Venedig: Forskelle mellem versioner

I år 584 betyder de facto delingen af romerriget at Venedig bliver en del af det [[byzans|byzantiske]] rige, men de opnår ikke desto mindre en høj grad af selvstændighed. Byen lever af at sælge [[salt]] til fastlandet. Beboerne i Venedig bliver hurtigt et dygtigt handelsfolk, der til lands og især til vands udvider deres handelsområde, så de snart dominerer handelen med [[krydderi]]er, [[silke]] mv. fra [[østen]]. Øboerne organiserer sig i et ordnet samfund med fælles love og en fælles leder, [[doge]]n. Den første doge udråbes i 697, og med kortvarige afbrydelser undervejs består dogestyret i 1100 år indtil 1797. Mange af de første doger blev myrdet pga utilfredshed fra undersåtterne. Nogle gange "slipper de med" at blive fordrevet efter at have fået øjnene revet ud. Endelig vælger nogle doger af egen drift at træde tilbage og i stedet vælge det rolige [[kloster]]liv. Valget af dogen skifter karakter fra at have været et folkeligt anliggende til at blive et [[privilegium]] for [[aristokrat]]erne. For at sikre dette privilegium besluttes, at dogens søn under ingen omstændigheder kan efterfølge sin fader, uanset kvalifikationer. Samtidig bliver stadig større dele af magten lagt i hænderne på forskellige forsamlinger som Storrådet, Timandsrådet og "De Vise", ligesom den forfatningsed, som den nykårede doge må underskrive, får karakter af en håndfæstning. Da det flere gange sker, at den person, som er valgt til doge, afslår hvervet, beslutter Storrådet, at ingen kan undslå sig, når han først er blevet valgt. Der er eksempler på, at personer er flygtet af frygt for at blive valgt, hvorefter Storrådet har bragt den pågældende tilbage med magt og påtvunget ham dogeværdigheden. Republikkens 11. doge, Giustiniano Partecipazio, som regerer fra 827-829, grundlægger den første [[Markuskirken|Markuskirke]] og det første [[Dogepaladset|Dogepalads]] på det sted, hvor de eksisterende bygningsværker ligger i dag.

 

 

I 1271 kommer [[Marco Polo]] til [[Kublai Khan]]s hof, hvor han bliver de følgende 17 år. I 1292 vender han tilbage i triumf til Venedig og udgiver sine farverige rejsebeskrivelser.