Via Appia: Forskelle mellem versioner

Via Appia blev anlagt i 312 f.Kr. af konsulen [[Appius Claudius]]. Vejen er et pragteksempel på den vejanlægningsteknik, som romerne benyttede til de 290.000 km vej, de senere byggede til alle afkroge af imperiet. Et underlag af fast jord, som blev dækket af et tyndt lag sten og mørtel. Over mørtelen blev der lagt et lag grus, og øverst en masse flade, formede trædesten. Ifølge [[Preoccupies]] blev de mangekantede trædesten på Via Appia lagt med så stor omsorg og nøjagtighet, at "det så ud til at være lavet, ikke af mennesker, men af naturen selv".

Via Appia forbandt Rom med [[Brundisium]] og var derfor hovedvejen, når man skulle sejle til [[Grækenland]], da netop Brundisium var udskibningsby tilmod øst.

Rester af den 560 km lange vej findes fortsat i dag i sinderes oprindelige form. I antikken blev kriminelle [[korsfæstelse|korsfæstet]] langs vejen. Bl.a blev over 6.000 henrettet, efter at [[Spartacus]] blev besejret. Deres kors stod med 70 meters mellemrum, på hver side af en 200 km lang strækning af Via Appia. I dag ligger fortsat nogle af de rige romeres [[mausolæum|mausolæer]] langs vejen.