Jørgen Hansen Koch: Forskelle mellem versioner

Koch var søn af skibsbygmester Jørgen Hansen Koch (1745-1801) og Anne Cathrine f. Volkersen (1758-1809). Han lærte tømrerhåndværket hos [[Andreas Hallander]], blev som bygmester elev af C.F. Hansen og gik samtidig på [[Kunstakademiet]], hvis sølvmedaljer han begge vandt i året [[1809]]. Han konkurrerede straks samme år til den lille guldmedalje, som han først opnåede ved den følgende [[konkurs]] [[1811]] for opgaven ''Et Kunstakademi''. Efter ligeledes at have konkurreret en gang forgæves til den store guldmedalje, blev denne tilkendt ham i januar [[1816]] for opgaven ''Et Militærsygehus''. Efter ansøgning fik han allerede i november samme år løfte på Akademiets store stipendium, dog først fra [[1. januar]] [[1818]] at regne. Imidlertid fik han tillige den [[30. juni]] [[1817]] bevilget en understøttelse på 200 [[Rbd]]. rede [[sølv]] årligt i tre år fra [[Fonden ad usus publicos]] og afrejste i november 1817, kom i maj det følgende år til [[Rom]] og foretog derfra en rejse til [[Grækenland]], der varede næsten et år. Ved tilbagekomsten til Rom traf han Akademiets [[præses]], prins [[Christian 8.|Christian Frederik]], som tog sig varmt af ham. Han fulgte med prinsen til [[Neapel]], tegnede 14 dage i [[Pæstum]] og fik ved prinsens omsorg tilskud til stipendiet fra fonden (800 Rbd. for et år), for at han kunne forlænge sin rejse. De studier, kunst­neren havde gjort i Grækenland, havde vakt de største forventninger hos Akademiet, og man gjorde alt for at lette hans fremtid. Heller ikke fattedes det på æresbevisninger i udlandet. Medens han var i Italien, blev han medlem af akademierne i Neapel og [[Accademia di San Luca]] i Rom og på hjemrejsen optog akademiet i [[Florens]] ham til medlem. Hjemrejsen gik over [[Frankrig]], hvorfra prinsen tog ham med til [[London]], og først i december [[1822]] var han igen i København.

 

Endnu medens han var i [[Italien]], havde han søgt om embedet som [[kgl. bygningsinspektør]] efter Chr. Meyn, men synes dog først at være blevet udnævnt dertil i maj [[1823]], da han samtidig blev hof­bygmester. På to indsendte projekter, til et universitet og et kunstmuseum, blev han den [[30. december]] 1822 enstemmig [[Agreèret|agreeret]] ved Akademiet; men praktiske arbejder optog imidlertid hans kræfter således, at han først den [[27. marts]] [[1831]] kunne blive medlem med 22 stemmer mod 1. Hans medlemsarbejde ''Et Landslot med Hof­kapel og Theater'', synes ikke ganske at have tilfredsstillet, og navnlig udtalte en enkelt stemme sig dadlende om det. Få år efter, den [[23. marts]] [[1835]], blev han ved C.F. Hansens afgang valgt til [[professor]] i bygningskunsten, og i årene [[1844]] og [[1847]] valgtes han til Akademiets direktør.

 

* Gård på [[Island]]

* Egen ejendom, stald- og vognbygning, have, [[Ny Kongensgade]] 15, matr. 229, København (1847, nedrevet)

=== Om- og tilbygninger, interiører ===

* [[Kirurgisk Akademi]], Bredgade 62, København (1823)

=== Gravminder ===

* Gravsten for [[gehejmestatsminister]] [[Niels Rosenkrantz (statsminister)|Niels Rosenkrantz]], [[Rye Kirke]] (1824)

* Sarkofag for læge [[Heinrich Callisen]], [[Sankt Petri Kirke]] (1824)

* Sarkofag for [[landgreve]] [[Frederik Vilhelm Carl Ludvig af Hessen-Philippsthal-Barchfeld]] (1834)