] |besøgsdato=[[26. oktober]] [[2009]]}}</ref>
| befolkningstal_anslået_år = 2009
| befolkningstal_anslået_placering = 96 <!--pr. 27. april 2009-->
| befolkningstal_folketælling = 5.548.523
| befolkningstal_folketælling_år = 1995
| befolkningstæthed = 356,8
| befolkningstæthed_placering = 34
| BNP_KKP_år = [[2008]]
| BNP_KKP = 202,562 [[Milliard|mia.]] [[Amerikanske dollar|USD]] <ref name=imf2>{{kilde www |url=http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2009/02/weodata/weorept.aspx?sy=2006&ey=2009&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=436&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC%2CLP&grp=0&a=&pr.x=46&pr.y=11 |titel=Israel |udgiver=International Monetary Fund |besøgsdato=[[1. oktober]] [[2009]]}}</ref>
| BNP_KKP_placering = 50
| BNP_KKP_pr._indbygger = 28.473 [[Amerikanske dollar|USD]] <ref name=imf2/>
| BNP_KKP_pr._indbygger_placering = 31
| BNP_nominelt = 215,727 [[Milliard|mia.]] [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf2/>
| BNP_nominelt_placering = 42
| BNP_nominelt_år = [[2009]]
| BNP_nominelt_pr._indbygger = 29.671 [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf2/>
| BNP_nominelt_pr._indbygger_placering = 29
| HDI = {{stigning}} 0,935<ref name="UN">{{kilde www |url=http://hdr.undp.org/en/media/HDR_2009_EN_Complete.pdf |titel=Human Development Report 2009. Human development index trends: Table G |udgiver=FN|besøgsdato=[[10. oktober]] [[2009]]}}</ref>
| HDI_år = [[2007]]
| HDI_placering = 27
| HDI_kategori = <span style="color:#090">høj</span>
| Gini = 38,6<ref name="cia"/>
| Gini_år = [[2005]]
| valuta = [[Ny Shekel|Shekel]] ({{lang|he|₪}})
| valutakode = ILS eller NIS
| tidszone = [[Israelsk standardtid|IST]]
| utc_forskel = +2
| tidszone_sommertid = [[Israelsk sommertid|IDT]]
| utc_forskel_sommertid = +3
| kører_på = højre
| internetdomæne = [[.il]]
| telefonkode = 972
| kendingsbogstaver (bil) = '''IL'''
| luftfartøjsregistreringskode = '''4X'''
| fodnote1 = Ekskludere / Inkludere [[Golanhøjderne]] og [[Østjerusalem]]; se [[Israel#Geografi|nedenfor]].
| fodnote2 = Omfatter alle med fast bopæl på Israelsk jord, Golanhøjderne og Østjerusalem. Inkludere også den israelske befolkning på [[Vestbredden]]. Udelukker alle ikke-israelske mennesker på [[Vestbredden]] og [[Gazastriben]].
}}
{{Staten Israel}}
{{harflertydig}}
'''Israel''' ([[Hebraisk (sprog)|hebraisk]]: {{hebraisk|יִשְרָאֵל}}, ''Yisra'el''; [[Arabisk (sprog)|arabisk]]: {{ar|إسرائيل}} ''Isrā'īl'') officielt '''Staten Israel''' (hebraisk: {{hebraisk|מְדִינַת יִשְרָאֵל}}, ''Medinat Yisra'el''; arabisk: دَوْلَةْ إِسْرَائِيل, ''Dawlat Isrā'īl'') er et land i [[Mellemøsten]] beliggende i den sydøstlige ende af [[Middelhavet]]. Landet grænser op til [[Libanon]] mod nord, til [[Syrien]] og [[Jordan]] mod øst og til [[Egypten]] mod sydvest og består af et geografisk varieret landskab inden for det relativt begrænsede landområde.<ref>Skolnik, Fred (2007), Encyclopedia Judaica, vol. 9 (2. udgave), Macmillian, ISBN 0-02-865928-7</ref> [[Vestbredden]] og [[Gazastriben]] er tilstødende områder, som Israel har holdt besat siden juni [[1967]] og i strid med international lov koloniseret med 500.000 mennesker (inkl. Østjerusalem). Med et indbyggertal på omkring 7,26 millioner,<ref name="cbs0709">
{{kilde www
|url=http://www1.cbs.gov.il/reader/mainind/indengnew.html
|udgiver=Israels statistiske centralbureau
|titel=Main Indicators
|dato=15. april 2007
|besøgsdato=26. april 2007}}
</ref> hvor hovedparten er [[jøde]]r, er Israel den eneste jødiske stat i verden.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.freedomhouse.org/template.cfm?page=363&year=2007&country=7199
|værk=Country Report
|titel=Israel
|udgiver=[[Freedom House]]
|år=2007
|besøgsdato=15. juli 2007}}
</ref> Det er også hjemsted for [[Israelske arabere|arabiske]] [[muslim]]er, arabiske [[kristne]], [[drusere]], [[samaritaner]]e og flere andre religiøse og etniske minoriteter. [[Jerusalem]] er nationens selvudråbte hovedstad, hvor regeringen har sæde. International konsensus er dog, at Jerusalems status endnu ikke er besluttet. [[FN|De Forenede Nationers]] afstemning i 1947 om [[FN's delingsplan for Palæstina|delingsplanen for Palæstina]] fastslog, at Jerusalem skulle være et "[[corpus separatum]]", under international overvågning. Denne afstemning er ikke blevet sat ud af kraft ved en ny afgørelse i FN.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_east/7250326.stm Jerusalem Diary: Monday 18 February by Tim Franks, BBC middle east correspondent] - BBC NEWS , 18. februar 2008</ref> <ref>[http://blog.foreignpolicy.com/posts/2008/03/19/mccain_calls_for_jerusalem_as_israels_capital McCain calls for Jerusalem as Israel's capital] - FOREIGN POLICY, PASSPORT - Blake Hounshell's blog, 19. marts 2008 </ref> <ref name="hovedstad"> Jerusalems lov slår fast at "Jerusalem, complete and united, is the capital of Israel" (''Jerusalem, komplet og forenet, er hovedstaden i Israel'') og byen huser regering, præsidentens opholdssted, statens kontorer, højesteret og [[Knesset|parlamentet]]. [[USA]] og de fleste andre lande accepterer ikke Jerusalems love (se Kellerman 1993 s. 140) og beholder deres ambassader i andre byer som [[Tel Aviv]], [[Ramat Gan]] og [[Herzliya]]<small> (se [https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/is.html CIA the factbook] og [http://www.un.org/Depts/Cartographic/map/profile/israel.pdf kort over Israel])</small> Det palæstinske selvstyreområde ser på Østjerusalem som hovedstad i en kommende palæstinensisk stat, og byens endelige status afventer videre forhandlinger mellem Israel og det palæstinensiske selvstyreområde (se [http://www.publicpolicy.umd.edu/IPPP/Fall97Report/negotiating_jerusalem.htm "Negotiating Jerusalem", University of Maryland]).</ref>
Det nutidige Israels historiske rødder findes i [[jødedommen]]s beskrivelser af [[Israels land]],<ref>
{{kilde www
|url=http://www.britannica.com/EBchecked/topic/393555/Moses
|titel=Moses
|udgiver=Encyclopædia Britannica
|besøgsdato=17. april 2009
|sprog=engelsk}}
</ref> i [[jødeforfølgelser|de kristnes jødeforfølgelser]] samt i [[zionismen]]. Hertil kommer den lange række af begivenheder, der siden statens grundlæggelse er indtruffet i kølvandet på konflikten mellem [[FN's delingsplan for Palæstina|FN-charteret af 1947]], staten Israel samt Israels relationer til nabostaterne. Efter [[1. verdenskrig]] godkendte [[Folkeforbundet]] [[Mandatområdet i Palæstina|Palæstinamandatet]] med hensigt at oprette et "nationalt hjem for det jødiske folk".<ref>
{{kilde www
|url=http://avalon.law.yale.edu/20th_century/palmanda.asp
|udgiver=Yale University
|værk=Avalon-projektet
|titel=Palæstinamandatet
|dato=[[24. juli]] [[1922]]
|besøgsdato=17. april 2009
|sprog=engelsk}}
</ref> I [[1947]] godkendte [[FN]] opdelingen af Palæstinamandatet i to stater: en jødisk og en [[araber|arabisk]].<ref>
{{kilde www
|url=http://www.yale.edu/lawweb/avalon/un/res181.htm
|udgiver=Yale University
|titel=United Nations General Assembly Resolution 181
|besøgsdato=21. august 2007
|dato=[[29. november]] [[1947]]
|værk=Avalon-projektet
|sprog=engelsk}}
</ref> [[Arabiske Liga|Den arabiske liga]] afslog planen, men den [[14. maj]] [[1948]] erklærede Israel [[Den israelske uafhængighedserklæring|sin uafhængighed]]. Det nye lands sejr i den følgende [[Den Arabisk-Israelske krig 1948|uafhængighedskrig]] udvidede den jødiske stats grænser i forhold til FN's delingsplan. Siden da har Israel dels kontinuerligt dels på forskellige tidspunkter været i [[Mellemøsten-konflikten|konflikt]] med alle de arabiske nabolande, hvilket har resulteret i flere større krige og årtier med vold og uroligheder. Siden etableringen har Israels grænser og tilmed staten eksistensberettigelse været et omdiskuteret tema, selv om Israel har underskrevet fredsaftaler med [[Egypten]] og [[Jordan]] og til trods for den fortsatte indsats for at nå frem til en permanent overenskomst mellem [[israeler]]ne og [[palæstinenser]]ne.
Israel er et [[repræsentativt demokrati]] med et [[Parlamentarisme|parlamentaristisk system]] og [[stemmeret|universel stemmeret]].<ref>Rummel 1997 s. 257. "A current list of liberal democracies includes: Andorra, Argentina, … , Cyprus, … Israel, …"</ref><ref>
{{kilde www
|url=http://www.freedomhouse.org/template.cfm?page=70&release=317
|titel=Global undersøgelse 2006: Middle East Progress Amid Global Gains in Freedom
|besøgsdato=1. juli 2007
|dato=19. december 2005
|udgiver=Freedom House
|sprog=engelsk}}
</ref> Statsministeren fungerer som [[regeringschef]], og [[Knesset]] fungerer som Israels lovgivende magt. Ifølge det nominelle [[bruttonationalprodukt]] anslås nationens økonomi at være den [[Verdens landes BNP|44. største]] i verden,<ref>
{{kilde www
|url=http://siteresources.worldbank.org/DATASTATISTICS/Resources/GDP.pdf
|format=pdf
|besøgsdato=2. marts 2007
|dato=1. juli 2007
|titel=Total GDP 2006
|udgiver=The World Bank
|sprog=engelsk}}
</ref> og Israel rangeres højt blandt landene i [[Mellemøsten]] hvad [[HDI]]-indeksen,<ref>
{{kilde www
| url=http://hdr.undp.org/en/statistics/
| udgiver=Forenede Nationers udviklingsprogram
| titel=Menneskelig udviklingsrapport 2008
| besøgsdato=17. april 2009
| sprog=engelsk}}
</ref> [[trykkefrihed]]<ref>
{{kilde www
|url=http://www.rsf.org/article.php3?id_article=24025
|udgiver=Reporters Without Borders
|titel=Worldwide Press Freedom Index 2007
|besøgsdato=29. februar 2007}}
</ref> og økonomi<ref name="wef">
{{kilde www
|url=http://www.weforum.org/en/initiatives/gcp/Global%20Competitiveness%20Report/index.htm
|titel=Global Competitiveness Report 2006-2007
|udgiver=World Economic Forum
|dato=[[14. februar]] 2007
|besøgsdato=15. juli 2007}}
</ref> angår.
== Etymologi ==
Igennem de sidste tre tusinde år har navnet ''Israel'' i normal og religiøs brug betydet både [[Israels land]] og hele den [[jøde|jødiske nation]]. Navnet stammer fra et vers i [[Bibelen]] ([[Første Mosebog]] 32,28), hvor [[Jakob]] bliver navngivet ''Israel'' efter en vellykket kamp med en af Guds engle.<ref>[[Første Mosebog]] 32,28: Da sagde manden: "Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel skal være dit navn. For du har kæmpet med Gud og mennesker og vundet."</ref> Kritikere er ikke enige om navnets betydning. Nogle mener, at navnet kommer fra verbet ''śarar'' ("at herske, blive stærk, have autoritet over"), og ifølge dem betyder navnet "Gud hersker" eller "Gud dømmer".<ref>Hamilton 1995 s. 334</ref> Andre mulige tydninger er "Guds prins" (fra [[King James Version|King James oversættelsen 1611]]) eller "El (Gud) kæmper/strider".<ref>Wenham 1994 s. 296–97</ref> Helt fraset navnets præcise betydning er den bibelske nation efter Jakob blev kaldt "Barn af Israel" eller "[[israelit]]ter".
Den første historiske benævnelse af ordet ''Israel'' forekommer i ''Merneptah Stele'' efter [[Det gamle Egypten]] (dateret tilbage til det 13. århundrede f.Kr.), selvom forskere er uenige i, om der refereres til et folk eller et hjemland.<ref>Barton Bowden 2004 s. 126. "The Merneptah Stele … is arguably the oldest evidence outside the Bible for the existence of Israel as early as the 13th century BCE."</ref> Nutidens land fik navnet ''Medinat Yisrael'' ("Staten Israel"), efter at andre foreslåede navne f.eks. ''Eretz Israel'' ("[[Israels land]]"), [[Zion]] og [[Judea]] blev afslået.<ref>
{{Kilde artikel
| forfatter=The Palestine Post
| udgivelsesår=[[1947]]
| dato=[[7. december]]
| titel=Popular Opinion
| publikation=The Palestine Post
}}
</ref> I den uafhængige stats første uger bestemte regeringen, at udtrykket "[[israelere]]" skulle betegne Israels borgere, hvilket blev bekendtgjort af [[udenrigsminister]]en, [[Moshe Sharett]].<ref>
{{kilde www
|url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,798687-2,00.html
|udgiver=[[Time Magazine]]
|dato=[[31. maj]] [[1948]]
|titel=On the Move
|besøgsdato=6. august 2007}}
</ref>
== Historie ==
{{uddybende|tekst=Se også|Israels historie}}
=== Tidlige rødder ===
{{Uddybende|Oldtidens Israels og Judæas historie}}
{{uddybende|tekst=Se også|Israels land}}
[[Fil:Masada Roman Ruins by David Shankbone.jpg|thumb|left|Romersk garnisonruin ved foden af [[Masada]] ved [[Dødehavet]]]]
[[Israels land]], kendt på hebraisk som ''Eretz Yisrael'', har været hellig for det [[jøde|jødiske]] folk siden de [[Patriark (Bibelen)|bibelske patriarkers]] tid. Bibelen har placeret denne periode tidligt i det andet årtusind f.Kr.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.pbs.org/walkingthebible/timeline.html
|udgiver=Public Broadcast Television
|titel=Walking the Bible Timeline
|værk=Walking the Bible
|besøgsdato=29. september 2007}}
</ref> Ifølge [[Tora]]en blev landet Israel lovet til jøderne som deres hjemland,<ref>[[Femte Mosebog]] 30, 5: Herren din Gud vil føre dig ind i det land, som dine fædre fik i eje, og det skal du tage i besiddelse; han vil gøre dig lykkeligere og talrigere end dine fædre.</ref><ref>[[Nehemias]] 1, 9: men vender I om til mig og følger mine befalinger omhyggeligt, vil jeg samle jeres fordrevne, om så de befinder sig ved verdens ende. Jeg vil bringe dem til det sted, jeg har udvalgt til bolig for mit navn.</ref> og [[jødedom]]mens helligste steder er lokaliseret her. Omkring det ellevte århundrede f.Kr. blev den første af en række [[Antikkens Israels og Judæas historie|jødiske kongeriger og stater]] etableret for at styre [[Israels land#Dimensioner ifølge Bibelen|regionen]]. Disse jødiske kongeriger regerede periodevis i det følgende årtusinde.<ref>Friedland Hecht 2000 s. 8. "For a thousand years Jerusalem was the seat of Jewish sovereignty, the household site of kings, the location of its legislative councils and courts."</ref>
I perioden mellem de jødiske kongeriger og [[Islamiske ekspansion|de islamiske erobringer]] i [[700-tallet]] kom Israel under [[Assyrien|assyrisk]], [[Babylonien|babylonisk]], [[Perserriget|persisk]], [[Hellenisme|græsk]], [[Romerriget|romersk]], [[Sasanide-dynastiet|sasanideisk]] og [[Østromerriget|østromersk]] herredømme.<ref>[http://encarta.msn.com/encyclopedia_701844154_2/Palestine_Ancient.html Microsoft Encarta 2007 Ancient Palestine]</ref> Den jødiske tilstedeværelse i regionen blev mindsket efter det mislykkede [[Bar Kokhba-oprøret|Bar Kokhba-oprør]] mod [[Romerriget]] i 132 e.Kr og den efterfølgende bortvisning af jøder. Alligevel blev det bevaret af en jødisk bosætning i [[Palæstina]], selv om broderparten af den jødiske befolkning flyttede fra [[Judea]] til [[Galilæa]];<ref>
{{kilde www
|url=http://www.usd.edu/~clehmann/erp/Palestine/history.htm
|udgiver=The University of South Dakota
|titel=Palestina: Historie
|besøgsdato=17. april 2009
|dato=[[22. februar]] [[2007]]
|værk=The Online Encyclopedia of the Roman Provinces}}
</ref> [[Mishna]] og dele af [[Talmud]], der er blandt jødedommens vigtigste religiøse tekster, blev udarbejdet i denne periode.<ref>Morçöl 2006 s. 304</ref> Israels land blev skilt fra [[Østromerriget]] omkring år 636 e.Kr. under de første muslimske erobringer. Kontrollen med regionen skiftede frem og tilbage mellem umayyaderne,<ref>[http://www.britannica.com/EBchecked/topic/439645/Palestine Encyclopedia Britannica Palestine: The Rise of Islam]</ref> abbasiderne<ref>[http://www.britannica.com/EBchecked/topic/439645/Palestine Encyclopedia Britannica Palestine: 'Abbasid rule]</ref> og [[Korsfarerstat|korsfarerne]] i de følgende seks århundreder, før området faldt i hænderne på [[mameluk]]kerne i [[1260]]. I [[1516]] blev landet Israel en del af [[Det Osmanniske Rige]], der regerede regionen frem til det tyvende århundrede.<ref>[http://www.britannica.com/EBchecked/topic/439645/Palestine Encyclopedia Britannica Palestine: The Crusades]</ref>
=== Zionisme og det britiske mandat ===
{{uddybende|tekst=Se også|Mandatområdet i Palæstina}}
For mange jøder, der boede i [[Den jødiske diaspora|diasporaen]], var det et gammelt ønske at returnere til Zion og [[Israels land]].<ref>Rosenzweig s.1. "Zionism, the urge of the Jewish people to return to Palestine, is almost as ancient as the Jewish diaspora itself. Some Talmudic statements … Almost a millennium later, the poet and philosopher Yehuda Halevi … In the 19th century …"</ref> Dette håb og denne længsel kom tydeligt til udtryk i [[Bibelen]]<ref>"… For belæringen udgår fra Zion og Herrens ord fra Jerusalem." [[Esajas]] 2,3</ref> og er et centralt tema i [[Siddur|den jødiske bønnebog]]. Fra og med begyndelsen af det tolvte århundrede begyndte en lille, men stabil strøm af jøder at forlade Europa for at bosætte sig i det hellige land. Indvandringen øgedes, efter at jøderne blev udvist fra [[Spanien]] i [[1492]].<ref>Gilbert 2005 s. 2. "Jews sought a new homeland here after their expulsions from Spain (1492) …"</ref> I løbet af det 16. århundrede slog store samfund rod i [[De fire hellige byer]], og i anden halvdel af det 18. århundrede bosatte hele [[Hasidisme|hasidiske]] samfund fra Østeuropa sig i det hellige land.<ref>Ausubel 1964 s. 142–4</ref>
[[Fil:Herzl-balcony.jpg|left|thumb|upright|[[Theodor Herzl]] var en pioner i arbejdet med at etablere en jødisk stat.]]
