Bryggervangen: Forskelle mellem versioner

Det er en ca. 700 meter lang vej på [[Ydre Østerbro]]. Den begynder ved [[Australiensvej]], hvor den omtrent overtager [[Samsøgade]]s retning, og fortsætter mod nord henover [[Sankt Kjelds Plads]] til [[Kildevældsparken]].

Der er strengt taget tale om tre forskellige gadeforløb. Bryggervangens navngivning har været omskiftelig: Stykket mellem Australiensvej og Sankt Kjelds Plads blev navngivet allerede i [[1906]]. Først i [[1959]] blev det udstrakt til at omfatte den del, der ligger nord for Sankt Kjelds Plads.

Navnet Frijsenborg Allé hører til et forsøg på at opkalde gaderne i området efter danske herregårde. Således hed [[Landskronagade]] oprindeligt Adelersborggade, og [[Vennemindevej]] hed Wedellsborggade. Navnene blev dog opgivet, da man valgte at lægge herregårdsnavnene i [[Vanløse]] og [[Brønshøj]]. De navne, der blev opgivet på Østerbro, blev dog ikke genbrugt i Vanløse og Brønshøj.

Bryggervangen er egentlig navn på det område, som blev brugt af Københavns bryggere til græsning og høstning af hø. Navnet kendes helt tilbage fra [[1682]] (”Brygger wangen”).

I betragtning af, at Bryggervangen burde være hovedgaden i det kvarter, der kaldes Bryggervangen, gør den ikke meget væsen af sig. Der er karrébebyggelse og industribebyggelse, som først blev påbegyndt efter år [[1900]] og afsluttet i 1930’erne[[1930'erne]]. På den østlige side af Bryggervangen er der primært beboelse i 3-4 etager. I kælderniveau er der dog enkelte butikker; et solcenter, en thailandsk takeaway m.m. På den vestlige side er der også kontorer, samt et kolossalt supermarked, [[SuperBest]].

Gaden er ret uensartet. Mod nord er det faktisk en allé med nogle kraftigt beskårne allétræer. Her ligger også kirken, [[Kildevældskirken]], samt overfor den Frederik d. 8’s stiftelse for frimurere (indgang nr. 68). Bygningen er kronet med en pudsigt lille kobberpavillon med en karakteristisk vejrhane. På facaden finder man også symbolet for [[Frimureri|Frimurerne]], som har præget flere bygninger i området.

I 1950’erne[[1950'erne]] lå her bl.a. en kiosk og vaskeri (i nr. 1), en cigarhandler (i nr. 2), redaktionen til bladet ”Ungdom i dag” (nr. 4), ”Dansk boltevarelager” (i nr. 22, kælderen), ”Bankekompagniet” (i nr. 24, kælderen). Her boede også det pænere borgerskab, især i de nederste lejligheder, mens man i de øverste godt kan finde folk som skorstensfejere og massøser mv.

*Nr. 18-24: Opført [[1933]] af [[arkitekt]] [[Thor Veegenfeldt]].