Louis-Sébastien Mercier: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.7.1) (robot Tilføjer: he:לואי-סבסטיאן מרסייה |
oversættelser |
||
Linje 12:
I [[1773]] angreb han i ''Essai sur l'art dramatique'' det franske teater og dets æstetiske tradition. <ref>[http://ebooks.ebookmall.com/title/du-thC3A9C3A2tre-ou-nouvel-essai-sur-l'art-dramatique-mercier-ebooks.htm Du théâtre, ou Nouvel essai sur l'art dramatique ~ French ~ eBookMall ~ eBook<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Stor opsigt vakte hans folke- og gadelivsbilleder ''Tableau de Paris'' (12 bind, Amsterdam [[1781]]—[[1789|89]]), hvis krasse og rammende skildringer forargede og tvang ham til nogen tids flugt. Dette værk var sandsynligvis et af de store forbilleder for den danske forfatter [[Niels Ditlev Riegels]] ''Kiøbenhavns Skilderie'', der igen var inspirationen til [[Peter Andreas Heiberg]]s ''Rigsdalerseddelens Hændelser''.<ref>Morten Petersen, ''Oplysningens gale hund'', Aschehoug, 2003, s. 164.</ref><ref>H. Schwanenflügel, ''Peter Andreas Heiberg'', I.H. Schubothe, 1891, s. 137.</ref> I ''Tableau''-bøgerne fortæller Mercier blandt andet fra sit venskab med Rousseau, om engang de gik tur langsmed [[Seinen]], og fik øje på en neger, der bar på en sæk [[kul]]. Rousseau brast i latter og erklærede: "Den mand har fundet det rigtige job, han vil ikke behøve at vaske sig! Hvis bare alle var ligeså heldige som han!" <ref>Mercier: ''Tablå over Paris'' (s. 141)</ref> Udvalgte kapitler af bogen udkom i dansk oversættelse udgivet i [[Kiel]] af professor [[Holger de Fine Olivarius]] i [[1786]] med titlen ''Nogle Stykker af Tableau de Paris''.
Under revolutionen var han medlem af [[Nationalkonventet]] og stemte imod [[Ludvig 16. af Frankrig]]s henrettelse. Mercier blev derfor arresteret og fængslet, men sat fri den 9. thermidor, efter [[Robespierre]]s fald. Han arbejdede så som journalist, underviste ved det nyoprettede Institut de France, samt påtog sig at være leder af det nationale lotteri, som han selv gentagne gange havde fordømt. Her kunne man nok efterlyse en sammenhæng mellem liv og lære. <ref>Mercier: ''Tablå over Paris'' (s. 13)</ref>
Senere trådte han ind i de 500s råd og blev professor i historie ved Centralskolen. I ''Le nouveau Paris'' (
Mercier udfoldede i hele sit liv en skarp og bizar originalitet. Han blev kaldt fanatiker, [[provokatør]] og kværulant, symboliseret ved navnet Mercier, der på fransk betyder "forhandler af herretøj". <ref>http://translate.google.no/?hl=no&tab=wT#fr|da|mercier%0D%0A</ref> Med Brizade og de L’Aulnaye udgav han [[1778]]—93 Rousseaus værker i 38 bind. Han oversatte i [[1802]] for første gang [[Friedrich Schiller]]s ''Jomfruen fra Orléans'' til fransk. Sin opposition mod den klassiske æstetik fortsatte han med ''Mon honnet de nuit'' og ''Mon bonnel de matin''.
| |||