Den første store [[aliyah|immigrationsbølge]] i moderne tid, kendt som den [[første aliyah]] (hebraisk: עלייה), begyndte i [[1881]], da jøderne flygtede fra [[pogrom]]er i [[Østeuropa]].<ref name="aliyot">
{{kilde www
|url=http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/Immigration/immigtoc.html
|udgiver=The American-Israeli Cooperative Enterprise
|værk=Jewish Virtual Library
|besøgsdato=12. juli 2007
|titel=Immigration}} Kilden giver information om første, anden, tredje, fjerde og femte aliyah i deres respektive artikler. Hvidbogen, der leder til Aliyah Bet, er diskuteret [http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/Immigration/Aliyah_during_war.html her].</ref> Zionistbevægelsen eksisterede i teorien, men [[Theodor Herzl]] er i eftertiden blevet betragtet som grundlægger af den politiske [[zionisme]],<ref>Kornberg 1993 "How did Theodor Herzl, an assimilated German nationalist in the 1880s, suddenly in the 1890s become the founder of Zionism?"</ref> en bevægelse, der forsøgte at etablere en jødisk stat i Israels lovede land ved at løfte [[jødespørgsmålet]] op på et internationalt niveau.<ref>Herzl 1946 s. 11</ref> I 1896 publicerede Herzl ''[[Der Judenstaat]]'' (''Den jødiske stat'') og skabte derved visionen om en kommende stat. Det følgende år var han leder af den første zionistkongres.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.jewishagency.org/JewishAgency/English/Jewish+Education/Compelling+Content/Eye+on+Israel/120/Chapter+One+The+Heralders+of+Zionism.htm
|udgiver=Jewish Agency for Israel
|titel=Chapter One: The Heralders of Zionism
|besøgsdato=12. juli 2007}}
</ref>
[[Anden Aliyah|Den anden aliyah]] (1904–1914) begyndte efter [[Kishinev-progromen]]. Omtrent 40 000 jøder bosatte sig i Palæstina.<ref name="aliyot" /> Både den første og den anden bølge af indvandrere var hovedsageligt [[Ortodoks jødedom|ortodokse jøder]],<ref>Stein 2003 s. 88. "As with the First Aliyah, most Second Aliyah migrants were non-Zionist orthodox Jews …"</ref> men den anden aliyah inkluderede også socialistiske pionerer, der etablerede [[Kibbutz]]bevægelsen.<ref>Romano 2003 s. 30</ref> Under [[1. verdenskrig]] udstedte [[Storbritannien]]s [[udenrigsminister]], [[Arthur Balfour]] [[Balfour-deklarationen]], hvori det fremgik, at man "view[ed] with favour the establishment in Palestine of a national home for the Jewish people."<ref>
{{kilde www
|url=http://avalon.law.yale.edu/20th_century/balfour.asp
|publisher=Yale University
|besøgsdato=17. april 2009
|dato=[[2. november]] [[1917]]
|værk=The Avalon Project at Yale Law School
|titel=Balfour Declaration 1917}}
</ref> Den britiske erobring af Israel fik assistance af den ''jødiske legion'', der var en gruppe af bataljoner hovedsagelig dannet af frivillige zionister. Arabisk modstand mod balfourplanen førte til Palæstinaoprøret i 1920 og dannelsen af den jødiske forsvarsorganisation, [[Haganah]], hvorfra senere grupperne [[Irgun]] og [[Lehi]] (af briterne kaldet ''Sternbanden'' efter lederen Avraham Stern) udskilte sig.<ref>Scharfstein 1996 s. 269. "During the First and Second Aliyot, there were many Arab attacks against Jewish settlements … In 1920, Hashomer was disbanded and [[Haganah]] ("The Defense") was established."</ref> I 1922 overdrog [[Folkeforbundet]] [[Mandatområdet i Palæstina|Palæstinamandatet]] til [[Storbritannien]] med bevæggrunden at "placere landet i en så politisk, administrativ og økonomisk tilstand, at det vil sikre etableringen af det jødiske nationalhjem".<ref>
{{kilde www
|url=http://www.fordham.edu/halsall/mod/1922mandate.html
|udgiver=Fordham University
|titel=League of Nations: The Mandate for Palestine, July 24, 1922
|værk=Modern History Sourcebook
|dato=[[24. juli]] [[1922]]
|besøgsdato=27. august 2007}}
</ref>
Den jødiske indvandring fortsatte med den [[tredje aliyah|tredje]] (1919-23) og [[fjerde aliyah]] (1924-29), der tilsammen bragte 100 000 jøder til Palæstina.<ref name="aliyot" /> I kølvandet på optøjerne i Jaffa i 1921 forbød briterne yderligere jødisk indvandring, og det territorium, der kandiderede til at huse en kommende jødisk stat, blev nu placeret i [[Transjordan]].<ref>Liebreich 2005 s. 34</ref> Nazismens fremvækst i 1930'erne førte til den [[femte aliyah]] med en tilstrømning på en kvart million jøder. Tilstrømningen resulterede i det arabiske oprør i 1936-39 og fik briterne til at afdække immigrationen med [[Hvidbogen af 1939]]. En hemmelig bevægelse, kendt som ''[[Aliyah Bet]]'', blev organiseret for at bringe jøder til Palæstina, efterhånden som det viste sig, at lande over hele verden afviste jødiske flygtninge på flugt fra [[holocaust]].<ref name="aliyot" /> Ved slutningen af [[2. verdenskrig]] udgjorde jøderne 33 % af Palæstinas befolkning, en stigning fra elleve procent i 1922.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.mideastweb.org/palpop.htm
|titel=Befolkningen i Palæstina til 1948
|besøgsdato=12. juli 2007
|udgiver=MidEastWeb}}</ref>
<ref>
{{kilde www
|url=http://israelipalestinian.procon.org/viewresource.asp?resourceID=000636
|udgiver=Israeli - Palestinian ProCon.org
|besøgsdato=12. juli 2007
|titel=Befolkningsstatistik}}
</ref>
=== Uafhængighed og ekspansion de første år ===
{{Uddybende|Israels uafhængighedskrig|Den israelske uafhængighedserklæring}}
{{uddybende|tekst=Se også|Nakba}}
[[Fil:Declaration of State of Israel 1948.jpg|thumb|[[David Ben-Gurion]] erklærer israelsk uafhængighed den [[14. maj]], [[1948]] under et portræt af [[Theodor Herzl]]]]
I [[1947]] trak det britiske styre sig tilbage fra [[Mandatområdet i Palæstina|Palæstinamandatet]] og slog fast, at det var ude af stand til at finde en løsning, der ville være acceptabel for både araberne og jøderne.<ref>[http://domino.un.org/UNISPAL.NSF/0a2a053971ccb56885256cef0073c6d4/2248af9a92b498718525694b007239c6!OpenDocument Background Paper No. 47 (ST/DPI/SER.A/47)] USA, [[20. april]] [[1949]]. Besøgt 31. juli 2007</ref> Det nydannede [[FN]] godkendte FN's delingsplan (FN's sikkerhedsråds resolution 181) den [[29. november]] [[1947]] og delte landet op i to stater: en arabisk og en jødisk. [[Jerusalem]] blev udpeget som international by – en ''[[corpus separatum]]'' – administreret af FN for at undgå konflikter om byens status.<ref>Best 2003 s. 118–9</ref> Det jødiske samfund godtog planen,<ref>
{{kilde www
|url=http://www.mfa.gov.il/MFA/Facts+About+Israel/History/HISTORY-+Foreign+Domination.htm
|udgiver=Israels udenrigsministerium
|titel=History: Foreign Domination
|dato=[[1. oktober]] [[2006]]
|besøgsdato=6. juli 2007}}
</ref> men [[Den Arabiske Liga]] og den arabiske højere komité afslog.<ref>Bregman 2002 s. 40–1</ref>
Til trods for dette blev den uafhængige stat, Israel, [[Den israelske uafhængighedserklæring|udråbt]] den [[14. maj]] [[1948]], dagen før det britiske mandat over Palæstina ophørte.<ref name="npr">
{{kilde www
|url=http://www.npr.org/news/specials/mideast/history/history3.html
|udgiver=National Public Radio
|titel=Del 3: Deling, krig og uafhængighed
|værk=Mellemøsten: Et århundrede med konflikter
|besøgsdato=13. juli 2007
|dato=[[10. februar]] [[2002]]}}
</ref> Kort efter gik fem af medlemmerne af Den Arabiske Liga – Egypten, Syrien, Jordan, Libanon og Irak – til angreb på Israel og startede dermed [[Den Arabisk-Israelske krig 1948]] (i Israel kendt som ''Uafhængighedskrigen'').<ref name="npr" /> Efter næsten et år med kampe blev våbenhvile indført, og midlertidige grænser, kendt som [[Grønne Linje]], blev oprettet. Jordan inkluderede det som senere blev kendt som [[Vestbredden]] og Østjerusalem under sit styre, mens Egypten tog kontrol over [[Gazastriben]]. Israel blev anerkendt som medlem af de [[Forenede Nationer]] den [[11. maj]] [[1949]].<ref>
{{kilde www
|url=http://domino.un.org/UNISPAL.NSF/1ce874ab1832a53e852570bb006dfaf6/0b3ab8d2a7c0273d8525694b00726d1b
|udgiver=Forenede Nationer
|titel=Tohundreogsyvende fulde møde
|dato=[[11. maj]] [[1949]]
|besøgsdato=13. juli 2007}}
</ref> I løbet af fjendtlighederne flygtede [[Nakba|711 000 arabere fra Israel]] ifølge FN.<ref name="un">
{{kilde www
|url=http://domino.un.org/unispal.nsf/9a798adbf322aff38525617b006d88d7/93037e3b939746de8525610200567883
|titel=Generel fremgangsrapport og suppleringsrapport fra FN's mæglingskommission for Palæstina; Dækker perioden fra 11. december 1949 til 23. oktober 1950
|besøgsdato=13. juli 2007
|udgiver=Forenede Nationers mæglingskommission
|dato=[[23. oktober]] [[1950]]
}} (U.N. General Assembly Official Records, Fifth Session, Supplement No. 18, Document A/1367/Rev. 1)
</ref> De palæstinensiske flygtninges skæbne er et hovedargument i Palæstina-Israel-konflikten.<ref>
{{kilde www
|url=http://web.mit.edu/cis/pdf/VanEvera_flashpointsinwar.pdf
|format=pdf
|udgiver=Massachusetts Institute of Technology
|efternavn=Van Evera
|fornavn=Stephen
|besøgsdato=11. september 2007
|titel=Nature of the Flashpoint
|værk=Center for International Studies}}
</ref>
<ref>Reveron Murer 2006</ref>
I statens tidlige år dominerede socialzionismen den israelske politik under ledelse af statsministeren, [[David Ben-Gurion]].<ref>Lustick 1988 s. 37–9</ref><ref>
{{Kilde www
|url=http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/iltoc.html
|udgiver=Library of Congress
|titel=Israel (Labor Zionism)
|værk=Country Studies}}
</ref> Disse år blev præget af masseimmigration af overlevende fra [[holocaust]] og udvandrende jøder fra arabiske lande fremskyndet af vold og konfiskering af jødisk ejendom, støttet af Den arabiske liga. Omtrent 850 000 jøder flygtede fra deres hjem i arabiske lande fra 1948 til tidligt i 1970'erne, hvoraf 600 000 slog sig ned i Israel.<ref>''Alt jeg ønskede var retfærdighed'' http://www.haaretz.com/hasen/spages/941518.html</ref> Israels befolkning øgedes fra 800 000 til to millioner mellem 1948 og 1958.<ref>
{{Kilde www
|url=http://www1.cbs.gov.il/reader/shnaton/templ_shnaton_e.html?num_tab=st02_01&CYear=2006
|udgiver=Israels statistiske centralbureau
|besøgsdato=7. august 2007
|år=2006
|titel=Befolkning, efter religion og befolkningsgruppe}}
</ref> De fleste ankom som flygtninge uden ejendele og blev huset i midlertidige lejre kendt som ''[[ma'abarot]]''. I 1952 levede over 200 000 immigranter i sådanne teltbyer. Behovet for at løse denne krise fik Ben-Gurion til at underskrive en reparationsaftale med [[Vesttyskland]], hvilket udløste masseprotester fra jøder, der ikke brød sig om, at Israel "gjorde forretninger" med Tyskland.<ref>Shindler 2002 s. 49–50</ref>
I 1950'erne blev Israel ofte angrebet af arabiske [[fedayeen]], hovedsagelig fra den Egypten-besatte [[Gazastriben|Gazastribe]].<ref>Gilbert 2005 s. 58</ref> I 1956 sluttede Israel sig til en hemmelig alliance med [[Storbritannien]] og [[Frankrig]] med det formål at genvinde [[Suez-kanalen]], som egypterne havde nationaliseret (se [[Suez-krisen]]). Selvom Israel erobrede [[Sinai-halvøen]], pressede [[USA]] og [[Sovjetunionen]] Israel til retræte til gengæld for garantier for israelske skibsfartsrettigheder i [[Rødehavet]] og Suezkanalen.<ref>
{{kilde www
|url=http://history.sandiego.edu/GEN/20th/suez.html
|udgiver=University of San Diego
|titel=Suez-krisen
|besøgsdato=15. juli 2007
|dato=[[5. december]] [[2005]]}}
</ref>
I begyndelsen af det følgende årti pågreb Israel [[Adolf Eichmann]], en af arkitekterne bag den nazistiske [[Endlösung der Judenfrage|jødeudryddelsesplan]], der havde levet skjult i [[Argentina]], og stillede ham for domstolen.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/Holocaust/eichmann.html
|titel=Adolf Eichmann
|udgiver=Jewish Virtual Library
|besøgsdato=18. september 2007}}
</ref> Retssagen fik en stor indflydelse på den offentlig bevidsthed om [[holocaust]].<ref>Cole 2003 s. 27. " … the Eichmann trial, which did so much to raise public awareness of the Holocaust … "</ref> Eichmann er hidtil den eneste, der er blevet dømt til døden ved en israelsk domstol.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.mfa.gov.il/MFA/Government/Law/Legal%20Issues%20and%20Rulings/JUSTICE%20MINISTRY%20REPLY%20TO%201995%20AMNESTY%20INTERNATION
|udgiver=Israels udenrigsministerium
|titel=Justitsministeret svarer Amnesty International-rapport
|besøgsdato=10. august 2007
|dato=[[5. juli]] [[1995]]}}
</ref>
=== Konflikter, fredstraktater og kontroversiel regering ===
{{uddybende|tekst=Se også|Fredsaftaler i Mellemøsten}}
I 1967 samlede Egypten, Jordan og [[Syrien]] deres samlede tropper nær ved de israelske grænser, udviste [[UNEF I|FN's fredsstyrker]] og blokerede Israels adgang til [[Rødehavet]]. Israel anså disse handlinger for et tilfælde af ''[[casus belli]]'' og kom fjenden i forkøb med et angreb, der indledte [[seksdageskrigen]]. I løbet af den korte krig tog israelerne kontrollen over [[Vestbredden]], [[Gazastriben]], [[Sinai-halvøen]] og [[Golanhøjderne]].<ref>Smith 2006 s. 126. "Nasser, the Egyptian president, decided to mass troops in the Sinai … casus belli by Israel."</ref> [[Grønne Linje|Grænsedragningen]] fra 1949 blev gjort til administrativ grænse mellem Israel og de besatte områder. Jerusalems grænser blev udvidet og [[Østjerusalem]] indlemmet i strid med international lov. [[Jerusalemloven]], der blev vedtaget i 1980, gentog denne grænsedragning og satte igen gang i en international kontrovers om Jerusalems status.
[[Fil:Golda Meir 03265u.jpg|right|thumb|upright|Statsminister [[Golda Meir]] gik af efter [[Yom Kippur-krigen]]]]
250.000 palæstinesere og det palæstinensiske lederskab med Arafat i spidsen måtte i juni 1967 flygte til Jordan.
Tidligt i 1970'erne begyndte palæstinensiske grupper at rette en bølge af angreb mod israelske mål rundt om i verden. Det mest opsigtsvækkende af disse var [[München-massakren|gidseltagningen af israelske atleter]] under [[Sommer-OL 1972]], der endte tragisk, da [[Vesttyskland|vesttysk]] politi angreb 2 [[helikopter]]e, der var bevilget i en aftale om [[frit lejde]]. Israel svarede igen med den såkaldte ''[[Operation Guds Vrede]]'', hvor de ansvarlige, efter Israels skøn, blev opsporet og dræbt.<ref>Crowdy 2006 s. 333</ref> Denne gengældelsespolitik over for en aktion, der i sig selv var en gengældelse (for ikke at kunne deltage som nation i OL og for at være smidt ud af Vestbredden), var og er til denne dag kontroversiel. Mindst en uskyldig måtte lade livet i den anledning, da en marokkansk tjener blev dræbt uden spørgsmål i [[Lillehammer]] i [[Norge]], hvilket på det skarpeste blev fordømt af [[Norge]] og som førte til et anstrengt forhold mellem de 2 lande.<ref>[http://www.guardian.co.uk/world/2000/mar/02/israel Norway solves riddle of Mossad killing | World news | The Guardian<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>
Den [[6. oktober]] [[1973]] under [[Yom Kippur]], den helligste dag i den jødiske kalender, foretog den egyptiske og den syriske hær et [[Yom Kippur-krigen|overraskende angreb]] mod Israel. Krigen endte den [[26. oktober]] med, at Israel drev de egyptiske og syriske styrker tilbage, men de led store tab.<ref>
{{kilde www
|url=http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/october/6/newsid_2514000/2514317.stm
|udgiver=The BBC
|titel=1973: Arabiske stater angriber israelske styrker
|work=På denne dag
|besøgsdato=15. juli 2007
|sprog=engelsk}}
</ref> En intern efterforskning fritog regeringens ansvar for krigen, men den offentlige anger tvang statsminister [[Golda Meir]] til at gå af.
