Narcissisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 6:
 
Andrew Morrison har hævdet at en rimelig mængde sund narcissisme hos voksne lader individdets opfattelse af sin trang blive balanceret i forhold til andres.<ref name=apm>Morrison, Andrew. ''Shame: The Underside of Narcissism'', The Analytic Press, 1997. ISBN 0-88163-280-5</ref>
 
Narcissisme som personlighedsforstyrrelse er præget af selvkærlighed udadtil, tomhed og ringe selvværd indadtil samt manglende empati og respekt for andre. Narcissisten har en arrogant attitude, et behov for at være i centrum eller blive beundret og en forestilling om at være bedre/højere end andre mennesker og går op i titler, status og penge.
Den amerikanske psykoanalytiker [[Heinz Kohut]] udviklede med sin selvpsykologi en avanceret forståelse af narcissisme i 1971. Heinz Kohut forfatterskab bevægede sig omkring selvet, og kernen i narcissisme blev herved forstået som en forstyrrelse i selvet. Det var i særlig grad Heinz Kohuts forfatterskab og i mindre grad [[Otto F. Kernberg]]s, der lagde grunden til at narcissisme blev et omdiskuteret fænomen i 70'erne og 80'erne.
 
== Narcissistisk kultur ==
Line 13 ⟶ 16:
 
I modsætning til Lasch argumenterer [[Bernard Stiegler]] i sin bog ''[[Acting Out]]'' for at [[forbrugerkapitalisme]] faktisk er destruktivt overfor det han kalder urnarcissisme, og som uden hvilket det ikke er muligt at udstrække kærlighed til andre.<ref name=stiegler>[[Bernard Stiegler]], ''Acting Out'' (Stanford: [[Stanford University Press]], 2009).</ref>
 
Narcissisme som personlighedsforstyrrelse er præget af selvkærlighed udadtil, tomhed og ringe selvværd indadtil samt manglende empati og respekt for andre. Narcissisten har en arrogant attitude, et behov for at være i centrum eller blive beundret og en forestilling om at være bedre/højere end andre mennesker og går op i titler, status og penge.
Den amerikanske psykoanalytiker [[Heinz Kohut]] udviklede med sin selvpsykologi en avanceret forståelse af narcissisme i 1971. Heinz Kohut forfatterskab bevægede sig omkring selvet, og kernen i narcissisme blev herved forstået som en forstyrrelse i selvet. Det var i særlig grad Heinz Kohuts forfatterskab og i mindre grad [[Otto F. Kernberg]]s, der lagde grunden til at narcissisme blev et omdiskuteret fænomen i 70'erne og 80'erne.
 
Den danske psykolog og forfatter, [[Lars Lundmann Jensen]], tager i bogen ''"Hvem er jeg? - narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund"'' et opgør med den klassiske narcissisme-tænkning. Heri betragtes narcissisme som et forsøg på at finde sig selv via anerkendelse og bekræftelse fra andre i det senmoderne samfund, hvor de klassiske identitetsforestillinger er opløst. Narcissisme omhandler i den forbindelse identitetsdannelsens særlige karakter i det [[senmoderne samfund]]. I den forbindelse påpeges det, at narcissisme frem for at blive set som et patologisk fænomen snarere er en del af den normale udvikling. Narcissisme hos den voksne kan således varierere i graden og betragtes derfor ikke som en absolut størrelse. Med udgangspunkt i disse betragtninger skabes der en ny narcissisme- såvel som [[personlighedsteori]] -->