Baron: Forskelle mellem versioner

{{adel}}

 

Ordet brugtes i det [[Feudalisme|feudale]] samfund som betegnelse for [[konge]]ns [[Vasal|vasaller]]. Senere betegnede det den store baron, som havde vasaller under sig, men som selv stod umiddelbart under kongen eller [[kejser]]en. Titlen har gennem tiden haft forskellige betydninger i de enkelte [[Europa|europæiske]] lande:

I [[England]] blev titlen introduceret af [[Vilhelm Erobreren]] for de mænd, som havde svoret ham troskab. Senere gik titlen over til at betegne [[Overhuset]]s [[Verdslighed|verdslige]] medlemmer, og er nu en fællestitel for almindelige [[lord]]er, der ikke har højere titler.

 

 

I [[Danmark]] blev barontitlen sammen med [[Greve (rang)|greve]]titlen først introduceret i [[1671]], da kong [[Christian 5.]] ophøjede 31 mænd til grever og baroner. Kongen ønskede at rekruttere en ny embedsadel, som kunne kaste glans over hans [[hof]]. Både mænd af de gamle adelsslægter og [[borger]]lige kunne opnå titel af [[lensbaron]], hvis de lod deres jordejendom båndlægge som et [[lensbaroni]]. I Danmark blev der som noget unikt skelnet mellem lensbaroner, der var forlenet med et landområde, og baroner, der bar en ren ærestitel. Det samme gjorde sig gældende for [[lensgreve]]r versus [[greve (rang)|grever]].

 

== Se også ==