Knesset-valget i 1977 markerede et stort vendepunkt i Israels politiske historie, da [[Menachem Begin]]s parti [[Likud]] fik flertal i Knesset i stedet for [[Arbejderpartiet (Israel)|Arbejderpartiet]].<ref>Bregman 2002 s. 169–70 "In hindsight we can say that 1977 was a turning point …"</ref> Senere samme år besøgte Egyptens præsident, [[Anwar Sadat]], Israel efter en invitation fra Menachem Begin og talte foran [[Knesset]]. Anwar Sadat var den første arabiske leder, der anerkendte Israel.<ref>Bregman 2002 s. 171–4</ref> I de to efterfølgende år underskrev Sadat og [[Menachem Begin]] [[Camp David-aftalen]] og fredstraktaten mellem Israel og Egypten.<ref>Bregman 2002 s. 186–7</ref> Israel trak sig tilbage fra Sinai-halvøen og besluttede at gå ind i forhandlinger om et selvstyre for palæstinensere på den anden side af den grønne linje, men planen blev aldrig iværksat.
I 1982 greb Israel ind i [[Israels invasion af Libanon 1982|den libanesiske borgerkrig]] for at tilintetgøre baser, hvorfra [[PLO|Palæstinas befrielsesfront]] havde bombarderet det nordlige Israel.<ref>Bregman 2002 s. 199</ref> Modstanden i det sydlige Libanon blev hurtigt nedkæmpet, og i forsøg på at bringe PLOs tilstedeværelse helt til ophør, fortsatte de israelske styrker til Beirut, som den libanesiske hær havde forladt. Her blev de palæstinensiske styrker angrebet og slået. Kampene i konflikten kostede mange menneskeliv. Beirut-avisen ''An Nahar'' anslog, at 5.515 mennesker, militære og civile, blev dræbt i Beirut-området, mens 9.797 militærpersoner (fra PLO, Syrien og andre) samt 2.513 civile mistede livet andetsteds i Libanon.<ref>[http://users.erols.com/mwhite28/warstat3.htm#Lebanon Twentieth Century Atlas - Death Tolls and Casualty Statistics for Wars, Dictatorships and Genocides]</ref>
Det var på længere sigt en [[Pyrrhussejr]], for PLO returnede efter forvisningen med Arafat i spidsen til Gaza i 1994 efter den første [[intifada]] og [[Oslo-aftalen]], og i stedet for det relativt svage PLO, fik man i Libanon en ny, langt stærkere fjende, [[Hizbollah]] - der opstod i 1982 som svar på den israelske invasion. Israel trak sig tilbage fra store dele af Libanon i 1985, men opretholdt en grænselandbufferzone frem til 2000. [[Den første intifada]], et palæstinensisk oprør mod israelske regler,<ref>Encarta Microsoft http://encarta.msn.com/encyclopedia_761579974/Intifada.html Intifada 2007-09-16</ref> brød ud i 1987 med voldsbølger i de besatte områder. I de følgende seks år blev flere end tusinde mennesker dræbt i den efterfølgende vold, hvoraf meget var intern palæstinensisk vold.<ref>Stone & Zenner 1994 s. 246. "Toward the end of 1991, … were the result of internal Palestinian terror."</ref> Under [[Golfkrigen]] støttede PLO og mange palæstinensere [[Saddam Hussein]] og irakiske projektilangreb mod Israel.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.nytimes.com/1991/12/09/world/after-4-years-intifada-still-smolders.html
|titel=Efter fire år så ulmer intifadaen fortsat
|udgiver=The New York Times
|dato=[[9. december]] [[1991]]
|besøgsdato=17. april 2009
|efternavn=Haberman
|fornavn=Clyde}}
</ref><ref>Mowlana Gerbner Schiller 1992 s. 111</ref>
[[Fil:Bill_Clinton,_Yitzhak_Rabin,_Yasser_Arafat_at_the_White_House_1993-09-13.jpg|left|thumb|[[Yitzhak Rabin]] og [[Yasser Arafat]] rækker hinanden hånden i overværelse af [[Bill Clinton]] ved underskrivningen af [[Oslo-aftalen]] den [[3. september]] [[1993]]]]
I 1992 blev [[Yitzhak Rabin]] statsminister efter et valg, hvor hans parti gik ind for kompromis med Israels naboer.<ref>Bregman 2002 s. 236</ref><ref>
{{kilde www
|url=http://www.bc.edu/research/cjl/meta-elements/texts/cjrelations/resources/education/Israel_Palestine/cold_war_ends.htm
|udgiver=Boston College
|titel=Fra slutningen af den kolde krig til 2001
|besøgsdato=16. juli 2007
|sprog=engelsk}}
</ref> Samme år underskrev [[Shimon Peres]] og [[Mahmoud Abbas]] på vegne af Israel og PLO [[Oslo-aftalen]], der gav [[det palæstinensiske selvstyreområde]] rettighederne til selv at styre dele af Vestbredden og Gazastriben mod til gengæld at anerkende Israels ret til at eksistere og at afslutte terrorismen.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.state.gov/p/nea/rls/22602.htm
|udgiver=[[Det amerikanske udenrigsministerium]]
|titel=Declaration of Principles on Interim Self-Government Arrangements
|dato=[[13. september]] [[1993]]
|besøgsdato=16. juli 2007
|sprog=engelsk}}
</ref> I 1994 blev [[Den israelsk-jordanske fredsaftale|fredsaftalen]] mellem Israel og Jordan underskrevet, og dermed blev Jordan det andet arabiske land, der normaliserede sit forhold til Israel.<ref>Harkavy Neuman 2001 s. 270. "Even though Jordan in 1994 became the second country, after Egypt to sign a peace treaty with Israel …"</ref> Alles støtte til forliget aftog da Israel blev ramt af en angrebsbølge fra palæstinenserne. Attentatet på Yitzhak Rabin udført af en højreekstremistisk jøde i november 1995, da Rabin forlod en demonstration for fred, chokerede landet. I slutningen af 1990'erne trak Israel sig tilbage fra 80 % af [[Hebron]], men har stadig direkte kontrol med de 15.000 palæstinensere, der bor i umiddelbar nærhed af Abrahams Grav. Ifølge aftalen fra januar 1997 bevares den israelske militære tilstedeværelse for at beskytte de 450 i øvrigt bevæbnede bosættere, der udgør en "jødisk enklave" i byen. De israelske soldater har delvist genåbnet den centrale palæstinensiske handelsgade, Shuhada street, der er en af aftalens mest følsomme emner, fordi den forbinder flere israelske bosættelser.<ref>Bregman 2002 s. 257</ref>
Wye-floden-aftalen, der gav større kontrol til det palæstinensiske selvstyreområde, blev underskrevet i 1997.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.state.gov/p/nea/rls/22694.htm
|udgiver=U.S. Department of State
|titel=The Wye River Memorandum
|dato=[[23. oktober]] [[1998]]
|besøgsdato=16. juli 2007
|sprog=engelsk
}}
</ref>
[[Ehud Barak]], der blev valgt til statsminister i 1999, startede det nye årtusinde ved at trække styrker tilbage fra Sydlibanon og indledte forhandlinger med styreformanden i Det palæstinensiske selvstyrerområde, [[Yasser Arafat]] samt [[USA]]'s præsident [[Bill Clinton]] under [[Camp David-forhandlingerne i 2000]]. Under forhandlingerne tilbød Barak en plan for etablering af en palæstinensisk stat, men Yasser Arafat afslog den.<ref>Gelvin 2005 s. 240</ref> Efter at forhandlingerne brød sammen, begyndte palæstinenserne den [[anden intifada]].
[[Ariel Sharon]] blev kort efter ny statsminister ved en speciel afstemning i 2001. I løbet af sin regeringstid gennemførte Sharon planen om ensidig tilbagetrækning fra Gazastriben, og han gik også i spidsen for konstruktionen af [[Israels separationsbarriere]].<ref>
{{kilde www
|titel=West Bank barrier route disputed, Israeli missile kills 2
|url=http://www.usatoday.com/news/world/2004-07-29-west-bank_x.htm
|udgiver=The Associated Press (via USA Today)
|dato=[[29. juli]] [[2004]]
|besøgsdato=16. juli 2007
|sprog=engelsk
}}
</ref> I januar 2006 blev Ariel Sharon ramt af et massivt [[Apopleksi|slagtilfælde]], der efterlod ham i [[Koma (bevidstløshed)|koma]], og regeringsmagten blev overgivet til [[Ehud Olmert]]. [[Hamas]]' og [[Hizbollah]]s kidnapning af israelske soldater samt deres bombning af bosætninger ved Israels nordlige grænse førte til en [[Israel–Libanon-krisen 2006|fem uger lang krig]], kendt i Israel som "anden Libanon-krig". Konflikten endte med, at FN pålagde parterne våbenhvile. Israels statsoverhoved, [[Dan Halutz]], fratrådte efter krigen.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.haaretz.com/hasen/spages/814563.html
|titel=Halutz' fratrædelse fremskynder opfordring til Olmert, Peretz om at de skal gå af óg
|besøgsdato=21. august 2007
|dato=[[17. januar]] [[2007]]
|udgiver=Haaretz
|sprog=engelsk}}
</ref>
Den [[27. november]] [[2007]], blev den israelske statsminister [[Ehud Olmert]] og den palæstinensiske præsident [[Mahmoud Abbas]] enige om at forhandle på alle punkter og ikke sky nogen anstrengelse for at nå til enighed inden udgangen af 2008.
I december 2008, brød en våbenhvile sammen mellem [[Hamas]] og Israel. Hamas sagde det var fordi Israel ikke havde ophævet en blokade mod [[Gaza-striben]], mens Israel sagde det var fordi Hamas affyrede raketter ind i Israel fra Gaza.<ref>{{cite web|url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/middle_east/7818022.stm|title=Q&A: Gaza conflict|publisher=BBC|accessdate=13. marts 2009}}</ref> Israel svarede igen ved at igangsætte [[Israel-Gaza-konflikten 2008-2009|Operation Støbt Bly]] med en række luftangreb.<ref>{{cite news | author = Associated Free Press |title = Israeli jets pound Hamas | url = http://www.smh.com.au/news/world/israeli-jets-pound-hamas/2008/12/29/1230399085970.html?page=fullpage#contentSwap1 | publisher = The Sydney Morning Herald | date = 29. december 2008 | accessdate = 29. december 2008 | language = engelsk}}</ref> Den [[3. januar]] [[2009]] gik israelske tropper ind i Gaza, der markerede starten på en landoffensiv.<ref>{{cite news | first = Jason | last = Koutsoukis | title = Battleground Gaza: Israeli ground forces invade the strip | url = http://www.smh.com.au/news/world/battleground-gaza/2009/01/04/1231003847085.html | publisher = smh.com.au | date = 5/1/9 | accessdate = 5/1/9 | language = engelsk}}</ref> Lørdag den [[17. januar]] annoncerede Israel en ensidig våbenhvile, som var betinget af eliminering af yderligere raket- og mortérangreb fra Gaza. Israel begyndte at trække sig tilbage over de næste dage.<ref name=ravid>{{Cite news| last = Ravid| first = Barak| title = IDF begins Gaza troop withdrawal, hours after ending 3-week offensive| work = Haaretz| accessdate = 29. januar 2009| date = 19. januar 2009| url = http://www.haaretz.com/hasen/spages/1056246.html}}</ref> Hamas annoncerede senere deres egen våbenhvile. Den indeholdt dens egne betingelser om de israelske styrkers tilbagetrækning på højst en uge og åbningen af grænseovergangene.<ref>{{Cite news
| last = Ellegaard
| first = Lasse
| title = 1.300 døde - til hvilken nytte?
| work = Information
| accessdate = 12. april 2009
| date = 19. januar 2009
| url = http://www.information.dk/179962}}</ref> Angreb fra begge parter har fortsat efter våbenhvilen.<ref>{{cite news |first=Yuval |last=Azoulay |url=http://haaretz.com/hasen/spages/1060562.html |title=Two IDF soldiers, civilian lightly hurt as Gaza mortars hit Negev |publisher=Haaretz |date=1. februar 2009 |accessdate=12. april 2009}}</ref> 31. marts 2009 fik Israel dannet en ny regering med [[Benjamin Netanyahu]] som premierminister. 54% af landets befolkning er utilfreds med den nye regering.<ref>{{Cite news
| last = Nissen
| first = Louise Stigsgaard
| title = Utilfredshed med Israels mega-regering
| work = Berlingske Tidende
| accessdate = 2009-04-12
| date = 2009-04-01
| url = http://www.berlingske.dk/article/20090401/verden/90401078/}}</ref>
== Geografi ==
{{Uddybende artikel|Israels geografi}}
[[Fil:Judea 2 by David Shankbone.jpg|thumb|Bakker i [[Judæa]].]]
Israel ligger på østkysten af [[Middelhavet]] og grænser til [[Libanon]] mod nord, [[Syrien]] og [[Jordan]] mod øst og [[Egypten]] mod sydvest. Israels suveræne område uden de områder, som blev erobret af Israel under [[seksdageskrigen]] i [[1967]], er 20 770 km², hvoraf 2 % er vand.<ref name="cia" /> Arealet af det område, som er under Israels styre, dvs. inklusive [[Jerusalem]] og [[Golanhøjderne]], er 22 000 km². <ref>
{{kilde www
|url=http://www1.cbs.gov.il/shnaton57/st01_01.pdf
|titel=Area of Districts, Sub-Districts, Natural Regions and Lakes
|besøgsdato=[[20. juli]] [[2007]]
|udgiver=Israels statistiske centralbureau
|sprog=engelsk}}
</ref>
Det totale areal af områderne under israelsk kontrol, inkluderet [[Palæstina]]området på [[Vestbredden]], som er under militær kontrol og delvis [[Det palæstinensiske selvstyreområde|selvstyret]], er 27 799 km². <ref name="loc-geo">
{{Kilde www
|url=http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/iltoc.html
|titel=Israel (Geography)
|besøgsdato=20. juli 2007
|udgiver=The Library of Congress
|sprog=engelsk}}
</ref>
Selv om landet er lille, har Israel en varieret geografi, fra [[Negev]]-ørkenen mod syd til bjergene i [[Galilæa]], [[Karmelbjerget]] og Golanhøjderne mod nord. Omkring 70 % af befolkningen bor på kystsletterne ved Middelhavskysten. Øst for højlandene ligger [[Jordandalen]], som er en lille del af den 6 500 km lange [[Great Rift Valley]]. [[Jordan (flod)|Jordanfloden]] løber igennem Jordandalen fra [[Hermonbjerget]] gennem [[Hulahdalen]] og [[Genesaretsøen]] til [[Dødehavet]], som er det laveste punkt på jordens overflade.<ref>
{{Kilde www
|url=http://www.mfa.gov.il/MFA/MFAArchive/1990_1999/1999/4/FOCUS%20on%20Israel-%20The%20Living%20Dead%20Sea
|titel=The Living Dead Sea
|besøgsdato=20. juli 2007
|udgiver=Israels udenrigsministerium
|dato=[[1. april]] [[1999]]
|sprog=engelsk
}}
</ref>
[[Fil:Lemon Orchard in the Galilee by David Shankbone.jpg|thumb|left|En citronsfrugthave i [[Galilæa]]]]
Unikt for Israel og [[Sinai-halvøen]] er [[Erosionscirkel|makhteshimer]], eller erosionscirkler.<ref>
{{kilde www
|url=http://whc.unesco.org/en/tentativelists/1486/
|udgiver=UNESCO
|titel=Makhteshim Country
|besøgsdato=19. september 2007
|sprog=engelsk}}</ref> Den største makhtesh i verden er Ramon-krateret i [[Negev]],<ref> Jacobs 1998 s. 284. "The extraordinary Makhtesh Ramon – the largest natural crater in the world …"</ref> som måler 40 gange otte kilometer.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.bgu.ac.il/desert_ecology/ramon/
|udgiver=Ben-Gurion University of the Negev
|titel=Ramon R&D Center
|besøgsdato=19. september 2007
|sprog=engelsk}}</ref>
=== Klima ===
Israel har store temperaturforskelle, specielt om vinteren. Bjergområderne er præget af blæst og lave temperaturer, og til tider falder der også [[sne]] der. Toppen af Hermon er dækket af sne store dele af året og Jerusalem får normalt i hvert fald et snefald om året.<ref>Goldreich, Yair (2003), ''The Climate of Israel: Observation, Research and Application''</ref>
Kystbyerne, som [[Tel Aviv]] og [[Haifa]], har derimod et typisk [[middelhavsklima]] med kølige, regnfulde vintre og lange, varme somre. Fra maj til september falder der kun små mængder regn.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.weather.com/outlook/travel/businesstraveler/wxclimatology/monthly/graph/ISXX0026
|titel=Average Weather for Tel Aviv-Yafo
|besøgsdato= 7. november 2007
|udgiver=The Weather Channel
|sprog=engelsk
}}
</ref><ref>
{{kilde www
|url=http://www.weather.com/outlook/events/weddings/wxclimatology/monthly/graph/ISXX0010
|titel=Average Weather for Jerusalem
|besøgsdato=7. november 2007
|udgiver=The Weather Channel
|sprog=engelsk
}}</ref> Israel benytter sig også af de store muligheder for [[solenergi]] og er det land i verden, som bruger mest solenergi pr. indbygger.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.neaman.org.il/neaman/publications/publication_item.asp?fid=590&parent_fid=490&iid=3639
|titel=Solar energy for the production of heat
|efternavn=Grossman
|fornavn=Gershon
|medforfatter=Ayalon, Ofira; Baron, Yifaat; Kaufman, Debby
|besøgsdato=7. november 2007
|udgiver=Samuel Neaman Institute
|sprog=engelsk}}</ref>
=== Vandressourcer ===
Områdets stigende befolkning og ringe nedbørsmængder, der de seneste år også har været under gennemsnittet, belaster vandsressourcerne i området. Vandspejlet i landets største ferskvandsreservoir, [[Genesaret Sø]], er faldet med flere meter og truer med i sommeren 2008 at nå det kritiske punkt på 213 meter under havets overflade, hvor søen skades [[økologi]]sk ved tilsaltning og tilgroning. I de sidste 17 år har slusen, som regulerer vand til [[Jordan (flod)|Jordanfloden]] været lukket, hvilket har ført til, at også vandspejlet i [[Det Døde Hav]] er faldet og stadig falder kraftigt, da Jordanfloden er dets eneste tilløb.<ref>[http://www.israelnationalnews.com/News/News.aspx/126069 Kinneret Level: Lowest Since 1962 and Dropping - Inside Israel - Israel News - Israel National News<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> På grund af de små vandressourcer har Israel udviklet forskellige vandbesparende teknologier, deriblandt [[drypvanding]].<ref>
{{Kilde www
|url=http://www.mfa.gov.il/mfa/facts%20about%20israel/land/focus%20on%20israel-%20development%20of%20limited%20water%20reso
|titel=Development of Limited Water Resources- Historical and Technological Aspects
|besøgsdato=7. november 2007
|udgiver=Israels udenrigsministerium
|sprog=engelsk
}}</ref>
== Regering og politik ==
{{Uddybende|Israels politik}}
[[Fil:Knesset.jpg|thumb|[[Knesset]], parlamentsbygningen i Israel]]
[[Fil:Office of the President of Israel by David Shankbone.jpg|thumb|[[Israels præsidenter|Præsidentens]] kontor i 2007.]]
