Dzogchen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Kayaer |
m grundlag |
||
Linje 2:
Inden for tibetansk [[buddhisme]] blev Dzogchen først beskrevet i [[nyingma]]-skolen, den ældste af de fire store buddhistiske skoler i [[Tibet]]. I Nyingmatraditionen er der en lang række af kilde- eller rod-tantraer som beskriver dzogchen-læren. Læren bliver vedvarende genfortalt på en tidssvarende måde i en levende tradition af linieholdere – dvs. i en ubrudt linje af bevidsthedssammensmeltninger, der strækker sig tilbage til [[Garab Dorje]].
Dzogchen er den ultimative lære og kulminationen i [[vajrayana]]-buddhismen. Nyingma-traditionen opdeler hele den buddhistiske lære i ni skoler, også benævnt yanaer, hvor Dzogchen/Atiyogaen er den niende yana. [[Nyingma]] har en fuldkommen beskrivelse af dzogchen-læren.<br />
[[Fil:White-AH.svg|thumb|right|Symbol for Dzogchen]]
Line 23 ⟶ 24:
Den nuværende 14. [[Dalai Lama]] [[Tenzin Gyatso]] underviser også i Dzogchen.
[[Fil:Sam Taeguk.jpg|thumb|right|180px|[[Gankyil|Glædens hjul]]]]
=== Grundlag ===
Det er i dzogchen afgørende at forstå, at alt hvad der siges, skrives, tegnes, vises mv. kun er etiketter på indholdet - som fingre, der fra alle retninger peger mod "månen".▼
(Kortfattet) I Dzogchen anses alle fænomener og tomhed at grunde i én kilde ofte betegnet som “det oprindelige basale rum”. Dette basale rum ér den naturlige tidløse apperception; hvis essens er tom - som rummet; og hvis natur er lysende klarhed - som solen; og hvis energi er altgennemtrængende - som solens stråler og lys. Disse tre aspekter er reelt ikke adskilte og vedvarende manifeste som de tre kayaer og tidløs apperception og samtidigt en åben dimension for både nirvana og samsara.
▲Det er i dzogchen afgørende at forstå, at alt hvad der siges, skrives, tegnes, vises mv. kun er etiketter på indholdet - som fingre, der fra alle retninger peger mod "månen".<br />
=== Læren og Linjen===
Dzogchen udgør det niende og ultimative niveau i vajrayana-buddhismen, som den praktiseres i Nyingmaskolen. En omfattende serie af nedskrevne tantraer knytter sig til de enkelte kategorier i dzogchen, som har deres oprindelse i begivenhederne omkring de første transmissioner til Garab Dorjes diciple. Videre findes der en lang række terma-skrifter, ofte erfaret i form af tögal-visioner, nedskrevet af tertöner (dzogchenmestre, der ofte er inkarnatorisk forbundne med Padmasambhava og de 25 nære disciple omkring ham).
| |||