Harald Gille: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Amirobot (diskussion | bidrag) m r2.7.1) (robot Tilføjer: uk:Гаральд IV |
m Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer |
||
Linje 3:
Hans tilnavn "Gille" (''Gillekrist'') kommer af hans [[Irland (land)|irske]] navn '''Gilchrist''' ([[Gud]]s tjener). Efter [[gælisk]] tradition var han først gift med den irske Biadoc eller Bethoc, datter af Gilledomnan mac Solam, og fra ca [[1134]] med Ingerid Ragnvaldsdatter, født ca [[1105]] i [[Sverige]].
== Biografi ==
Der ser ud til, at der var splittelse inden for det øverste norske [[aristokrati]], allerede før [[Sigurd Jorsalfar]] døde. Ikke alle var tilfredse med at få Sigurds søn Magnus til konge. En irer ved navn Harald Gilchrist blev i [[1120'erne]] hentet til Norge af [[lensmand]]en [[Hallkjell Huk]]. Man påstod, at Harald var søn af [[Magnus Barfod]] og en irsk kvinde, som for øvrigt var med for at vidne, men hvis navn i dag er ukendt. I Norge fik han navnet Harald Gille.
Linje 10:
Harald Gille tog alligevel kongsnavn, da [[Sigurd Jorsalfar]] døde i [[1130]]. I den begyndende borgerkrigstid overfaldt han kong [[Magnus den Blinde]] i [[1135]]. Magnus blev fanget, [[Kastration|kastreret]] og blindet - deraf tilnavnet. Harald blev selv i [[1136]] dræbt i [[Bergen]] af halvbroderen [[Sigurd Slembe]], der også krævede tronen.
== Efterkommere ==
Gille var far til [[Øystein Haraldsson]] (ca [[1125]]–[[1157]]), [[Sigurd Munn]] ([[1133]]–[[1155]]), [[Inge Krokrygg]] ([[1135]]–[[1161]]), Brigida Haraldsdatter (død efter [[1202]]), Maria Haraldsdatter og Margret Haraldsdatter. Maria blev gift med Hallkjell Huks ene søn, Simon Skalp, og Margret med Huks anden søn, Jon Hallkjellsson. Mellem brødrene herskede stor uenighed, selv om de var gift med to søstre.
Ifølge [[Heimskringla]] og Morkinskinna var Brigida først gift med kong Inge Hallsteinsson af Sverige, senere med [[jarl]] Karl Sunesson, og dernæst med Magnus, der var søn af hendes stedmor Ingerid Ragnvaldsdatter og [[Henrik Skadelår]]. Brigidas fjerde og sidste [[ægteskab]] var med jarlen Birger Brosa. De fik syv børn: Filippus jarl, Knut jarl, Folke, Magnus, Ingegjerd (der blev gift med kong [[Sverker Karlsson den yngre|Sverker 2.]]), Kristin og Margret. <ref>[http://lind.no/nor/splitt.asp?lang=&emne=&person=&list=&vis=s_be_haraldssonene Heimskringla<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Brigidas mor opgives ikke i kilderne, men kan have været Tora Gudmundsdatter, kong Haralds Gilles [[frille]] gennem flere år og mor til kong Sigurd Munn. Selv var Brigida næppe født før efter [[1130]], og ialfald ikke før Harald kom til Norge i den sidste del af 1120'erne. Ægteskabet med kong Inge Hallsteinsson er [[kronologi]]sk umuligt, da Inge senest døde omkring 1130, hvor Brigida knapt nok var født. Derimod kan det passe, at hun var den svenske jarl Karl Sunessons hustru, før hun mere sikkert blev gift med den danske kongeætling Magnus Henriksson, som gjorde krav på tronen i Sverige i 1150'erne og erobrede den i [[1160]]. Efter Magnus' fald i [[1161]] blev Brigida så gift med jarlen Brosa, kong [[Knut Eriksson af Sverige]]s højre hånd. I sine påståede fire ægteskaber blev Brigida hver gang giftet væk til en svensk hersker. Når hun i modsætning til søstrene blev benyttet som en brikke i et internationalt spil, kan det skyldes, at hun var mest afholdt. Forældre og formyndere forskelsbehandlede børnene i [[middelalderen]], og det fik konsekvenser for deres ægteskaber. <ref>Jón Vidar Sigurdsson: ''Den vennlige vikingen'' (s. 128), forlaget Pax, Oslo 2010, ISBN 978-82-530-3359-4</ref>
== Henvisninger ==
<References />
| |||