Israel er et [[demokrati]]sk land med almindelig stemmeret og styres efter et [[Parlamentarisme|parlamentarisk system]].<ref name="cia" /> [[Israels præsidenter|Israels præsident]] er [[statsoverhoved]] med hovedsageligt ceremonielle opgaver.<ref name="cia2">
{{kilde www
|url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2077.html
|udgiver=Central Intelligence Agency
|værk=The World Factbook
|titel=Field Listing - Executive Branch
|besøgsdato=20. juli 2007
|dato=[[19. juni]] [[2007]]
}}
</ref> Et parlamentsmedlem støttet af majoriteten i parlamentet bliver [[statsminister]], hvilket sædvanligvis er formand for det største parti. Statsministeren er [[regeringschef]] og [[Kabinet (regering)|kabinetbestyrer]].<ref name="cia2" />
Israels parlament, [[Knesset]], har 120 medlemmer og har en proportional repræsentation af de forskellige politiske partier.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.knesset.gov.il/description/eng/eng_mimshal_beh.htm
|udgiver=Knesset
|besøgsdato=8. august 2007
|titel=Valgsystemet i Israel
}}
</ref> Parlamentsvalg afholdes hvert fjerde år, men Knesset kan opløse regeringen når som helst ved et [[mistillidsvotum]]. Israel har ikke en nedskreven grundlov, men i 2003 påbegyndte Knesset skrivningen af en officiel grundlov baseret på den gældende, grundlæggende lovgivning.<ref name="cia" /><ref>Mazie 2006 s. 34</ref>
Retssystemet har tre niveauer. Nederste niveau er [[magistrat]]retterne, som findes i de fleste byer rundt omkring i landet. Næste niveau er distriktsdomstolene, som fungerer både som [[anke]]domstole og [[retssag]]sdomstole, og de findes i fem af [[Israels distrikter|Israels seks distrikter]]. Det tredje og højeste niveau i retssystemet er [[højesteret]], som er placeret i Jerusalem. Retten har en dobbelt rolle som både højeste appelret og overordnet retsinstans. I sidstnævnte rolle er højesteret første retsinstans, hvilket giver enkeltpersoner, både statsborgere og ikke-statsborgere, mulighed for at anlægge sag mod myndighedsinstanser.<ref name="judiciary">
{{kilde www
|url=http://www.mfa.gov.il/MFA/Government/Branches%20of%20Government/Judicial/The%20Judiciary-%20The%20Court%20System
|udgiver=Israels udenrigsdepartement
|besøgsdato=5. august 2007
|date=[[1. august]] [[2005]]
|titel=Juridiske: Retssystemet}}
</ref><ref>
{{kilde www
|url=http://www.bostonherald.com/news/opinion/editorial/view.bg?articleid=1030205
|udgiver=The Boston Herald
|titel=Israels højesteret unik i region
|besøgsdato=15. september 2007
|dato=[[9. september]] [[2007]]
}}
</ref> Israel er ikke medlem af [[Den internationale straffedomstol]], da man frygter at politisk pres kan påvirke rettens afgørelser til ugunst for landet.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.mfa.gov.il/MFA/MFAArchive/2000_2009/2002/6/Israel%20and%20the%20International%20Criminal%20Court
|titel=Israel og Den internationale straffedomstol
|udgiver=Udenrigsministerens rådgivers kontor
|dato= [[30. juni]] [[2002]]
|besøgsdato=20. juli 2007
}}
</ref> Israels lovsystem kombinerer engelsk normalret, civilret og [[Halakha|jødisk ret]].<ref name="cia" /> Det er baseret på ''Stare decisis''' principper ([[Prejudikat|præsedens]]) og er et akkusatorisk system, hvor parterne bringer beviser frem for retten. Retssager bliver afgjort af profesionelle dommere snarere end af juryer.<ref name="judiciary" /> Ægteskabsindgåelse og ægteskabsbrud er de religiøse domstoles juridiske område: jødisk, [[Sharia|muslimsk]], drusisk og kristent. En komité bestående af Knessets medlemmer, højesteretsdommere og medlemmer af den israelske [[advokatforening]] forestår udvælgelse af dommere.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.mfa.gov.il/MFA/Facts+About+Israel/State/THE+STATE-+Judiciary-+The+Court+System.htm
|udgiver=Israels udenrigsministerium
|besøgsdato=9. august 2007
|date=[[1. oktober]] [[2006]]
|titel=Regeringen – domstolene – retssystemet
}}
</ref>
[[Fil:Israel districts numbered.png|left|thumb|[[Israels distrikter]]: (1) [[Norddistriktet]], (2) [[Haifa-distriktet|Haifa]], (3) [[Centraldistriktet]], (4) [[Tel Aviv-distriktet|Tel Aviv]], (5) [[Jerusalem-distriktet|Jerusalem]], (6) [[Syddistriktet]]|140px]]
En grundlæggende israelsk lov: "Menneskelig værdighed og frihed", specificerer menneske- og frihedsrettigheder. Israel er det eneste land i regionen, som er rangeret som "fri" af Freedom House, baseret på en vurdering af befolkningens [[borgerrettigheder]] og politiske rettigheder; de "Israel-besatte territorier" eller den "palæstinensiske autoritet" blev rangeret som "ikke fri"<ref>
{{kilde www
|titel=Press Freedom Rankings by Region 2007
|udgiver=Freedom House
|dato=2007
|url=http://www.freedomhouse.org/template.cfm?page=202&year=2005
|besøgsdato=12. juni 2007
}}
</ref> I [[pressefrihedsindex]]et rangeredes Israel som nummer 50 ud af 168 lande, hvad angår [[trykkefrihed]], og dermed højest af alle lande i Mellemøsten.<ref>
{{cite web
|url=http://www.rsf.org/rubrique.php3?id_rubrique=639
|publisher=Pressefrihedsindex
|title=Worldwide Press Freedom Index 2006
|accessdate=19. juli 2007
}}
</ref>Grupper som [[Amnesty International]]<ref>
{{cite web
|url=http://www.amnesty.org/en/region/israeloccupied-palestinian-territories/report-2008
|title=Israel og de besatte områder
|accessdate=17. april 2009
|year=2006
|work=Amnesty International-rapport 2008
|publisher=Amnesty International
}}
</ref> og [[Human Rights Watch]]<ref>
{{cite web
|url=http://hrw.org/doc/?t=mideast&c=isrlpa
|title=Israelsk/palæstinensisk autoritet
|accessdate=20. juli 2007
|publisher=Human Rights Watch
}}
</ref> har dog ofte været kritik over for Israels overholdelse af menneskerettighederne. Israels civile frihed giver plads til selvkritik fra grupper som [[B'Tselem]], en israelsk menneskeretsorganisation.<ref>
{{cite web
|url=http://www.btselem.org/English/Publications/Summaries/200205_Land_Grab.asp
|title=Land Grab: Israel's Settlement Policy in the West Bank
|publisher=[[B'Tselem]]
|month=Maj
|year=2002
|accessdate=9. august 2007
}}
</ref> Israel er en [[velfærdsmodel|velfærdsstat]], hvis sundhedssystem ifølge en lov indført i 1995 garanterer lige adgang til behandling for alle indbyggere i landet.<ref>[http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/Health/public.html Jødisk virtuelt bibliotek]</ref>
=== Administrative distrikter ===
{{Uddybende|Israels distrikter|Byer i Israel}}
Staten Israel er delt ind i seks hovedadministrerende distrikter, kendt som ''mehozot'' (מחוזות; ental: ''mahoz'') – [[Centraldistriktet]], [[Haifa-distriktet]], [[Jerusalem-distriktet]], [[Norddistriktet]], [[Syddistriktet]] og [[Tel Aviv-distriktet|Tel Aviv-distriktet]]. Distrikterne er videre delt ind i femten underdistrikter kendt som ''nafot'' (נפות; ental: ''nafa''), som selv er delt ind i 50 naturlige regioner.<ref>
{{kilde www
|udgiver=Israels statistiske centralbureau
|titel=Introduktion til tabellerne: Geofysiske karakteristikker
|url=http://www.cbs.gov.il/shnaton53/download/st_eng01.doc
|format=doc
|besøgsdato=4. september 2007}}
</ref> Til statistikformål er landet delt ind i tre metropolområder: [[Tel Aviv]] og [[Gush Dan]] (befolkning 3 150 000), [[Haifa]] (befolkning 996 000) og [[Beersheba]] (befolkning 531 600).<ref>
{{kilde www
| url=http://www1.cbs.gov.il/shnaton57/st02_15.pdf
| titel=Lokaliteter, befolkning og tæthed
| besøgsdato=2. juli 2007}}
</ref> Israels største by, både når det gælder befolkning og areal,<ref>
{{kilde www
|url=http://www.cbs.gov.il/hodaot2006n/11_06_106e.pdf
|udgiver=Israels statistiske centralbureau
|titel=Pressemelding: Jerusalem Day
|dato=24. maj 2006
|besøgsdato=10. marts 2007
|format=pdf}}
</ref> er [[Jerusalem]] med 732 100 indbyggere på et område på 126 kvadratkilometer. Tel Aviv, Haifa, og [[Rishon LeZion]] rangeres som Israels næstmest befolkede byer, med befolkningstal på henholdsvis 384 600, 267 000 og 222 300.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.cbs.gov.il/population/new_2007/table3.pdf
|udgiver=Israels statistiske centralbureau
|titel=Population of Localities numbering above 1,000 residents and other rural population on 31/12/2006
|dato=31. december 2006
|besøgsdato=29. april 2007
|format=pdf}}
</ref>
=== Besatte områder ===
{{uddybende|tekst=Se også|Vestbredden og Gazastribens politiske status}}
[[Fil:BethlehemRoad.jpg|thumb|right|En vej som krydser [[Israels barriere på Vestbredden]] i [[Betlehem]]]]
De israelsk-besatte områder – [[Vestbredden]], [[Østjerusalem]] og [[Golanhøjderne]] – er de områder, Israel erobrede fra [[Egypten]], [[Jordan]] og [[Syrien]] i løbet af [[seksdageskrigen]]. Udtrykket er også brugt for at beskrive Sinai-halvøen, som blev returneret til Egypten som en del aftalen mellem Israel og Egypten i 1979. Efter Israels erobring af disse områder etableredes israelske bosættelser i dem. Israel har egne [[Golanhøjderne-loven|civile love for Golanhøjderne]] og [[Jerusalem-loven|Østjerusalem]], hvilket integrerer disse i landets territorium og tilbyder indbyggerne israelsk statsborgerskab. I modsætning til dette forblev Vestbredden under militær besættelse og anses bredt – af Israel, palæstinenserne og det internationale samfund – for at skulle rumme en fremtidig palæstinensisk stat. De fleste forhandlinger relateret til områderne er sket på grundlag af [[resolution 242]] fra [[FN's sikkerhedsråd]], som specificerer, at Israel skal trække sig tilbage fra de besatte områder mod at opnå fred med arabiske stater.<ref>
{{cite web
|title=Olmert: Villig til at bytte land mod fred
|publisher=Ynetnews
|date =[[16. december]] [[2006]]
|url=http://www.ynetnews.com/articles/0,7340,L-3340641,00.html
|accessdate=26. september 2007
}}
</ref><ref>
{{cite web
|title=Syrien klar til at diskutere land mod fred
|publisher=[[The Jerusalem Post]]
|date=12. juni 2007
|url=http://fr.jpost.com/servlet/Satellite?cid=1181570258086&pagename=JPost/JPArticle/ShowFull
|accessdate=26. september 2007
}}
</ref><ref>
{{cite web
|title=Egypten: Israel må acceptere land-for-fred-formelen
|publisher=The Jerusalem Post
|date=15. maj 2007
|url=http://fr.jpost.com/servlet/Satellite?pagename=JPost/JPArticle/ShowFull&cid=1173879095966
|accessdate=26. september 2007
}}
</ref>
Befolkningen på Vestbredden består primært af [[arabere|arabiske]] [[palæstinenser]]e, inkluderet historiske bosætninger i områderne og [[palæstinensiske flygtninge|flygtninge]] fra [[Israels uafhængighedskrig]].<ref>
{{kilde www
|titel=UNRWA in Figures: Figures as of 31 December 2004
|udgiver=[[United Nations]]
|dato=April 2005
|url=http://www.un.org/unrwa/publications/pdf/uif-dec04.pdf
|format=PDF
|besøgsdato=27. september 2007}}</ref> Fra besættelsen i 1967 frem til 1993 har palæstinenserne i disse områder været under israelsk militær administration. Efter en brevudveksling mellem Israels regering og statsministeren [[Yitzhak Rabin]] og [[PLO|Palæstinas befrielsesfronts]] formand [[Yasser Arafat]], dateret [[9. september]] [[1993]], kom det meste af den palæstinensiske befolkning og de palæstinensiske byer under [[Det palæstinensiske selvstyreområde]]s embedsområde, kun med delvis israelsk militærkontrol, selv om Israel ved mange anledninger har omplaceret sine [[Israels forsvar|tropper]] og genindsat fuld militær administration i ufredstider. Som svar på stadig flere angreb som en del af [[anden intifada]] startede Israels regering konstruktionen af [[Israels barriere på Vestbredden]],<ref>
{{kilde www
| url=http://www.securityfence.mod.gov.il/Pages/ENG/questions.htm
| titel=Questions and Answers
| besøgsdato=17. april 2007
| dato=[[22. februar]] [[2004]]
| værk=Israel’s Security Fence
| udgiver=Staten Israel}}
</ref> som ifølge dens modstandere for det meste er bygget inden for Vestbreddens område.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.btselem.org/english/Publications/summaries/200512_Under_the_Guise_of_Security.asp
|titel=Under the Guise of Security: Routing the Separation Barrier to Enable Israeli Settlement Expansion in the West Bank
|besøgsdato=16. april 2007
|år=2005
|måned=December
|værk=Publications
|udgiver=B'Tselem}}</ref> I 2005 rømmede Israel Gazastriben og flyttede den israelske befolkning fra Gazastriben samt styrkerne der (sammen med fire bosættelser fra Vestbredden) til den nordlige del af Vestbredden.
=== Militær ===
{{Uddybende|Israels forsvar}}
{{uddybende|tekst=Se også|Israels sikkerhedsstyrker}}
[[Fil:Arrow anti-ballistic missile launch.jpg|thumb|upright|[[Arrow-missil]]-testaffyring]]
[[Israels forsvar]] består af den [[Israels hær|israelske hær]] (''Tzva Hahagana LeYisra'el''), [[Heyl Ha'Avir|det israelske luftvåben]] og [[Heyl Ha'Yam|den israelske marine]]. Det blev grundlagt under [[Israels uafhængighedskrig]] fra [[paramilitære]] organisationer – hovedsagelig [[Haganah]] – som havde medvirket til staten Israels oprettelse.<ref>
{{kilde www
|url=http://dover.idf.il/IDF/English/about/History/40s/1948/default.htm
|udgiver=Israels forsvar
|besøgsdato=31. juli 2007
|titel=Historie: 1948
|år=2007
}}
</ref> Israels forsvar drager også nytte af resurser i det israelske militære efterretningsdirektorat, [[Aman (IDF)|Aman]], som samarbejder med [[Mossad]] og [[Shin Bet]].<ref>Henderson 2003 s. 97</ref> Israels militærs involvering i større krige og grænsekonflikter har gjort det til en af de mest kamptrænede væbnede styrker i verden.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.mfa.gov.il/MFA/Facts+About+Israel/State/THE+STATE-+Israel+Defense+Forces+-IDF-.htm
|udgiver=Israels udenrigsministerium
|titel=Staten: Israels forsvar (IDF)
|besøgsdato=9. august 2007
|dato=[[1. oktober]] [[2006]]
}}
</ref><ref>
{{kilde www
|url=http://www.globalsecurity.org/military/world/israel/idf.htm
|udgiver=GlobalSecurity.org
|titel=Israels forsvar
|besøgsdato=16. september 2007
}}
</ref>
Størstedelen af israelerne bliver indkaldt til militærtjeneste i en alder af 18 år. Mænd gør tjeneste i tre år, mens kvinderne gør det i to år.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.mfa.gov.il/MFA/Facts%20About%20Israel/State/The%20Israel%20Defense%20Forces
|titel=Israels forsvar
|udgiver=Israels udenrigsministerium
|besøgsdato=21. oktober 2007
}}
</ref> Efter den obligatoriske førstegangstjeneste bliver israelske mænd indrulleret i forsvarets reservestyrker og har flere ugers genindkaldelse hvert år frem til de fylder 40 år. De fleste kvinder er fritaget for genindkaldelse. [[Israelske arabere]] og de, som er optaget af religionsstudier på fuld tid, er fritaget fra militæret, selv om denne bestemmelse har været genstand for meget uenighed og debat i det israelske samfund i mange år.<ref>Stendel 1997 s. 191–2</ref><ref>
{{kilde www
|url=http://www.haaretz.com/hasen/pages/ArticleContent.jhtml?itemNo=860256
|dato=[[16. maj]] [[2007]]
|besøgsdato=21. juli 2007
|titel=God lov, for befolkning fejl
|efternavn=Shtrasler
|fornavn=Nehemia
|udgiver=Haaretz
}}
</ref> Et alternativ for dem, som af forskellige grunde fritages for militærtjeneste, er ''[[Sherut Leumi]]'', som indebærer tjeneste ved sygehuse, skoler og andre sociale velfærdsinstitutioner.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.nbn.co.il/site/kb/questions/68/Sherut+Leumi+(National+Service)
|udgiver=Nefesh B'Nefesh
|besøgsdato=31. juli 2007
|dato=[[4. juli]] [[2007]]
|titel=Sherut Leumi (National Service)
}}
</ref> Som et resultat af dette værnepligtsprogram opretholder Israel omtrent 168 000 aktive tropper og yderligere 408 000 reservesoldater.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.theglobeandmail.com/servlet/story/LAC.20070906.DRAFT06/TPStory/TPInternational/Africa/
|udgiver=The Globe and Mail
|titel=Stars take the shine off military service
|dato=[[6. september]] [[2007]]
|besøgsdato=16. september 2007
|efternavn=Wheeler
|fornavn=Carolynne
}}
</ref>
Nationens militær er meget afhængig af højteknologiske våbensystemer udformet og produceret i Israel så vel som udenlandsk import. [[USA]] er en specielt betydningsfuld udenlandsk bidragsyder, der forventes at forsyne landet med militærbistand for 30 milliarder USD i perioden mellem 2008 og 2017.<ref name="nyt">
{{kilde www
|url=http://www.nytimes.com/2007/08/17/world/middleeast/17israel.html
|udgiver=The New York Times
|titel=Israel får 30 milliarder USD i militærbistand fra USA
|dato=[[17. august]] [[2007]]
|besøgsdato=23. september 2007
|efternavn=Erlanger
|fornavn=Steven
}}
</ref> Det israelsk-/amerikanskudviklede [[Arrow-missil]] er et af verdens eneste operative [[Ballistisk missil|antiballistiske missil]]-systemer.<ref>
{{kilde www
|url=http://fr.jpost.com/servlet/Satellite?cid=1173879211495&pagename=JPost/JPArticle/ShowFull
|udgiver=The Jerusalem Post
|titel='Arrow can fully protect against Iran'
|efternavn=Katz
|fornavn=Yaakov
|dato=[[30. marts]] [[2007]]
|besøgsdato=16. september 2007
}}
</ref> Siden [[Yom Kippur-krigen]] har Israel udviklet et netværk af [[spionsatellit]]ter.<ref>
{{kilde www
|url=https://www.cia.gov/library/center-for-the-study-of-intelligence/kent-csi/docs/v44i5a04p.htm
|udgiver=Central Intelligence Agency
|titel=Israel's Quest for Satellite Intelligence
|efternavn=Zorn
|fornavn=E. L.
