Prokuratoren var bror til gartneren August Philip Meldola, som i [[1845]] havde købt området Nørreholm langs [[Sortedams Sø]] i København. Weber købte i [[1856]] Nørreholm af sin svigerfaders bror inklusive en privatbolig, som Weber senere omdøbte fra Nørreholm til Rørholm. Weber boede aldrig selv på Rørholm, idet han havde en villa i [[Rosenvænget]], men udlejede beboelsen til bl.a. maleren [[Johannes Wilhelm Zillen]].
Meldola havde prøvet at udstykke Nørreholm i lodder med henblik på salg på [[auktion]], men ingen ville købe lodderne på grund af [[demarkationdemarkationsservitut]]sservitutterneterne, der forbød opførelse af permanent bebyggelse. Weber var anderledes heldig, for [[1867]] blev demarkationsservitutterne langt om længe ophævet, hvorpå Weber kunne påbegynde en udstykning af Rørholm til bebyggelse. En deklaration fra [[1878]] beskriver den nye udstykning som bestående af tre 25 [[alen]] brede gader mellem [[Øster Farimagsgade]] og [[Øster Søgade]]. Theobald Weber foreslog [[Københavns Kommune]] at bruge gadenavnene Gammeltoftsgade, Ole Suhrs Gade og Rørholmsgade, og [[Københavns Borgerrepræsentation|Borgerrepræsentationen]] vedtog efter at have accepteret Webers navneforslag desuden at en vej nord for Rørholms nordskel langs [[Arbejdernes Byggeforening]]s nye bebyggelse, populært kaldet [[Kartoffelrækkerne]], skulle kaldes Webersgade.
