|
[[Fil:Close-In Weapon System.jpg|thumb|Phalanx CIWS om bord på [[Wasp-klassen|USS Kearsage (LHD-3)]]]]
'''CIWS''' er et maritimt nærforsvarssystem. CIWS er en forkortelse på engelsk (en: '''C'''lose-'''I'''n '''W'''eapons '''S'''ystem (Nærforsvarsvåbensystem)). Det bruges oftest mod indkommendeangribende [[missil]]er, fly eller små overfladefartøjer. Et nærforsvarssystem består typisk af en fuldautomatisk, radarstyret [[gatling]]-maskinkanon, eller et missilsystem. Systemet betegnes som et [[krigsskib]]s sidste forsvarslinie (en: last line of defense).
Moderne krigsskibe såsom [[krydser]]e, [[destroyer]]er eller [[fregat]]ter kan være udrustet med op til flere nærforsvarssystemer, typisk enten én i hver side eller alternativt én for og agter. Endnu større skibe såsom [[hangarskib]]e kan dog have endnu flere nærforsvarssystemer, eksempelvis har det russiske hangarskib Admiral Kuznetsov 8 stk. Kasjtan CIWS samt 8 AK-630 CIWS.
== Historie ==
Nærforsvarssystemerne fik deres indtog i 1970’erne. Efterhånden som antiskibsmissilerne blev mere og mere teknisk avancerede og hurtigere, kunne traditionelle kanoner og antiluftskyts ikke længere følge med. Som et modtræk til de udviklede antiskibsmissiler blev der i første omgang udviklet systemer med maskinkanoner, og for at sikre en større succesratio faldt valget af maskinkanoner på [[Gatlinggatling]]-maskinkanonen, der er i stand til at skyde op til 6.000 skud i minuttet. Dermed kunne man få så mange skud i luften som muligt og få en større chance for at ramme det indgåendeangribende missil. Senere blev også nærforsvarssystemer, der brugte missiler, udviklet.
Det russiske system [[AK-230]] (30 mm) blev indført i 1969. Det fik sine informationer via skibets radar, som sendte informationer vedrørende målets kurs, fart og højde videre til en computer, som så igen styrede nærforsvarssystemet og kunne engagere målet. USA udviklede i 1978 [[M61 Vulcan|Phalanx-systemet]] (20 mm), der havdemed sit eget dedikerede radarsystem, der gjorde systemetdet uafhængigt af skibets radar. Holland designede i 1979 [[Goalkeeper CIWS|Goalkeeper-systemet]], der ligner Phalanx-systemet, dog med en større kaliber (30 mm).
== Funktion ==
Nærforsvarssystemerne er oftest fuldt automatiserede, og overvåges ogmen kan overvåges styres via operationsrummet[[operationsrum]]met. De kan også operere autonomt, hvilket nedsætter systemets reaktionstid væsentligt overfor hurtigtgående trusler.
Systemet identificerer indgående trusler baseret på deres størrelse og hastighed. Systemet prioriterer så, hvilke mål der skal engageres, så et missil der styrer mod skibet, men ikke direkte imod, vil ikke nødvendigvis blive engageret. Derefter retter systemet maskinkanonen mod målet og engagerer målet, hvorefter det skifter mål og starter processen forfra. Nærforsvarssystemer, der bruger missiler, sender et missil af sted, når truslen kommer indenfor rækkevidde. Hvis missilet fejler, bliver endnu et missil afskudt, indtil truslen er neutraliseret.
== Effektivitet ==
Da indgående missilerantiskibsmissilerne bliver engageret i relativ nærhed af skibene, kan missilernes høje fart gøre, at selv om missilet bliver ødelagt, kan resterne af missilet stadig fortsætte mod skibet og forårsage lette ødelæggelser på følsomme systemer såsom radarer og kommunikationsantenner.
Danmark investerede i sit første CIWS-system, da man anskaffede [[Absalon-klassen]]. [[Oerlikon Millennium]] 35 mm Ahead naval gun blev indkøbt fra tyske [[Rheinmetall]] og er et avanceret system, der har en rækkevidde på 2.500 meter samt en skudkadence på 1.000 skud i minuttet. Skudkadencen er lav i forhold til de fleste andre CIWS. Millennium CIWS har dog en anderledes ammunition, det såkaldte AHEAD, hvor hvert skud, inden det forlader løbet på maskinkanonen, bliver programmeret til at sprænge, lige inden det møder missilet. I hvert projektil findes der 152 [[wolfram]]-cylindre på hver 3,3 gram, der bliver spredt, hvorpå der dannes en mur af wolfram og dermed mange gange forøger chancen for at nedskyde et missil. Fregatterne af [[Iver Huitfeldt-klassen]] bliver ligeledes udstyret med dennedette CIWS.
AK-230 har en rækkevidde på 2.500 meter og en maksimal skudkadence på 2.000 skud i minuttet. Phalanx CIWS har en rækkevidde på 3.500 meter og en skudkadence på 4.500 skud i minuttet. Opgraderingen ’’’Block'''Block 1B’’’1B''' gør ifølge producenten [[Raytheon]] Phalanx CIWS i stand til at skydenedskyde missiler, der flyver med mach 2,4 eller mere, ned. Goalkeeper -systemet har en rækkevidde fra 350 til 1.500 meter med en skudkadence på 4.200 skud i minuttet. Dog kan systemet ikke være sikker på succes, når målet flyver med mere end mach 2.
[[Fil:RIM-116 Rolling Airframe Missile Launcher 1.jpg|thumb|right|Et RAM -CIWS på den tyske [[torpedobåd]] [[Gepard-klassen|FGS S79 Wiesel (P6129)]]]]
RAM-systemet ([[RIM-116 Rolling Airframe Missile]]) er det hurtigste system af nærforsvarssystemer,nærforsvarssystemerne; det skyder et missil af sted med mach 3 i en 5-8 kilometers afstand. Det kan benytte phalanxPhalanx-systemets sensorer og dermed få en øget træfsikkerhed.
Det russiske ’’’Kasjtan’’’'''Kasjtan''' (Каштан: '[[kastanje]]') CIWS er en kombination af et missilsystem og et kanonsystem. Det består af 22×30 mm Gatlinggatling-kanoner med en skudkadence på op til 12.000 skud i minuttet samt 4 styk [[9K22 Tunguska|SA-N-11 ''Grison'']]-missiler. Kanonerne har en rækkevidde på 500 til 4000 meter og missilerne en rækkevidde fra 1.500 meter til 10.000 meter. Den avancerede sensorpakke gør, at systemet er i stand til at engagere mål, der flyver med en hastighed på over 600 meter i sekundet (mach 1,8). Systemet er i stand til at engagere op til 6 mål på en gang.
== Eksterne henvisninger ==
| 