|dato=[[8. maj]] [[2007]]
|besøgsdato=16. september 2007
}}
</ref> Ofeq-programmets succes har gjort Israel til et af de syv lande, som kan opsende satellitter.<ref>
{{kilde www
|url=http://fr.jpost.com/servlet/Satellite?cid=1181570245958&pagename=JPost/JPArticle/ShowFull
|udgiver=The Jerusalem Post
|titel=Analysis: Eyes in the sky
|efternavn=Katz
|fornavn=Yaakov
|dato=[[11. juni]] [[2007]]
|besøgsdato=16. september 2007
}}
</ref> Landet har udviklet sin egen kampvogn, [[merkava]]en. Helt fra statens oprettelse har Israel måtte investere en betydelig del af sit [[BNP]] i forsvaret. I 1984 brugte landet eksempelvis 24 %<ref>
{{kilde www
|url=http://www.thejerusalemfund.org/ht/display/ContentDetails/i/2122/pid/2254
|udgiver=The Jerusalem Fund
|titel=Israels forsvarsbudget: Forretningssiden af krigen
|efternavn=Seitz
|fornavn=Charmaine
|besøgsdato=16. september 2007
|dato=[[30. januar]] [[2001]]
}} (dukkede for første gang op i informationsresume no. 64)</ref> af sit BNP på forsvar. I dag er tallet faldet til 7,3 %.<ref name="cia" />
==== Atomvåben ====
Israel har ikke underskrevet [[Ikke-spredningsaftalen]] og opretholder en politik med forsætlig tvetydighed i forbindelse med landets kernevåbenskapacitet, selv om landet anses for at være i besiddelse af atomvåben.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.iaea.org/NewsCenter/Transcripts/2004/alahram27072004.html
|titel=Transcript of the Director General's Interview with Al-Ahram News
|forfatter=[[Mohamed ElBaradei]]
|udgiver=International Atomic Energy Agency
|dato=[[27. juli]] [[2004]]
|besøgsdato=19. juli 2007}}
</ref>
Efter [[Golfkrigen]] i 1991, da Israel blev angrebet af irakiske scud-missiler, blev det ved lov krævet, at alle lejligheder og hjem i Israel skulle have en ''mamad'', der er et forstærket sikkerhedsrum, uigennemtrængeligt for kemiske og biologiske substanser. <ref>[http://www.israelhomeowner.com/Glossary.asp Israelhomeowner.com]</ref> Israel har aldrig meldt åbent ud, hvor mange atomvåben de ligger inde med, men en fortalelse fra [[Jimmy Carter]] angiver at Israel har 150 atomvåben.<ref>[http://www.berlingske.dk/article/20080527/abmverden/80527065/ Carter: Israel har 150 atomvåben]</ref>
=== Udenrigsrelationer ===
{{Uddybende|Israels udenrigsrelationer}}
Israel har diplomatiske relationer med 161 nationer og har 94 [[ambassade]]r rundt om i verden.<ref>
{{cite web
| url=http://www.mfa.gov.il/MFA/About+the+Ministry/Diplomatic+missions/Israel-s+Diplomatic+Missions+Abroad.htm
| publisher=Israels udenrigsministerium
| accessdate=21. juli 2007
| date=12. juli 2006
| title=Israel's Diplomatic Missions Abroad: Status of Relations}}</ref> Kun tre medlemmer af Den [[Arabiske Liga]] har normale forbindelser med Israel; Egypten og Jordan skrev fredsaftaler under i henholdsvis [[Den egyptisk-israelske fredsaftale|1979]] og [[Den israelsk-jordanske fredsaftale|1994]], og [[Mauretanien]] valgte at åbne for fuldstændige diplomatiske forbindelser med Israel i 1999. To andre medlemmer af Den arabiske liga, [[Marokko]] og [[Tunisien]], som havde nogle diplomatiske relationer med Israel, opgav disse i starten af det [[Intifada#al-Aqsa Intifada|anden intifada]] i 2000.<ref>{{cite web
| url=http://www.mfa.gov.il/MFA/Foreign+Relations/Israel+Among+the+Nations/ISRAEL%20AMONG%20THE%20NATIONS-%20Middle%20East%20-%20North%20Afri
| publisher=Israels udenrigsministerium
| title=Israel Among the Nations: Middle East - North Africa
|date=1. oktober 2006
| accessdate=9. august}}</ref> Imidlertid er forbindelserne med Marokko blevet styrket siden 2003, og Israels udenrigsminister har besøgt landet.<ref>
{{cite news
| url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_east/3202767.stm
| title=Israel sees Morocco as mediator
| date=2. september 2003
| publisher=BBC News
|accessdate=28. september 2007}}</ref> Under israelsk lov er [[Libanon]], [[Syrien]], [[Saudi-Arabien]], [[Irak]] og [[Yemen]] fjendtlige lande,<ref>
{{cite web
| url=http://www.justice.gov.il/NR/rdonlyres/129A5B6A-20D6-4C3B-9785-1C6B6763394A/0/CRCengfull.pdf
| publisher=Israels justitsministerium
| format=pdf
| title=Initial Periodic Report of the State of Israel Concerning the Implementation of the Convention of the Rights of the Child (CRC)
| accessdate=9. august 2007
| month=Februar
| year=2001
| pages=147 (173 med pdf-nummerering)}}</ref> og israelske indbyggere har ikke lov til at besøge dem uden tilladelse fra Israels indenrigsministerium.<ref>{{he sprog}} {{cite web
| url=http://www.mfa.gov.il/MFAHeb/MFAArchive/2004/horaot+din+israeli0304.htm
| publisher=Israels udenrigsministerium
| title=הוראות הדין הישראלי
| year=2004
| accessdate=9. august 2007}}</ref> Israel har siden 1995 været medlem af [[Middelhavsdialogen]], som arbejder for samarbejde mellem syv lande i [[Middelhavslandene|Middelhavsområdet]] og medlemmer af [[NATO]].<ref>{{cite web
| url=http://www.nato.int/docu/update/2000/0308/eng.htm
| publisher=North Atlantic Treaty Organization
| accessdate=21. juli 2007
| date=13. september 2001
| title=Week of 8-14 March 2000}}</ref>
USA, Tyrkiet, Tyskland, Storbritannien og Indien er blandt Israels nærmeste allierede. USA var det første land, som anerkendte staten Israel, efterfulgt af [[Sovjetunionen]]. USA kan anse Israel som dets første allierede i Mellemøsten, baseret på fælles politiske og religiøse værdier.<ref>
{{kilde www
| url=http://italy.usembassy.gov/pdf/other/RL33476.pdf
| titel=Israel: Background and Relations with the United States
| format=pdf
| publisher=Congressional Research Service (via the U.S. Mission to Italy)
| last=Migdalovitz
| first=Carol
| date=6. juli 2007
| accessdate=23. september 2007
| pages=23}}
</ref> Til trods for, at Tyrkiet og Israel ikke oprettede fulde diplomatiske forbindelser før i 1991,<ref>Abadi 2004 s. 3. "However, it was not until 1991 that the two countries established full diplomatic relations."</ref> har Tyrkiet samarbejdet med staten siden anerkendelsen af landet i 1949. Tyrkiets forbindelser med andre arabiske stater har også modificeret landets forbindelser med Israel.<ref>Abadi 2004 s. 4-6</ref> Tysklands stærke bånd til Israel kan stamme fra en beslutning om at rette op efter [[Holocaust]]. De to lande har samarbejdet om naturvidenskabelige og uddannelsesrelaterede bestræbelser og er forblevet stærke økonomiske partnere.<ref>
{{kilde www
| url=http://www.germany.info/relaunch/info/archives/background/israel.html
| publisher=Den tyske ambassade i Washington, DC
| titel=Germany and Israel
| work=Background Papers
| accessdate=23. september 2007}}
</ref> Indien oprettede fulde diplomatiske bånd med Israel i 1992 og har bygget et strengt militært og kulturelt partnerskab op med landet siden da.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.westerndefense.org/bulletins/Dec-01.htm
|publisher=Jerusalem Institute for Western Defense
|last=Kumar
|first=Dinesh
|titel=India and Israel: Dawn of a New Era
|accessdate=23. september 2007}}
</ref> Storbritannien har opretholdt fulde diplomatiske forbindelser med Israel siden landets oprettelse og havde to statsbesøg i 2007. Det har også en stærk handelsforbindelse, hvor Israel er det 23. største på markedet. Forbindelser mellem de to lande blev også stærkere efter at den tidligere statsminister [[Tony Blair]] arbejdede for at dele staten i to. Storbritannien bliver set på som indehaver af et "naturligt" forhold til Israel på grund af [[Mandatområdet i Palæstina|Palæstinamandatet]]. <ref>
{{kilde www
| url=http://www.fco.gov.uk/en/about-the-fco/country-profiles/middle-east-north-africa/israel/
| publisher=Uk Foreign and Commonwealth Office.
| titel=UK and Israel
| work=Background Papers
| accessdate=19. december 2007}}</ref> Iran havde diplomatiske forbindelser med Israel under [[Pahlavi-dynastiet]],<ref>Abadi 2004 s. 37-9, 47</ref> men inddrog anerkendelsen af Israel under [[Den iranske revolution]].<ref>Abadi 2004 s.47-9</ref>
== Økonomi ==
{{Uddybende|Israels økonomi}}
{{uddybende|tekst=Se også|Diamantindustri i Israel|Turisme i Israel}}
[[Fil:Bursa05.jpg|thumb|Et stort forretningsdistrikt i [[Ramat Gan]] uden for [[Tel Aviv]], hvor diamantmarkedet er.]]
Israel er anset som et af de mest avancerede lande i [[Mellemøsten]], når det gælder økonomisk og industriel udvikling. Landet har rangeret på toppen i regionen på [[verdensbanken]]s Ease of Doing Business-indeks<ref>
{{kilde www
|url=http://www.doingbusiness.org/economyrankings/?regionid=4
|publisher=Verdensbankgruppen
|titel=Økonomirangeringer - Mellemøsten og Nordafrika
|accessdate=17. april 2009
}}
</ref> så vel som i [[World Economic Forum]]'s globale konkurrencedygtighetsrapport.<ref name="wef" /> Landet har det næststørste antal opstartsfirmaer i verden (efter USA) og det højeste antal [[NASDAQ]]-listede firmaer uden for [[Nordamerika]].<ref>
{{kilde www
|titel=NASDAQ Appoints Asaf Homossany as New Director for Israel
|date=[[6. februar]] [[2005]]
|publisher=[[NASDAQ]]
|accessdate=2007-08-04
|url=http://www.nasdaq.com/newsroom/news/pr2005/ne_section05_019.stm
}}
</ref> I 2007 havde Israel det 44. højeste [[BNP|bruttonationalprodukt]] og 22. højeste bruttonationalprodukt pr. indbygger (ved købekraftsparitet) med henholdsvis 232,7 milliarder [[USD]] og 33,299 USD.<ref name="IMF-gdp">[http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2007/02/weodata/weorept.aspx?sy=2007&ey=2007&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=436&s=PPPGDP%2CPPPPC&grp=0&a=&pr.x=72&pr.y=4 International Monetary Fund, October 2007.]</ref> I 2007 blev Israel inviteret til at deltage i [[Organisation for Economic Co-operation and Development]],<ref>
{{kilde www
|url=http://www.ynetnews.com/articles/0,7340,L-3400955,00.html
|publisher=Ynet News
|accessdate=2007-08-04
|date=[[16. maj]] [[2007]]
|titel=Israel inviteret til at deltage i OECD}}
</ref> som fremmer samarbejde mellem lande, der holder fast ved demokratiske principper, og som opererer fri markedsøkonomi.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.oecd.org/pages/0,3417,en_36734052_36734103_1_1_1_1_1,00.html
|publisher=Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling
|accessdate=2007-08-04
|titel=Om}}
</ref>
Til trods for begrænsede naturlige ressourcer har intensiv udvikling og [[landbrug]]s- og industrisektoren det sidste årti gjort Israel til stort set selvforsynet inden for madproduktion, bortset fra korn og oksekød. Andre større importvarer til Israel – som udgør 47,8 milliarder [[USD]] i 2006 – består af [[fossilt brændsel]], råmaterialer og militært udstyr.<ref name="cia" /> Ledende eksportvarer er frugt, grøntsager, medicinske preparater, programvarer, kemikalier, militær teknologi og diamanter; i 2006 nåede israelsk eksport 42,86 milliarder USD.<ref name="cia" /> Israel er en global leder inden for vandværn og [[geotermisk energi]].<ref>
{{cite news
|url=http://pqasb.pqarchiver.com/jrep/access/1271587481.html?dids=1271587481:1271587481&FMT=ABS&FMTS=ABS:FT&date=May+28%2C+2007&author=Mitch+Ginsburg&pub=The+Jerusalem+Report&edition=&startpage=13&de/
|publisher=The Jerusalem Report
|date=[[28. april]] [[2007]]
|accessdate=30. august 2007
|title=A Hotter Holy Land
|last=Ginsburg
|first=Mitch
}}
</ref> Udvikling af ny teknologi inden for edb-programmer, kommunikation og biovidenskab har udløst sammenligninger med [[Silicon Valley]].<ref>
{{kilde www
|titel=Israel keen on IT tie-ups
|date=[[10. januar]] [[2001]]
|publisher=The Hindu Business Line
|url=http://www.thehindubusinessline.com/businessline/2001/01/11/stories/151139ue.htm
|accessdate=2007-08-04
}}
</ref><ref>
{{kilde www
|titel=Israel: Punching above its weight
|date=[[14. november]] [[2005]]
|publisher=[[The Economist]]
|url=http://www.ebusinessforum.com/index.asp?doc_id=7798&layout=rich_story
|accessdate=2007-08-04
}}
</ref> [[Intel]]<ref>
{{kilde www
|url=http://fr.jpost.com/servlet/Satellite?cid=1171894528658&pagename=JPost/JPArticle/ShowFull
|publisher=The Jerusalem Post
|date=[[27. februar]] [[2007]]
|accessdate=2007-08-04
|titel=Intel to expand Jerusalem R&D
|last=Krawitz
|first=Avi
}}
</ref> og [[Microsoft]]<ref>
{{kilde www
|url=http://www.microsoft.com/Israel/RnD/about/team.html
|publisher=Microsoft
|accessdate=2007-08-04
|titel=Israel R&D Center: Leadership Team
}}
</ref> byggede deres første oversøiske forsknings- og udviklingscenter i Israel, og andre højteknologiske, multinationale koncerner, som [[IBM]], [[Cisco Systems]] og [[Motorola]], har åbnet faciliteter i landet. I juli 2007 købte den amerikanske milliardær [[Warren Buffett]]s [[Berkshire Hathaway]] det israelske selskab [[Iscar]], deres første ikke-amerikanske erhvervelse, for fire milliarder USD.<ref>
{{kilde www
|titel=Buffet klar til at købe stor forretning
|[[7. maj]] [[2007]]
|publisher=IHT
|url=http://www.iht.com/articles/2007/05/06/bloomberg/bxwarren.php
}}
</ref> Siden 1970'erne har Israel modtaget økonomisk støtte fra [[USA]], som også låner Israel penge for at betale udenlandsgæld,<ref name="cia" /> selvom den støtte er forventet at afslutte i 2008.<ref name="nyt" />
Turisme, specielt religiøs turisme, er en anden vigtig industri i Israel, med landets tempererede klima, strande, [[arkæologi]]ske og historiske åsteder, og unikke geografi, som også tiltrækker turister. Israels sikkerhedsproblemer har øget afgifterne inden for industrien, men antallet af turister er på vej op igen.<ref>
{{kilde www
|url=http://fr.jpost.com/servlet/Satellite?cid=1186557443251&pagename=JPost/JPArticle/ShowFull
|publisher=The Jerusalem Post
|titel=Tourist visits above pre-war level
|last=Burstein
|first=Nathan
|date=[[14. august]] [[2007]] |accessdate=2007-09-04}}
</ref>
=== Bankvæsen ===
{{Uddybende|Israels bankvæsen}}
Israels bankvæsen har sine rødder i [[zionisme|zionistbevægelsen]] i begyndelsen af det 20. århundrede, før etableringen af staten Israel.<ref name="e-Bank">[http://www.ebankisrael.com/bank.shtml Banking] e-Bank Israel. Besøgt 13. april 2009.</ref> [[World Zionist Organization]] grundlagde i 1902 Den anglopalæstinensiske bank (som senere blev omdøbt til Bank Leumi).<ref>[http://www.jewish-tours.com.ar/news/news0099 The Seven Years of Herzl] Besøgt 12. april 2009.</ref> De to største banker, [[Bank Hapoalim]] og [[Bank Leumi]], kontrollerer over 60 % af markedet, og de fem største over 90 % af bankaktiviteten.<ref name="e-Bank"/> [[Bank of Israel]] fører tilsyn med al bankaktivitet.<ref>[http://www.bankisrael.gov.il/abeng/1-9eng.htm Banking Supervision] Bank of Israel. Besøgt 13. april 2009.</ref>
== Samfund ==
=== Demografi ===
{{Uddybende|Israels demografi}}
{{uddybende|tekst=Se også|Israels distrikter}}
[[Fil:Population of Israel since 1949.svg|thumb|Befolkningsudvikling 1949-2008 (x1000)]]
I 2007 var Israels befolkning på 7,22 millioner.<ref name="cbs0709" /> Af disse har 75,79 %, altså cirka 5,4 millioner, [[jøder|jødisk]] ophav, 19,86 % er [[israelske arabere]] og 4,35 % utilsluttet, hvoraf de fleste kommer fra tidligere [[Sovjetunionen|Sovjet]], men også fra [[Libanon]] (2 500) og kristne fra Rumænien, Bulgarien og Etiopien. Omtrent 68 % af de etniske jøder er født i Israel, 22 % er immigranter fra [[Europa]] og [[Amerika]] og ti procent er immigranter fra [[Asien]] og [[Afrika]] (inkluderet [[Den arabiske verden]]).<ref name="pdf3">
{{kilde www
|url=http://www1.cbs.gov.il/shnaton56/st02_24.pdf
|titel=Jøder og andre, af oprindelse, fødselskontinent og tid for immigration
|besøgsdato=8. april 2006
|first=Israels regering
|last=Israels statistiske centralbureau
|sprog=engelsk}}
</ref>
Indbyggertallet på 7,22 millioner inkluderer de over 260 000 israelske statsborgere på [[Vestbredden]],<ref>
{{kilde www
|url=http://fr.jpost.com/servlet/Satellite?cid=1167467697743&pagename=JPost/JPArticle/ShowFull
|udgiver=The Jerusalem Post
|last=Lazaroff
|first=Tovah
|titel=Rapport: 12 400 nye beboere i 2006
|date=[[2007-01-10]]
|besøgsdato=6. august 2007
|sprog=engelsk
}}
</ref><ref>
{{kilde www
|url=http://www.fmep.org/settlement_info/settlement-info-and-tables/stats-data/settlements-in-the-west-bank
|titel=Bosættelser på Vestbredden
|besøgsdato=12. december 2007
|first=[http://www.fmep.org/about/overview.html Foundation for Middle East Peace]
|last=Bosættelsesinformation
|sprog=engelsk}}
</ref><ref>
{{kilde www
|url=http://www.fmep.org/settlement_info/settlement-info-and-tables/stats-data/israeli-settler-population-1972-2006
|titel=Israelsk bosættelsesbefolkning 1972-2006
|besøgsdato=12. december
|first=[[Foundation for Middle East Peace]]
|last=Bosættelsesinformation
|sprog=engelsk}}
</ref> i israelske byer som [[Ma'ale Adumim]] og [[Ariel (by)|Ariel]], og i samfund som eksisterede før [[Den israelske uafhængighedserklæring|grundlæggelsen af staten]], men blev genopført efter [[seksdageskrigen]], så som [[Hebron]] og [[Gush Etzion]]. I tillæg bor der 18.000 etniske jøder på [[Golanhøjderne]]<ref>
{{kilde www
|url=http://www.fmep.org/settlement_info/settlement-info-and-tables/stats-data/settlements-in-the-golan-heights
|titel=Bosættelser på Golanhøjderne
|besøgsdato=12. december
|first=Foundation for Middle East Peace
|last=Bosættelsesinformation
|sprog=engelsk}}
</ref> og 250.000 i Østjerusalem (2006).<ref>
{{kilde www
|url=http://www.fmep.org/settlement_info/settlement-info-and-tables/stats-data/settlements-in-east-jerusalem
|titel=Bosættelser i Østjerusalem
|besøksdato=12. december
|first=Foundation for Middle East Peace
|last=Bosættelsesinformation
|sprog=engelsk}}
</ref> Det totale antal jødiske bosættere er over 500.000 (6,5 % af den israelske befolkning). Omtrent 7.800 levede i bosætninger på [[Gazastriben]], indtil de blev evakueret af staten som en del af befrielsesplanen.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.fmep.org/settlement_info/settlement-info-and-tables/stats-data/settlements-in-the-gaza-strip-1
|titel=Bosættelser på Gazastriben
|besøgsdato=12. december
|first=Foundation for Middle East Peace
|last=Bosættelsesinformation
|sprog=engelsk}}
</ref>
=== Sprog ===
Israels to officielle sprog er [[Hebraisk (sprog)|hebraisk]] og [[Arabisk (sprog)|arabisk]].<ref name="cia" /> Hebraisk er hovedsagelig statens sprog og bliver talt af flertallet af befolkningen. Arabisk tales af den arabiske minoritet og jøder, som immigrerede til Israel fra arabiske lande. De fleste [[israelere]] kan kommunikere godt nok på [[Engelsk (sprog)|engelsk]], siden mange tv-programmer er på engelsk, og engelskundervisningen starter tidligt på mange skoler. Eftersom det er et land fuldt af indvandrere, kan dusinvis af sprog høres på gaderne i Israel. En stor tilstrømning af mennesker fra tidligere [[Sovjetunionen]] og [[Etiopien]] har gjort det normalt at høre [[Russisk (sprog)|russisk]] og [[amharisk]] i Israel. Mellem 1990 og 1994 øgede Israels befolkning med tolv procent på grund af immigration fra det tidligere Sovjet.<ref>
{{cite journal
|url=http://www.mitpressjournals.org/doi/abs/10.1162/003355301753265606?journalCode=qjec
|journal=The Quarterly Journal of Economics
|month=November
|year=2001
|title=Påvirkelsen masseimmigration på det israelske arbejdsmarked
|accessdate=2009-04-04
|last=Friedberg
|first=Rachel M.
