Ulrik af Danmark (1611-1633): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Gejstligt levnedsløb: mådde rettet til måtte
Linje 3:
 
== Gejstligt levnedsløb ==
Hertug Ulrik fik i 1617 den hidtidige konrektor i [[Roskilde]], [[Niels Frandsen]], til lærer. Få år efter begyndte hans far at skaffe ham indtægter af gejstlige [[præbende]]r og [[stift]]er i Tyskland. I 1622 fik han et [[kannik|kanonikat]] i [[Bremen]], og samme år blev han valgt til koadjutor i [[Schwerin]] stift; derimod mislykkedes planen om at skaffe ham [[Kamień Krajeński|Kamin]] stift i [[Pommern]]. I 1623 fulgte han sin bror [[Frederik 3.|Frederik (III)]] til [[Verden (Aller)]] i [[Tyskland]], og da hans farbror [[hertug Ulrik (søn af Frederik 2.)|hertug Ulrik]] døde 1624, arvede han embedet som biskop i Schwerin. På grund af hans unge alder (13 år) kunne der dog ikke være tale om, at han straks skulle tiltræde denne stilling; han aflagde et besøg i [[Bützow]] og blev hyldet af sine nye undersåtter, men der blev indsat et [[statholder]]skab for at styre stiftet.
 
I mellemtiden var Ulrik kommet på [[Sorø Akademi]] og fik i 1627 [[Svabsted Amt]], som også havde hørt under hans farbror. Samme år drog han på rejse til [[Nederlandene]] og [[Frankrig]], hvorfra han kom hjem i foråret 1628. Kort efter, samme år, drog han igen af sted, denne gang til krigstjeneste hos [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustav 2. Adolf]] i Preussen;. hanHan deltog i felttoget i den [[polsk-svenske krig (1626-1629)]], og under dette opnåede han anerkendelse af den svenske konge, inden, at han var hjemme i Danmark igen i november. SnartKort efter betødmedførte [[freden i Lübeck]] ([[1629]]), at Christian IV på egne og sine sønners vegne måtte give afkald på deres tyske stifter. Dette medførte, at Ulrik mistede Schwerin.
 
== Militær løbebane ==