Lublinunionen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.6.4) (Robot tilføjer hr:Lublinska unija |
PerV (diskussion | bidrag) m Gem i brug ... under rettelse |
||
Linje 1:
[[Fil:Unia Lubelska.JPG|thumb|300px|right|Lublinunionen underskrives. Maleri af Jan Matejko]]
'''Lublinunionen''' ({{lang-pl|Unia Lubelska}}, {{lang-lt|Liublino unija}}, {{lang-uk|Люблінська унія}} {{lang-be|Люблінская унія}}) erstattede [[personalunion]]en mellem [[Kongeriget Polen]] og [[Storfyrstendømmet Litauen]] med en [[realunion]] og et [[valgkongedømme]], da [[Sigismund 2. August af Polen|Sigismund II Augustus]], den sidste af [[Litauens regenter#Gediminas-slægten, Jogailas-grenen (1440–1572)|Jogailas-grenen]], forblev barnløs efter tre ægteskaber. Samtidigt opgav [[Det kongelige Preussen]] sin autonomi. [[Hertugdømet Livland]], der var bundet til Litauen i en [[realunion]] siden [[Grodno-unonen (1566)]] blev en polsk-litauisk lydstat. [1]
Traktaten blev underskrevet den [[1. juli]] [[1569]], i [[Lublin]], [[Polen]], og skabte en enkelt stat, [[den polsk-litauiske realunion]]. Samfundet blev styret af en valgt monark, der var konge af Polen og storfyrste af Litauen, og styredes af et fælles senat og parlament (Sejmen). Unionen var en udvikling af den polsk-litauisk alliance, nødvendiggjort af Litauens truede position i krige med Rusland. [2] [3] [4]
Idet Lublinunionen var en afgørende for flere nationers historiske udvikling, er Unionen af Lublin blevet bedømt forskelligt af mange historikere. Nogle ser unionen som det tidspunkt, hvor szlachta steg til højden af deres magt, oprettelse af et [[oligarki]] i modsætning til [[enevælde]], en mulig årsag til den politiske ustabilitet, der førte til Polens deling over 200 år senere. Polske historikere koncentrere sig om sine positive aspekter, understreger unionens fredelige, frivillige skabelse og dens rolle i udbredelsen af polsk kultur. Litauiske historikere er mere kritiske over for unionen og påpeger, at den var domineret af Polen.
== Historie ==
=== Baggrund ===
since the union would make their legal status equal to that of the much more numerous Polish lower nobility
Der var lange diskussioner inden underskrivelsen af traktaten. Den litauiske adel var bange for at miste mange af deres beføjelser, da unionen ville ligestille deres juridiske statusmed den langt mere talrige polske lavadel. Imidlertid havde Litauen i stigende grad været på den tabende side af den [[moskovitiske-litauiske krige]] og i den anden halvdel af 1500-tallet stod over for truslen om totalt nederlag i den [[Livlandske krig]] og inkorporering i [[Kejserriget Rusland|Rusland]]. Den polske adel ([[szlachta]]) på den anden side var tilbageholdende med at tilbyde hjælp til Litauen, uden at modtage noget til gengæld. Alligevel styrket de polske og litauiske elite personlige obligationer og havde mulighed for at planlægge deres forenede fremtid under øget militært samarbejde i 1560'erne. [3] Sigismund II Augustus, konge af Polen og storfyrste af Litauen, så truslen mod Litauen og i sidste ende mod Polen, alligevel pressede på for unionen, langsomt ved at vinde flere tilhængere, indtil han følte sig tilstrækkelig støtte til sætte ud jordejere i Ukraine, der gik imod dets overgang fra Litauen til Polen. [3] En klar motivation for Sigismund var, at han var den sidste Jagello og ikke havde børn eller brødre, der kunne arve tronen. Så unionen var et forsøg på at sikre kontinuiteten i hans dynastis ambitioner med personalunionen (men ikke forfatningsmæssige) union af Polen og Litauen i ægteskabet mellem Jadwiga af Polen og Wladyslaw II Jagello. Lublinunionen var en af de forfatningsmæssige ændringer, der krævedes for at etablere en formel valgt monarki, der ville samtidig herske over de to domæner. [3]
'''Lublinunionen''' blev underskrevet [[1. juli]] [[1569]] i byen [[Lublin]]. Unionstraktaten forenede kongeriget [[Polen]] med [[Storhertugdømmet Litauen]], og dannede [[Den polsk-litauiske realunion]].
| |||