|pages=1373}}
</ref>
=== Uddannelse og forskning ===
{{Uddybende|Uddannelse i Israel}}
[[Fil:Weizmann accelerator.jpg|thumb|upright|right|[[Partikelaccelerator]]en ved Weizmann-instituttet for videnskab, Rehovot]]
Israel har den højeste forventende uddannelsestid i Den Arabiske Verden og Sydvestasien, og står lige med [[Japan]] på pladsen for næsthøjeste forventet udddannelsestid på det asiatiske kontinent (efter [[Sydkorea]]).<ref>
{{kilde www
|url=http://www.unesco.org/education/docs/EN_GD2004_v2.pdf
|udgiver=UNESCO Institute for Statistics
|år=2004
|værk=Global Education Digest 2004
|titel=Sammenligner uddannelsesstatistik fra hele verden
|sider=75, 77
|format=pdf
|besøgsdato=4. august 2007}}
</ref> Israel har på lignende måde den højeste [[læsefærdighed]] i Mellemøsten, ifølge [[FN]].<ref>
{{kilde www
|url=http://hdrstats.undp.org/countries/data_sheets/cty_ds_ISR.html
|udgiver=Forende Nationer
|værk=Human Development Report 2008
|titel=Menneskelig udviklingsindikatorer
|besøsdato=17. april 2009
|år=2008}}
</ref> ''The State Education Law'', som kom i 1953, etablerede fem typer skole: statelig sekulær, statelig religiøs, ultraortodoks, kommunale bosætningsskoler og arabiske skoler. De offentlige sekulære er den største skolegruppe, og majoriteten af jødiske og ikke-arabiske elever i Israel går her. De fleste arabere sender deres børn til skoler, hvor undervisningssproget er arabisk.<ref>[http://www.eric.ed.gov/ERICWebPortal/custom/portlets/recordDetails/detailmini.jsp?_nfpb=true&_&ERICExtSearch_SearchValue_0=ED250227&ERICExtSearch_SearchType_0=eric_accno&accno=ED250227 ED250227 - Israelske skoler: Religiøse og sekulære problemer.]</ref>
I Israel er uddannelse påkrævet for børn mellem tre og atten år.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.haaretz.com/hasen/spages/883341.html
|udgiver=Haaretz
|besøgsdato=5. august 2007
|dato=19. juli 2007
|titel=Knesset øger skoleslutalder til 18
|efternavn=Kashti
|fornavn=Or
|coauthors=Shahar Ilan}}
</ref><ref>
{{kilde www
|url=http://www.mfa.gov.il/MFA/MFAArchive/2000_2009/2003/1/Summary+of+the+principal+laws+relating+to+educatio.htm
|udgiver=Israels udenrigsminister
|titel=Sammendrag af de principielle love relateret til uddannelse
|dato=26. januar 2003
|besøgsdato=4. august 2007}}
</ref> Oplæring er delt ind i tre puljer – forberedende skole (1–6 klasse), mellemskole (7–9 klasse) og [[videregående skole]] (10–12 klasse) – som topper sig med ''Bagrut''-optagelseseksamener. Dygtighed i kernefag som [[matematik]], [[Bibelen]], [[Hebraisk (sprog)|hebraisk]], hebraisk og generel litteratur, [[Engelsk (sprog)|engelsk]], historie og høflighed er nødvendig for at opnå Bagrut-certifikatet.<ref name="moia">
{{kilde www
|url=http://www.moia.gov.il/NR/rdonlyres/9FBC4448-CB15-4309-BA82-96DC681E7A11/0/education_en.pdf
|udgiver=Udenlændingsmodtagelseministeriet
|format=pdf
|titel=Education
|besøgsdato=5. august 2007}}
</ref> I arabiske, kristne og [[drusere|drusiske]] skoler er eksamen for bibelske studier erstattet med en eksamen i [[islam]], [[kristendom]] og drusisk arv.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.bibl.u-szeged.hu/oseas/bagrut.html
|udgiver=United States-Israel Educational Foundation via the University of Szeged University Library
|titel=Det israelske afgangscertifikat
|besøgsdato=5. august 2007
|måned=Januar
|år=1996}}
</ref> I 2003 havde over halvdelen af alle israelske tolvteklasseelever fået afgangseksamenen.<ref>
{{kilde www
|url=http://www1.cbs.gov.il/shnaton56/st08_21.pdf
|titel=Elever i tolvte klasse, afgangseksamener og tituleret med certifikat
|besøgsdato=2. februar 2007
|udgiver=Israels statistiske centralbureau}}
</ref>
Israels otte offentlige universiteter er subsidieret af staten.<ref name="moia" /><ref>
{{kilde www
|url=http://www.israelemb.org/highered/highed.html
|titel=Højere uddannelse i Israel
|besøgsdato=10. september 2007
|udgiver=Israels ambassade i Washington, DC}}
</ref> [[Det hebraiske universitet i Jerusalem]], Israels ældste universitet, huser det jødiske nationale universitetsbibliotek, verdens største med bøger om jødiske emner.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.jnul.huji.ac.il/eng/history.html
|udgiver=Det jødiske national- og universitetsbibliotek
|titel=Om biblioteket
|besøgsdato=5. august 2007}}
</ref> I 2006 så var det hebraiske universitet rangeret som det 60.<ref>
{{kilde www
|url=http://ed.sjtu.edu.cn/rank/2006/ARWU2006_Top100.htm
|titel=Top 500 World Universities (1-100)
|besøgsdato=2. juli 2007
|år=2006}}
</ref> og 119.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.timeshighereducation.co.uk/hybrid.asp?typeCode=161
|udgiver=Times Higher Education Supplement
|dato=6. oktober 2006
|besøgsdato=4. august 2007
|titel=The World's Top 200 Universities
|værk=International Comparisons}}
</ref> i to undersøgelser over verdens bedste universiteter. Andre store universiteter i landet er Technion – Israels institut for teknologi, Weizmann-instituttet for videnskab, [[Universitetet i Tel Aviv]], Bar-Ilan-universitetet, Universitetet i Haifa og Ben-Gurion-universitetet. Israel rangeres som nummer tre i verden når det kommer til antal indbyggere med universitetsgrad (20 % af befolkningen).<ref name="consulate">
{{kilde www
|url=http://web.archive.org/web/20070716015552/http://www.israelfm.org/economic/investing/top_ten.htm
|titel=Top ti begrundelser for at investere i Israel
|udgiver=Israeli Consulate, New York City
|besøgsdato=1. august 2007}}
</ref><ref>
{{kilde www
|url=http://www.american.edu/initeb/as5415a/Israel_ICT/itWork.html
|udgiver=American University
|titel=Israel: IT Workforce
|besøgsdato=14. august 2007
|værk=Information Technology Landscape in Nations Around the World}}
</ref> I [[1990'erne]] gav en tilstrømning på en million immigranter fra det tidligere [[Sovjetunionen|Sovjet]] (40 % havde universitetsgrader) en stigning i Israels højteknologisektor.<ref name="consulate" />
Fire videnskabsmænd, som har vundet [[Nobelprisen]], kommer fra Israel<ref name="nobel-mfa">
{{kilde www
|url=http://www.israel-mfa.gov.il/MFA/Israel+beyond+politics/Israeli+professor+shares+Nobel+Prize+in+Economics+for+2005+10-Oct-2005.htm
|udgiver=Israels udenrigsminister
|dato=5. oktober 2005
|besøgsdato=4. august 2007
|titel=Israelsk professor deler Nobelprisen i økonomi for 2005}}
</ref>, og landet udgiver blandt de mest videnskabelige papirer pr. indbygger end noget land i verden.<ref>
{{kilde www
|url=http://pubs.acs.org/cen/science/84/8448sci1.html
|udgiver=American Chemical Society
|værk=Chemical & Engineering News
|titel=Globaliseringen af videnskab går videre
|sider=26–31
|dato=27. november 2006
|efternavn=Heylin
|fornavn=Michael
|besøgsdato=21. august 2007}}
</ref><ref>
{{kilde www
|url=http://fr.jpost.com/servlet/Satellite?cid=1154525933299&pagename=JPost%2FJPArticle%2FPrinter
|udgiver=The Jerusalem Post
|efternavn=Gordon
|fornavn=Evelyn
|titel=Sparker den globale olievane
|besøgsdato=4. august 2007
|dato=24. august 2006}}
</ref> [[Ilan Ramon]] blev i 2003 Israels første astronaut, da han var nyttelastspecialist af [[STS-107]] i den fatale mission med [[Columbia (rumfærge)|rumfærgen Columbia]].
=== Religion ===
{{Uddybende|Religion i Israel}}
[[Fil:Temple Mount Western Wall on Shabbat by David Shankbone.jpg|right|thumb|[[Grædemuren]] og [[Klippemoskeen]], Jerusalem]]
Israel blev etableret som hjemland for det jødiske folk og kaldes ofte den jødiske stat. Landets lovgivning giver alle af jødisk slægt ret til israelsk statsborgerskab.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.knesset.gov.il/laws/special/eng/return.htm
|udgiver=Knesset
|titel=The Law of Return
|besøgsdato=14. august 2007}}
</ref>
Lidt over 76 % af befolkningen er jøder med forskellige tidligere nationale tilhørsforhold. Omtrent 68 % af disse er født i Israel, 22 % er immigranter fra [[Europa]] og [[Amerika]], og ti procent er immigranter fra [[Asien]] og [[Afrika]] (inkluderet [[den arabiske verden]]).<ref name="pdf3">
{{kilde www
|url=http://www1.cbs.gov.il/shnaton56/st02_24.pdf
|titel=Jøder og andre, af oprindelse, fødselskontinent og tid for immigration
|besøgsdato=8. april 2006
|first=Israels regering
|last=Israels statistiske centralbureau}}
</ref> Den religiøse tilknytning for de israelske jøder varierer: Otte procent betegner sig som "[[Haredisk jødedom|harediske jøder]]" og 20 % som "sekulære jøder". En majoritet på 55 % siger, at de er "traditionelle", mens 17 procent definerer sig selv som [[Ortodoks jødedom|ortodokse jøder]].<ref>
{{kilde www
|url=http://www.jcpa.org/dje/articles2/relinisr-consensus.htm
|titel=Religion i Israel: En konsensus for jødisk tradition
|efternavn=Elazar
|fornavn=Daniel J.
