Forskel mellem versioner af "Dzogchen"

1 byte tilføjet ,  for 10 år siden
m
m (layout)
Rupakaya (form-rigerne) kan ses som summen af Sambhogakaya og Nirmanakaya.
 
Den endegyldige og fuldkomne (og stabile) tilstand benævnes: det fjerde Vidyadhara-niveau. Longchenpa<ref>Jf. s. 353 i ''The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd)'': Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6</ref> beskriver dette Vidyadhara-niveau som der, hvor de fem kayaer og de fem aspekter af [[tidløs apperception]] er manifeste og fuldkomne, (symboliseret ved [[de fem dhyanibuddhaer]] eller visdomsbuddhaer).
 
[[Jes Bertelsen]] omtaler ofte, og især i relation til kristen mystik og vestlig psykologi, de 3 (hoved)kaya-niveauer som henholdsvis helheds-, fælles- og enhedsbevidstheden eller 5., 6. og 7. himmel (niveau) - og ofte i sammenhænge, hvor "de" erfares i et "dualt" perspektiv, en tilsvarende opfattelse ses i Nyingma til og med anuyogaen (fraset dharmakaya der kun kan erfares "ikke-dualt").<ref>side 60 - 75 i ''Hjertebøn og ikonmystik'', (1996) Borgen, ISBN 87-21-00365-3</ref>. I dzogchen, i tögal, erfares sambhogakaya og nirmanakaya hverken dualt eller "ikke dualt", her er det "det basale rums" energi (tib. thukje) der manifesterer sig som henholdsvis "rölpa-" og "tsel-"energi.
287

redigeringer