Brest (Hviderusland): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m småret
m →‎2. verdenskrig: indsat billede
Linje 98:
 
Under [[Felttoget i Polen i 1939|invasionen af ​​Polen i 1939]] blev byen forsvaret mod XIX Panzer Korps ledet af [[General Heinz Guderian]] af en lille garnison på fire infanteribataljoner under general [[Konstanty Plisowski]]. Den 17. september, efter fire dages hårde kampe, trak de polske styrker sig sydover, samme dag rykkede den Røde Hær ind i de områder af Hviderusland som Polen havde kontrolleret siden Riga-freden og tog kontrol med byen i overensstemmelse med [[Molotov-Ribbentrop-pagten]]. Den sovjetiske indmarch bliver fejret som "genforening af det vestlige Hviderusland med ''”[[Den hviderussiske sosialistiske sovjetrepublik]]"'' i Hviderusland. Under den sovjetiske administration 1939-41 blev dele af den polske befolkning anholdt og deporteret til [[Sibirien]] og den sovjetiske republik [[Kasakhstan]].
[[Fil:BFrampart.jpg|thumb|left|Den Røde Hær gjorde modstand i mere end en måned i kasematterne]]
 
Da [[Nazi-Tyskland]] den 22. juni 1941, under [[Operation Barbarossa]], angreb [[Sovjetunionen]] var der hårde kampe om Brest-fortet, cirkahvor 350hovedstyrken af 3.500 ordinære soldater fra [[den Røde Hær]] og [[NKVD]]-grænsevagter holdt ud til den 2930. juni overfor fortetsca. nordlige20.000 ø,[[wehrmacht]]s førangribere detilhørende måtteblandt giveandet opto infanteridivisioner og panserarmeen. Selv efter fortet var rapporteret indtaget efter tunge artilleri- og luftangreb, og med frontlinjen hundredvis af kilometer mod øst, fortsatte modstanden. EfterIsolerede denmodstandslommer sovjetiskeunder hærjorden havdei trukketde siggamle tilbage[[kasemat]]ter blevi næsten[[citadel]]let alleog forsvarerneKobrin [[bastion]]en forsatte at kæmpe frem til dræbtaugust.
I løbet af de sidste dage ridsede forsvarerne denne inskription på væggene:{{-}}
{{citat|"Vi vil dø, men vi vil ikke forlade fæstningen!" <small>og</small> "Jeg er ved at dø, men jeg vil ikke overgive mig. Farvel Moderland. 20.VII.41"<ref name="brest.by">[http://www.brest.by/ct/page3e.html The defence of the Brest Fortress] {{en sprog}}</ref>}}
 
Brest jødiske samfund blev kraftigt reduceret under det nazistisk styre i 1942<ref name=Browning/>. Allerede i de første dage og uger af den tyske besættelse myrdede tyske officerer fra Polizei-Bataillons 307, under kommando af major Theodor Stahr omkring 4.400 mennesker i Brest, herunder omkring 4.000 jøder<ref>Wolfgang Curilla: ''Die deutsche Ordnungspolizei und der Holocaust im Baltikum und in Weißrußland 1941–1944.'' Paderborn 2006, S.&nbsp;570–575. Christopher Browning: ''Judenmord. NS-Politik, Zwangsarbeit und das Verhalten der Täter.'' Frankfurt 2001, S.&nbsp;186f. Christian Gerlach: ''Kalkulierte Morde. Die deutsche Wirtschafts- und Vernichtungspolitik in Weißrussland 1941 bis 1944.'' Hamburg 1998, S.&nbsp;546ff.</ref>. Efter politietbataljonens afmarch ankom en enhed af [[Sicherheitspolizei]] under ledelse af [[SS|SS Untersturmführer]] Schmidt til Brest. I følge indsatsgruppernes rapporter dræbte politifolkene den 5. august 1.280, den 9. august 510, den 18. august 1.296, 769 den 28. august og 9.548 personer i september 1941<ref>Christopher Browning: ''Judenmord. NS-Politik, Zwangsarbeit und das Verhalten der Täter.'' Frankfurt 2001, S.&nbsp;187, 211.</ref>.
 
I december 1941 oprettede de tyske myndigheder en [[Ghetto#2. verdenskrig|ghetto]] for jøder i Brest. Beboerne blev registreret og arkiverne i [[Brest Oblastoblast]] er en unik kilde: Mere end 12.000 ghettobeboere blev registreret i forbindelse med udstedelse af identitetskort. Arkivet indeholder personlige data, fingeraftryk og fotografi af hver enkelt. Fra den 15. til den 18. oktober 1942 blev ghettoen var "aufgelöst", dvs dens indbyggere myrdet. [[Nürnberg politikompagni]], [[Sicherheitsdienst]] (SD), polsk [[Schutzmannschaft]] og [[Politibataljon 310]] spærrede ghettoen af den 15. oktober og drev beboerne sammen. Under aktionen blev mange indbyggere dræbt på stedet. De overlevende blev ført til [[udryddelseslejr]]en [[udryddelseslejr Bronnaya Gora|Bronnaya Gora]] omkring 110 km øst for Brest, hvor de blev skudt i løbet af de følgende dage. Det nøjagtige antal ofre er ikke kendt, men baseret på forskellige kilder er antallet af myrdede mellem 15.000 og 20.000. På grund af mangel på kilder og gerningsmændenes tavshed har det ikke kunne udredes hvilke enheder, der udførte mordene i Bronnaya Gora.
 
Den 28. juli 1944 befriede sovjetiske tropper byen og ifølge aftalerne ved [[Jaltakonferencen]] i februar 1945 blev Brests status som en del af den Hviderussisk Socialistiske Sovjetrepublik officielt anerkendt, hvorefter de fleste polske indbyggere udvandrede til Polen i løbet af 1940'erne og 50'erne.