|udgiver=Jerusalem Center for Public Affairs
|besøgsdato=6. september 2007}}
</ref>
[[Fil:Bahá'í gardens by David Shankbone.jpg|thumb|left|[[Bahá'ís verdenscenter]] i [[Haifa]]]]
[[Islam|Muslimer]] udgør 16,2 % af befolkningen og er dermed Israels største religiøse minoritet. [[Israelske arabere]], som udgør 19,8 % af befolkningen, bidrager betydelig til dette tal, da over 82 % af dem er muslimer. Af de resterende er 8,8 % [[Kristendom|kristne]] og 8,4 % [[drusere]].<ref>
{{kilde www
|url=http://www1.cbs.gov.il/shnaton56/st02_01.pdf
|titel=Befolkning ved religion og befolkningsgrupper
|besøgsdato=6. august 2007
|first=Israels regering
|last=Israels statistiske centralbureau
|format=PDF}}
</ref> Medlemmer af andre religiøse grupper, som [[Buddhisme|buddhister]] og [[Hinduisme|hinduister]], er fortsat repræsenteret i Israel, dog i små grupper.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.cbs.gov.il/shnaton53/st_eng02.pdf
|titel=Nationale befolkningsestimater
|besøgsdato=6. august 2007
|sider=27
|udgiver=Israels statistiske centralbureau}}
</ref>
Byen [[Jerusalem]] indtager en speciel plads blandt både jøder, muslimer og kristne, bl.a. som hjemsted for mange steder af religiøs karakter, så som [[Grædemuren]], [[Tempelbjerget]], [[Al-Aqsa-moskéen]] og [[Gravkirken|Den hellige gravs kirke]]. Andre steder af religiøs betydning findes på Vestbredden, heriblandt Jesu fødested og Rakels hvilested i [[Betlehem]] samt patriarkernes hule i [[Hebron]]. Det administrative centrum for [[Bahai]] og [[Bábs gravmæle]] ligger i [[Bahá'ís verdenscenter]] i [[Haifa]], og troslederen er begravet i [[Akko]]. Bortset fra vedligeholdspersonel er der dog ikke noget Bahai-samfund i Israel, selv om landet er en destination for Bahai-[[pilgrim]]me.<ref>
{{kilde www
|url=http://info.bahai.org/article-1-6-0-5.html
|titel=The Bahá'í World Centre: Focal Point for a Global Community
|udgiver=The Bahá'í International Community
|besøgsdato=2. februar 2007}}
</ref><ref>
{{kilde www
|udgiver=Bahá'í Library Online
|titel=Lærer troen i Israel
|dato=23. juni 1995
|url=http://bahai-library.com/index.php5?file=uhj_teaching_in_israel.html
|besøgsdato=6. august 2007}}
</ref>
=== Massemedier ===
{{Uddybende|Massemedier i Israel}}
{{uddybende|tekst=Se også|Israelske medier}}
[[Massemedier]] i Israel har eksisteret siden 1863, da aviserne ''Halevanon'' og ''Havatselet'' blev etableret i Jerusalem, som var de første aviser på moderne hebraisk i [[Israels land|Israel]].<ref name="Israel-media">
{{kilde www
|url=http://www.mfa.gov.il/MFA/Facts%20About%20Israel/Culture/The%20Printed%20Media-%20Israel-s%20Newspapers
|titel= The Printed Media: Israel's Newspapers
|forfatter=Yehiel Limor
|udgiver=Israels udenrigsministerium
|dato=16. oktober 2000
|besøgsdato=22. april 2008
|sprog=engelsk}}
</ref> Efter kun et år blev disse aviser nedlagt af de [[Osmanniske Rige|osmanniske myndigheder]], men allerede seks år efter, i 1869, begyndte aviser at være regelmæssige i Jerusalem til trods for den strenge censur og de små oplag.<ref name="Israel-media" />
Som i Europa udgives aviser af politiske partier, der er på vej ud i Israel. I dag er det kun tre aviser, som udgives: ''Hatsofeh'', ''Hamodia'' og ''Yated Ne'eman''. De tre store, hebraiske aviser er nu ejet af private konglomerater med tilhold i [[Tel Aviv-Jaffa|Tel Aviv]], som dominerer det israelske mediebillede.<ref name="bbc">
{{kilde www
|url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/middle_east/4969714.stm
|titel=The press in Israel
|dato=8. maj 2006
|udgiver= [[BBC]] News
|besøgsdato=22. april 2008
|sprog=engelsk}}</ref> Israel røg også ned fra 37. til 67. plads på [[Journalister uden Grænser]]s pressefrihedsrangering i 2005. Sammen med [[International Press Institute]] fordømte de tilfælde af chikanering af journalister, begået af den israelske hær, specielt i palæstinensiske territorier. Samtidig beskriver Journalister uden Grænser de israelske massemedier som "traditionelt robuste og uafhængige"<ref>"… traditionally robust and independent", oversættelse af dansk Wikipedia</ref>, og pressen er anerkendt for at gengive et bredt spekter af meninger og partier.<ref name="bbc" />
Israel har også en række aviser og tidsskrifter, som udgives på andre sprog som følge af landets mange minoriteter. Disse har udgivelser på [[Arabisk (sprog)|arabisk]], [[jiddisch]], [[Russisk (sprog)|russisk]], [[Tysk (sprog)|tysk]], [[Ungarsk (sprog)|ungarsk]], [[Polsk (sprog)|polsk]] og [[Rumænsk (sprog)|rumænsk]].<ref name="Israel-media" /> I tillæg udgives den engelsksprogede ''[[The Jerusalem Post]]'', der blev grundlagt i 1932,<ref>
{{kilde www
| url=http://fr.jpost.com/servlet/Satellite?pagename=JPost/Page/AboutUs&cid=1123495332668
| titel=About us
| udgiver=The Jerusalem Post
| besøgsdato=22. april 2008
| sprog=engelsk}}</ref> og som også udgives dagligt i Nordamerika og ufremmed på [[Fransk (sprog)|fransk]] i Vesteuropa.<ref name="NewYork">
{{kilde www
| url=http://www.nytimes.com/1990/01/02/world/editor-s-note-outcry-erupts-jerusalem-post-over-new-publisher-s-editorial-bent.html
| titel= Outcry Erupts at The Jerusalem Post Over New Publisher's Editorial Bent
| dato=2. januar 1990
| besøgsdato=22. april 2008
| udgiver=[[The New York Times]]
| sprog=engelsk}}</ref>
=== Kriminalitet ===
Kriminalitet som følge af [[kokain]]- og [[heroin]]misbrug er stadigt voksende i Israel.<ref name="CIAISRAEL">
{{kilde www
|titel=CIA World Factbook - Israel
|værk=[[The World Factbook]]
|url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/is.html}}
</ref> Narkotika smugles ind i landet fra [[Libanon]] og [[Jordan]].<ref name="CIAISRAEL"/>
Kriminalitetsstatistikken for 2003 viste, at der var 484.688 kriminalsager og sager, hvor der ikke blev rejst tiltale. Dette var en stigning på 4,5 % i forhold til året før.<ref name="Israel police">
{{kilde www
|url=http://www.police.gov.il/english/Crime/Trend_Analysis/xx_trends.asp
|titel= Crime in Israel – in 2003
|besøgsdato=22. april 2008
|udgiver=Israels politi
|sprog=engelsk}}
</ref> På grund af stort fokus på bekæmpelse af palæstinensiske selvmordsbombere har det israelske politi til tider mistet kontrollen med den organiserede kriminalitet i Israel, og flere større, organiserede miljøer tjener stort på hasardspil, prostitution og narkotika.<ref name="BCCcrime">
{{kilde www
|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/middle_east/3723895.stm
|titel= Israel struggles to keep lid on crime
|dato=7. juni 2004
|besøgsdato=22. april 2008
|sprog=engelsk
|udgiver BBC News}}
</ref> Den tidligere israelske politichef, Asaf Heretz, udtalte i 2004, at 2,5 milliarder [[Amerikansk dollar|USD]] med "beskidte penge" var blevet investeret i Israel de senere år.<ref name="BCCcrime" />
Den israelske mafia har været involveret i en række sager, blandt andet mordet på narkotikasmugleren [[Simon Turkov]], som blev dræbt i London i marts 2004, og [[Hazel Crane]], som blev skudt og dræbt i [[Sydafrika]] i november 2003, mens han arbejdede på beviser mod mafiachefen [[Lior Saat]].<ref name="BCCcrime" /> Talsmand for det israelske politi, Gil Kleiman, sagde samme år: "Vi har ikke organiseret kriminalitet i Israel. Vi har kriminelle, som er organiserede".<ref>"We do not have organised crime in Israel. We have criminals who are organised." Oversættelse af dansk Wikipedia for anledningen</ref> Han mente at organiseret kriminalitet i Israel i særlig grad bruger infiltration og at der var blevet gjort forsøg på at få kontrol over politikere i Israel, men det er ikke lykkedes for dem indtil videre.<ref name="BCCcrime" /> Der er i den senere tid blevet sat større ressourcer af til bekæmpelse af kriminalitet end tidligere.
Mange af de kriminelle i Israel har gjort tjeneste i den israelske hær, og de bruger deres færdigheder til at lave kriminalitet. Mafiachefer bruger ofte militære midler som magt- og afpresning og er næsten altid pensionerede officerer.<ref name="AustralianBroadcast">
{{kilde www
|url=http://www.abc.net.au/lateline/content/2005/s1522713.htm
|titel= Organised crime plagues Israel
|udgiver=Australian Broadcasting Corporation
|dato=2. december 2005
|sprog=engelsk}}
</ref> Mange af våbnene stammer også fra Israels forsvar, stjålet af soldater, som har gjort tjeneste. Disse våben er også bredt tilgængelige på det sorte marked.<ref name="AustralianBroadcast" />
== Kultur ==
{{Uddybende|Israels kultur}}
Israels varierede kultur kommer af variationen i befolkningen. [[Jøde]]r fra hele verden har taget sine kulturelle og religiøse traditioner med sig og dermed lagt en smeltedigel af jødiske vaner og trosretninger.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.iyfnet.org/document.cfm/92/97/243
|udgiver=International Youth Foundation
|titel=Immigration and Social and Cultural Diversity Among the Jewish Population
|besøgsdato=6. september 2007
|sprog=engelsk}}
</ref> Israel er det eneste land i verden hvor den [[Det jødiske år|hebraiske kalender]] benyttes. Skole- og arbejdsferier reguleres efter de jødiske helligdage, og den officielle hviledag er lørdag, den [[Sabbat|jødiske sabbat]].<ref>
{{kilde www
|url=http://www.mfa.gov.il/MFA/Facts%20About%20Israel/People/Jewish%20Festivals%20in%20Israel
|udgiver=Israels udenrigsministerium
|titel=Jødiske festivaler og mindedage i Israel
|besøgsdato=16. september 2007
|sprog=engelsk}}
</ref> Israels store [[israelske arabere|arabiske minoritet]] har efterlagt sig sine spor i den israelske kultur inden for sfærer som arkitektur,<ref>
{{kilde www
|url=http://www.israel-mfa.gov.il/MFA/MFA+Publications/Photo+exhibits/Encounters-+The+Vernacular+Paradox+of+Israeli+Arch-+Intro.htm
|udgiver=Israels udenrigsministerium
|titel=Encounters: The Vernacular Paradox of Israeli Architecture
|efternavn=Ran
|fornavn=Ami
|besøgsdato=6. september 2007
|dato=[[25. august]] [[1998]]
|sprog=engelsk}}
</ref> musik,<ref>
{{kilde www
|url=http://www.israel21c.org/bin/en.jsp?enDispWho=Articles%5El1126&enPage=BlankPage&enDisplay=view&enDispWhat=object&enVersion=0&enZone=Culture
|titel=Israleske, palæstinske og jordanske DJ-er holder fredsbro
|efternavn=Brinn
|fornavn=David
|dato=[[23. oktober]] [[2005]]
|besøgsdato=16. september 2007
|udgiver=Israel21c
|sprog=engelsk}}
</ref> og kogekunst.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.med.umich.edu/umim/clinical/pyramid/global.htm
|udgiver=The University of Michigan
|titel=Nogle tanker om israelsk madlavning
|efternavn=Dolev
|fornavn=Yael
|besøgsdato=6. september 2007
|værk=University of Michigan Integrative Medicine
|sprog=engelsk}}
</ref>
=== Litteratur ===
{{Uddybende|Israelsk litteratur}}
[[Fil:Shvua hasefer 2005.jpg|thumb|Hebraisk boguge 2005 i Jerusalem]]
Israelsk litteratur, der er del af den hebraiske renæssance som et talt sprog siden midten af det 19. århundrede, er hovedsagelig [[Lyrik|poesi]] og [[Prosa (skriveform)|prosa]] skrevet på hebraisk men en lille del af litteraturen udgives på andre sprog, så som arabisk og engelsk. Ifølge israelsk lov skal to kopier af alt materiale udgivet på tryk i Israel opbevares i det jødiske nationale universitetsbiblioteket ved [[Det hebraiske universitet i Jerusalem]]. I 2001 blev loven revideret til også at indbefatte audio- og videooptagelser, samt andre elektronisk publiserede medier.<ref>
{{kilde www
|url=http://jnul.huji.ac.il/eng/lgd.html |publisher=Jewish National and University Library
|titel=Depositing Books to The Jewish National & University Library
|besøgsdato=21. august 2007}}
</ref> I 2006 var 85 % af de 8 000 bøger leveret til biblioteket på hebraisk.<ref>
{{kilde www
|url=http://jnul.huji.ac.il/eng/lgd-statistics-2007.html
|udgiver=Det jødiske national- og universitetsbibliotek
|besøgsdato=12. august 2007
|titel=Israelsk bogstatistik for 2006
|sprog=engelsk}}
</ref> Den hebraiske boguge afholdes i juni hvert år og indeholder bogbasarer, offentlig højtlæsning og besøg af en række israelske forfattere fra rundt om i landet. I løbet af ugen bliver Israles øverste litteraturpris, Sapir-prisen, præsenteret. I 1966 delte [[Samuel Josef Agnon]] [[Nobelprisen i litteratur]] med den tysk-jødiske forfatter [[Nelly Sachs]].<ref>
{{kilde www
|url=http://nobelprize.org/nobel_prizes/literature/laureates/1966/index.html
|udgiver=Nobel-stiftelsen
|titel=Nobels litteraturpris 1966
|besøgsdato=12. august 2007
|sprog=engelsk}}</ref>
=== Musik ===
[[Fil:Batsheva Dance Company by David Shankbone.jpg|thumb|left|Det internationale anerkendte [[Batsheva Dance Company]] i [[Tel Aviv]]]]
Israelsk musik er påvirket af musik fra hele verden; jemenittisk musik, chasidiske melodier, arabisk musik, græsk musik, [[jazz]] og pop-rock er alle en del af musikbilledet.<ref>Broughton Ellingham Trillo 1999 s. 365–9</ref><ref>
{{kilde www
|url=http://worldmusic.nationalgeographic.com/worldmusic/view/page.basic/country/content.country/israel_36
|udgiver=National Geographic Society
|titel=Israel
|værk=World Music
|besøgsdato=13. august 2007
|sprog=engelsk}}
</ref> Nationens kirkelige folkemusik, kendt som "Israels lands sange", handler om pionerenes oplevelser ved at bygge det jødiske hjemland.<ref>
{{kilde www
|url=http://worldmusic.nationalgeographic.com/worldmusic/view/page.basic/genre/content.genre/israeli_folk_735
|udgiver=National Geographic Society
|titel=Israeli Folk
|besøgsdato=13. august 2007
|værk=World Music
|sprog=engelsk}}
</ref> Blandt Israels verdenskendte<ref>[http://encarta.msn.com/encyclopedia_761575008_4/Israel.html Israel] Encarta 2007 præsenterede 2007-08-13</ref> [[orkester|orkestre]] er Israel Philharmonic Orchestra, som har holdt i over 70 år og som i dag holder over 200 koncerter årligt.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.mfa.gov.il/MFA/Israel+beyond+politics/Israel+Philharmonic+Orchestra+celebrates+70th+anniversary+5-Feb-2007.htm
|udgiver=Israels udenrigsministerium (fra Israel21c)
|titel=Israel Philharmonic Orchestra fejrer 70-års jubilæum
|dato=[[5. februar]] [[2007]]
|besøgsdato=13. august 2007
|efternavn=Davis
|fornavn=Barry
|sprog=engelsk}}
</ref> Der kommer også en række notable musikere fra Israel, hvoraf nogle har opnået international stjernestatus. Itzhak Perlman og Pinchas Zukerman er blandt de internationalt anerkendte musikere, som er født i Israel. Israel har deltaget i [[Eurovision Song Contest]] nærmest hvert år siden 1973, vundet konkurrencen tre gange og været værtsland to gange.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.eurovision.tv/content/view/537/1
|udgiver=Eurovision Broadcasting Union
|værk=Eurovision Song Contest
|titel=Israel
|besøgsdato=13. august 2007
|sprog=engelsk}}
</ref> [[Eilat]] har været værtskab for sin egen internationale musikfestival, Red Sea Jazz Festival (''Rødehavsjazz-festivalen''), hver sommer siden 1987.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.redseajazzeilat.com/index2.php?id=3&lang=ENG
|udgiver=Red Sea Jazz Festival
|titel=Om os
|besøgsdato=17. april 2007
|sprog=engelsk}}
</ref> Som en fortsættelse på de stærke teatralske traditioner fra det jiddiske teater i Østeuropa, bevarer Israel den dynamiske teaterscene. Israels ældste teaterfirma og nationale teater er Habima-teateret i Tel Aviv som blev grundlagt i 1918.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.habima.co.il/
|titel=התיאטרון הלאומי הבימה
|udgiver=Habima National Theatre
|besøgsdato=13. august 2007
|sprog=hebraisk}}
</ref>
=== Kunst og museer ===
Det israelske museum i Jerusalem er en af Israels vigtigste kulturelle institutioner<ref name="imj">
{{kilde www
|url=http://www.imj.org.il/eng/about/index.html
|udgiver=The Israel Museum, Jerusalem
|titel=Om museet
|besøgsdato=13. august 2007
|sprog=engelsk}}
</ref> og huser [[Dødehavsrullerne]],<ref>
{{kilde www
|url=http://www.imj.org.il/eng/shrine/index.html
|udgiver=The Israel Museum, Jerusalem
|titel=Shrine of the Book
|besøgsdato=13. august 2007
|sprog=engelsk}}
</ref> sammen med en stor samling af [[Jødedom|jødisk]] og europæisk kunst.<ref name="imj" /> Israels nationale [[holocaust]]museum, [[Jad Vashem]], huser verdens største arkiv af holocaustrelateret information.<ref>
{{kilde www
|url=http://www1.yadvashem.org/about_yad/index_about_yad.html
|udgiver=Yad Vashem
|titel=Om Yad Vashem: Yad Vashem-biblioteket
|besøgsdato=13. august 2007
|sprog=engelsk}}
</ref> På [[universitetet i Tel Aviv]]s højskoleområde er Beth Hatefutsoth (Diaspora-museet) et interaktivt museum, der har viet verdens jødiske samfunds historie.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.bh.org.il/information/BethHatefutsoth.asp
|udgiver=Beth Hatefutsoth
|titel=Museumsinformation
|besøgsdato=13. august 2007}}
</ref> Bortset fra de store museer i de større byer er der også små kunststeder af høj kvalitet i mange landsbyer og "[[kibbutz]]er".
=== Sport ===
{{Uddybende|Sport i Israel}}
[[Fil:MaccabiFans.jpg|right|thumb|Tilhængere af [[Maccabi Tel Aviv F.C.]] før en kamp]]
Sport og fysisk træning har ikke altid været af største vigtighed i jødisk kultur. Atletisk dygtighed, som [[Oldtidens Grækenland]] priste, blev anset som en uvelkommen forstyrrelse fra [[hellenisme]]n. [[Maimonides]], som både var [[rabbiner]] og [[læge]], understregede derimod vigtigheden af fysisk aktivitet og af at holde kroppen i form. Denne holdning bredte sig i det 19. århundrede under Max Nordaus kampagne for fysisk kultur, og i det 20. århundrede, da [[Mandatområdet i Palæstina|Palæstinas]] chefrabbiner, Abraham Isaac Kook, erklærede, at "kroppen tjener sjælen, og kun en frisk krop kan sikre en frisk sjæl".<ref>
{{kilde www
|url=http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/Society_&_Culture/sports.html
|udgiver=Jewish Virtual Library
|besøgsdato=13. august 2007
|titel=Sport i Israel
|måned=Juni
|år=1999
|efternavn=Griver
|fornavn=Simon}}
</ref>
Maccabiah Games, en olympisk-lignende begivenhed for jødiske atleter, blev startet i 1930'erne, og er blevet afholdt hvert fjerde år siden. De mest populære tilskuersportsgrene i Israel i dag er [[fodbold]] og [[basketball]].<ref>Torstrick 2004 s. 141. "The two most popular spectator sports in Israel are soccer and basketball."</ref> [[Ligat ha'Al]] er landets øverste fodbolddivision, og Ligat Winner er den største basketballiga.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.bsl.org.il/defaultE.asp?lang=en
|udgiver=Winner Basketball Super League
|titel=Basketball Super League Profile
|besøgsdato=13. august 2007}}
</ref> Maccabi Tel Aviv B.C. har vundet europamesterskabet i basketball fem gange.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.jewishjournal.com/opinion/article/israel_wins_more_than_hoop_crown_20050513/
|udgiver=The Jewish Journal
|dato=[[13. maj]] [[2005]]
|titel=Israel Wins More Than Hoop Crown
|efternavn=Bouskila
|fornavn=Daniel
|accessdate=21. august 2007}}
</ref> [[Beersheba]] er blevet et nationalt [[skak]]center og hjemby for mange skakmestre fra tidligere [[Sovjetunionen]]. Byen var vært for World Team Chess Championship i 2005, og der undervises i skak i byens børnehaver.<ref>
{{kilde www
|url=http://www.fide.com/news.asp?id=861
|titel=World Team Championship i Beer Sheva, Israel
|udgiver=World Chess Federation
|besøgsdato=13. august 2007
|dato=[[1. november]] [[2005]]}}
</ref> To år senere nåede israeleren [[Boris Gelfand]] en delt andenplads ved turneringen om [[VM i skak 2007|skakverdensmesterskabet 2007]].<ref>
{{kilde www
|url=http://fr.jpost.com/servlet/Satellite?pagename=JPost/JPArticle/ShowFull&cid=1191257206613
|udgiver=[[The Jerusalem Post]]
|dato=[[10. oktober]] [[2007]]
|besøgsdato=11. oktober 2007
|efternavn=Levy
|fornavn=Marissa
|titel=Local grandmaster takes second place at World Chess Championship}}
</ref>Indtil nu har Israel vundet seks [[Olympiske lege|olympiske]] medaljer, inkluderet guldmedalje i [[windsurfing]] under [[Sommer-OL 2004|Sommer-OL i 2004]].<ref>
{{kilde www
|url=http://www.olympic.org/uk/athletes/results/search_r_uk.asp
|udgiver=International Olympic Committee
|titel=Olympiske medaljevindere (under Europa/Israel)
|besøgsdato=13. august 2007}}
</ref>
== Fodnoter ==
{{reflist|3}}
== Litteraturliste ==
<div class="references-small">
* {{citation|title=Israel's Quest for Recognition and Acceptance in Asia: Garrison State Diplomacy|last=Abadi|first=Jacob|isbn=0714655767|publisher=Routledge|year=2004}}
* {{citation|title=The Book of Jewish Knowledge|last=Ausubel|first=Natan|publisher=Crown Publishers|location=New York, New York|publisher=Crown Publishers|year=1964|isbn=051709746X}}
* {{citation|title=The Original Story: God, Israel and the World|last=Barton|first=John|last2=Bowden|first2=Julie |authorlink=John Barton (theologian)|isbn=0802829007|publisher=Wm. B. Eerdmans Publishing Company|year=2004}}
* {{citation|title=International History of the Twentieth Century|last=Best|first=Anthony|isbn=0415207398|year=2003|publisher=Routledge}}
* {{citation|title=A History of Israel|last=Bregman|first=Ahron|isbn=0333676319|publisher=Palgrave Macmillan|year=2002|authorlink=Ahron Bregman}}
* {{citation|title=World Music: The Rough Guide|last=Broughton|first=Simon|last2=Ellingham|first2=Mark|last3=Trillo|first3=Richard|isbn=1858286352|publisher=Rough Guides|year=1999}}
* {{citation|title=Holocaust City: The Making of a Jewish Ghetto|last=Cole|first=Tim|isbn=0415929687|year=2003|publisher=Routledge}}
* {{citation|title=The Enemy Within: A History of Espionage|last=Crowdy|first=Terry|isbn=1841769339|publisher=Osprey Publishing|year=2006}}
* {{citation|title=Patterns of Political Leadership: Egypt, Israel, Lebanon|last=Dekmejian|first=R. Hrair|publisher=State University of New York Press|year=1975|isbn=087395291X}}
* {{citation|title=To Rule Jerusalem|last=Friedland|first=Roger|last2=Hecht|first2=Richard|publisher=University of California Press|year=2000|isbn=0520220927}}
* {{citation|title=The Israel-Palestine Conflict: One Hundred Years of War|last=Gelvin|first=James L.|authorlink=James L. Gelvin|publisher=Cambridge University Press|year=2005|isbn=0521852897}}
* {{citation|title=The Routledge Atlas Of The Arab-Israeli Conflict|last=Gilbert|first=Martin|isbn=0415359007|year=2005|publisher=Routledge|edition=8th}}
* {{citation|title=The Climate of Israel: Observation, Research and Application|last=Goldreich|first=Yair|isbn=030647445X|year=2003|publisher=Springer}}
* {{citation|title=The Book of Genesis|last=Hamilton|first=Victor P.|year=1995|publisher=Wm. B. Eerdmans Publishing Company|edition=2nd revised|isbn=0802823092}}
* {{citation|title=Warfare and the Third World|last=Harkavy|first=Robert E.|last2=Neuman|first2=Stephanie G.|year=2001|publisher=Palgrave Macmillan|isbn=0312240120}}
* {{citation|title=Brassey's International Intelligence Yearbook|edition=2003|last=Henderson|first=Robert D'A.|publisher=Brassey's Inc.|year=2003|isbn=1574885502}}
* {{citation|title=[[Der Judenstaat|The Jewish State]]|last=Herzl|first=Theodor|authorlink=Theodor Herzl|publisher=American Zionist Emergency Council|year=1946|isbn=0486258491}}
* {{citation|title=Israel and the Palestinian Territories: The Rough Guide|last=Jacobs|first=Daniel|publisher=Rough Guides|edition=2nd revised|year=1988|isbn=1858282489}}
* {{citation|title=Society and Settlement: Jewish Land of Israel in the Twentieth Century|last=Kellerman|first=Aharon|year=1993|publisher=State University of New York Press|isbn=0791412954}}
* {{citation|title=Theodor Herzl: From Assimilation to Zionism|last=Kornberg|first=Jacques|isbn=0253332036|publisher=Indiana University Press|year=1993}}
* {{citation|title=Britain's Naval and Political Reaction to the Illegal Immigration of Jews to Palestine, 1945–1948|last=Liebreich|first=Fritz|isbn=0714656372|year=2005|publisher=Routledge}}
* {{citation|title=For the Land and the Lord: Jewish Fundamentalism in Israel|last=Lustick|first=Ian|isbn=0876090366|publisher=Council on Foreign Relations Press|year=1988}}
* {{citation|title=Israel's Higher Law: Religion and Liberal Democracy in the Jewish State|last=Mazie|first=Steven|publisher=Lexington Books|year=2006|isbn=0739114859}}
* {{citation|title=Handbook of Decision Making|last=Morçöl|first=Göktuğ|isbn=1574445480|publisher=CRC Press|year=2006}}
* {{citation|title=Triumph of the Image: The Media's War in the Persian Gulf — A Global Perspective|last=Mowlana|first=Hamid|last2=Gerbner|first2=George|last3=Schiller|first3=Herbert I.|year=1992|publisher=Westview Press|isbn=0813316103}}
* {{citation|title=|last=Romano|first=Amy|title=A Historical Atlas of Israel|publisher=The Rosen Publishing Group|year=2003|isbn=0823939782}}
* {{citation|title=Flashpoints in the War on Terrorism|last=Reveron|first=Derek S.|last2=Murer|first2=Jeffrey Stevenson|publisher=Routledge|year=2006|isbn=0415954908}}
* {{citation|title=The Economic Consequences of Zionism|last=Rosenzweig|first=Rafael|year=1997|publisher=T Brill Academic Publishers|isbn=9004091475}}
* {{citation|title=Power Kills: Democracy As a Method of Nonviolence|last=Rummel|first=Rudolph J.|year=1997|publisher=Transaction Publishers|authorlink=R. J. Rummel|isbn=0765805235}}
* {{citation|title=Understanding Jewish History|last=Scharfstein|first=Sol|isbn=0881255459|year=1996|publisher=KTAV Publishing House}}
* {{citation|title=The Land Beyond Promise: Israel, Likud and the Zionist Dream|last=Shindler|first=Colin |isbn=186064774X|year=2002|publisher=I.B.Tauris Publishers}}
* {{citation|title=Encyclopedia Judaica|last=Skolnik|first=Fred|isbn=0028659287|publisher=Macmillian|year=2007|volume=9|edition=2nd}}
* {{citation|title=Deterring America: Rogue States and the Proliferation of Weapons of Mass Destruction|isbn=0521864658|publisher=Cambridge University Press|year=2006|last=Smith|first=Derek}}
* {{citation|title=The Hope Fulfilled: The Rise of Modern Israel|last=Stein|first=Leslie|year=2003|publisher=Greenwood Press|isbn=0275971414}}
* {{citation|title=The Arabs in Israel|last=Stendel|first=Ori|isbn=1898723230|year=1997|publisher=Sussex Academic Press}}
* {{citation|title=Critical Essays on Israeli Social Issues and Scholarship|last=Stone|first=Russell A.|last2=Zenner|first2=Walter P.|isbn=0791419592|publisher=SUNY Press|year=1994}}
* {{citation|title=Culture and Customs of Israel|last=Torstrick|first=Rebecca L.|isbn=0313320918|year=2004|publisher=Greenwood Press}}
* {{citation|title=Word Biblical Commentary|last=Wenham|first=Gordon J.|isbn=0849902010|volume=2 (Genesis 16-50)|year=1994}}
</div>
== Videre læsning ==
* Patterson, José: ''Israel''. [[Forlaget Klematis]], 1997. ISBN 87-7721-792-6
* Jörn Böhme, Tobias Kriener & Christian Sterzing: ''Den israelsk-palæstinensiske konflikts historie''. Ellekær, 2007. ISBN 978-87-92173-01-0
== Eksterne henvisninger ==
{{Søsterlinks
| emne = Israel
| commons = ישראל - إسرائيل
| wikt = Israel
}}
; Regering
* {{he sprog}} [http://www.gov.il/ Israel Government Portal] <span style="font-size:90%">(Med links til engelsk, arabisk version)</span>
* {{he sprog}} [http://www.pmo.gov.il/ Prime Minister's Office], officiel side <span style="font-size:90%">(med links til engelsk, arabisk version)</span>
* {{he sprog}} [http://www.president.gov.il/ President of the State of Israel], officiel side <span style="font-size:90%">(med links til engelsk, arabisk version)</span>
* {{en sprog}} [http://www.knesset.gov.il/ The Knesset], Israels parlaments officielle side
* {{he sprog}} [http://www.court.gov.il/ The Supreme Court], officiel side <span style="font-size:90%">(med links til engelsk, arabisk version)</span>
* {{en sprog}} [http://www.mfa.gov.il/ Ministry of Foreign Affairs], officiel side
* {{en sprog}} [http://www.cbs.gov.il/ Central Bureau of Statistics], officiel side <span style="font-size:90%">(med links til engelsk, arabisk version)</span>
* {{en sprog}} [http://www.goisrael.com/ Ministry of Tourism], officiel side
* {{en sprog}} [http://www.moit.gov.il/ Ministry of Industry Trade & Labor] Officiel side
* {{en sprog}} [http://www.dat.gov.il/ Ministry of Religion]
* {{en sprog}} [http://www.moch.gov.il/moch/ Ministry of construction and Housing]
; Generelle referencer
* {{en sprog}} [[Encyclopædia Britannica]]s opføring om [http://www.britannica.com/EBchecked/topic/296740/Israel Israel]
* {{en sprog}} [[BBC News|BBC]]'s landsprofil for [http://news.bbc.co.uk/2/hi/world/middle_east/country_profiles/803257.stm Israel]
* {{en sprog}} Library of Congress Country Studies' opføring om [http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/iltoc.html Israel]
* {{en sprog}} [[Columbia University]]-bibliotek, relateret til [http://www.columbia.edu/cu/lweb/indiv/mideast/cuvlm/Israel.html Israel]
* {{en sprog}} [http://www.hweb.org.uk/content/view/69/3/ hWeb - Israel–Palæstina på kort]
;Medier
* {{en sprog}} [http://www.jpost.com/ ''The Jerusalem Post'']
* {{en sprog}} [http://www.ynetnews.com/ Ynet News], baseret på [[Tel Aviv]]
* {{he sprog}} [http://www.iba.org.il/ Israel Broadcasting Agency], statslig radiofonisnetværk <span style="font-size:90%">(med link til engelsk version)</span>
* {{en sprog}} [http://www.israelnationalnews.com Israel National News]
* {{en sprog}} [http://www.kolisrael.com/ Kol Israel] Voice of Israel
;Andet
* {{en sprog}} [http://wikimapia.org/#lat=31.625321&lon=35.145264&z=7&l=0&m=a&v=2 Israel] hos WikiMapia
* {{da sprog}} Info om [http://www.israel-info.dk/flora/flora.asp Israel]
{{Wikinews|Shimon Peres discusses the future of Israel}}
{{Asien}}
{{god}}
[[Kategori:Israel| ]]
[[Kategori:Lande i Mellemøsten]]
[[Kategori:Nutidens omstridte geografiske områder]]
[[Kategori:Jødedom]]
{{Link FA|cs}}
{{Link FA|he}}
{{Link FA|id}}
{{Link FA|no}}
{{Link FA|ru}}
{{Link FA|sl}}
{{Link GA|de}}
{{Link GA|en}}
{{Link GA|pl}}
{{Link GA|pt}}
{{Link GA|zh}}
[[ace:Israel]]
[[af:Israel]]
[[als:Israel]]
[[am:እስራኤል]]
[[an:Israel]]
[[ang:Israhēl]]
[[ar:إسرائيل]]
[[arc:ܐܝܣܪܐܝܠ]]
[[arz:اسرائيل]]
[[ast:Israel]]
[[az:İsrail]]
[[ba:Израиль]]
[[bar:Israel]]
[[bat-smg:Izraelės]]
[[bcl:Israel]]
[[be:Ізраіль]]
[[be-x-old:Ізраіль]]
[[bg:Израел]]
[[bm:Israil]]
[[bn:ইসরায়েল]]
[[bo:ཨི་སི་ར་ཨེལ།]]
[[bpy:ইসরাইল]]
[[br:Israel]]
[[bs:Izrael]]
[[ca:Israel]]
[[ceb:Israel]]
[[ckb:ئیسرائیل]]
[[co:Israele]]
[[crh:İsrail]]
[[cs:Izrael]]
[[csb:Izrael]]
[[cu:Їꙁдраил҄ь]]
[[cv:Израиль]]
[[cy:Israel]]
[[de:Israel]]
[[diq:İsrail]]
[[dsb:Israel]]
[[dv:އިސްރާއީލު]]
[[dz:ཨིཛ་རཱེལ་]]
[[el:Ισραήλ]]
[[en:Israel]]
[[eo:Israelo]]
[[es:Israel]]
[[et:Iisrael]]
[[eu:Israel]]
[[ext:Israel]]
[[fa:اسرائیل]]
[[fi:Israel]]
[[fiu-vro:Iisrael]]
[[fj:Isireli]]
[[fo:Ísrael]]
[[fr:Israël]]
[[frp:Israyèl]]
[[fy:Israel]]
[[ga:Iosrael]]
[[gan:以色列]]
[[gd:Iosrael]]
[[gl:Israel - ישראל]]
[[gn:Israel]]
[[got:𐌹𐍃𐍂𐌰𐌴𐌻/Israel]]
[[gu:ઈઝરાયલ]]
[[gv:Israel]]
[[ha:Isra'ila]]
[[hak:Yî-set-lie̍t]]
[[haw:ʻIseraʻela]]
[[he:ישראל]]
[[hi:इज़राइल]]
[[hif:Israel]]
[[hr:Izrael]]
[[hsb:Israel]]
[[ht:Izrayèl]]
[[hu:Izrael]]
[[hy:Իսրայել]]
[[ia:Israel]]
[[id:Israel]]
[[ie:Israel]]
[[ig:Israel]]
[[ilo:Israel]]
[[io:Israel]]
[[is:Ísrael]]
[[it:Israele]]
[[ja:イスラエル]]
[[jbo:brogu'e]]
[[jv:Israèl]]
[[ka:ისრაელი]]
[[kab:Israyil]]
[[kbd:Исраэл]]
[[kg:Israel]]
[[kk:Израиль]]
[[kl:Israel]]
[[kn:ಇಸ್ರೇಲ್]]
[[ko:이스라엘]]
[[koi:Исраэль]]
[[ksh:Israel]]
[[ku:Îsrael]]
[[kv:Израиль]]
[[kw:Ysrael]]
[[ky:Израиль]]
[[la:Israel (civitas)]]
[[lad:Medinat Yisrael]]
[[lb:Israel]]
[[li:Israël]]
[[lij:Isræ]]
[[lmo:Israel]]
[[ln:Israel]]
[[lt:Izraelis]]
[[lv:Izraēla]]
[[mdf:Израиль]]
[[mk:Израел]]
[[ml:ഇസ്രയേൽ]]
[[mn:Израйль]]
[[mr:इस्रायल]]
[[ms:Israel]]
[[mwl:Eisrael]]
[[my:အစ္စရေးနိုင်ငံ]]
[[na:Israel]]
[[nah:Israel]]
[[nap:Israele]]
[[nds:Israel]]
[[nds-nl:Israël]]
[[nl:Israël]]
[[nn:Israel]]
[[no:Israel]]
[[nov:Israel]]
[[nv:Ízrel Bikéyah]]
[[oc:Israèl]]
[[os:Израиль]]
[[pa:ਇਜ਼ਰਾਈਲ]]
[[pam:Israel]]
[[pap:Israel]]
[[pih:Esrail]]
[[pl:Izrael]]
[[pms:Israel]]
[[pnb:اسرائیل]]
[[ps:اسرائیل]]
[[pt:Israel]]
[[qu:Israyil]]
[[rmy:Israel]]
[[ro:Israel]]
[[roa-tara:Israele]]
[[ru:Израиль]]
[[rue:Ізраіль]]
[[rw:Isirayeli]]
[[sa:इस्रेल]]
[[sah:Исраил]]
[[sc:Israele]]
[[scn:Israeli]]
[[sco:Israel]]
[[se:Israel]]
[[sh:Izrael]]
[[simple:Israel]]
[[sk:Izrael]]
[[sl:Izrael]]
[[sm:Israel]]
[[so:Israaiil]]
[[sq:Izraeli]]
[[sr:Израел]]
[[srn:Israel]]
[[ss:Ka-Israyeli]]
[[stq:Israel]]
[[sv:Israel]]
[[sw:Israel]]
[[szl:Izrael]]
[[ta:இசுரேல்]]
[[te:ఇజ్రాయిల్]]
[[tet:Izraél]]
[[tg:Исроил]]
[[th:ประเทศอิสราเอล]]
[[tk:Ysraýyl]]
[[tl:Israel]]
[[tpi:Isrel]]
[[tr:İsrail]]
[[tt:Исраил]]
[[udm:Израиль]]
[[ug:ئىسرائىلىيە]]
[[uk:Ізраїль]]
[[ur:اسرائیل]]
[[uz:Isroil]]
[[vec:Israełe]]
[[vi:Israel]]
[[vo:Yisraelän]]
[[wa:Israyel (estat)]]
[[war:Israel]]
[[wo:Israayil]]
[[wuu:以色列]]
[[xal:Изралмудин Орн]]
[[yi:ישראל]]
[[yo:Ísráẹ́lì]]
[[zea:Israël]]
[[zh:以色列]]
[[zh-min-nan:Í-sek-lia̍t-kok]]
[[zh-yue:以色列]]
| 