Forskel mellem versioner af "Lublinunionen"

3.346 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
m
indsat afsnit, bliver bearbejdet NU
m (→‎Baggrund: I brug - indsat afsnit, rettet)
m (indsat afsnit, bliver bearbejdet NU)
[[Fil:Unia Lubelska.JPG|thumb|300px|right|Lublinunionen underskrives. Maleri af Jan Matejko]]
'''Lublinunionen''' ({{lang-pl|Unia Lubelska}}, {{lang-lt|Liublino unija}}, {{lang-uk|Люблінська унія}} {{lang-be|Люблінская унія}}) erstattede [[personalunion]]en mellem [[Kongeriget Polen]] og [[Storfyrstendømmet Litauen]] med en [[realunion]] og et [[valgkongedømme]], da [[Sigismund 2. August af Polen|Sigismund II Augustus]], den sidste af [[Litauens regenter#Gediminas-slægten, Jogailas-grenen (1440–1572)|Jogailas-grenen]], forblev barnløs efter tre ægteskaber. Samtidigt opgav [[Det kongelige Preussen]] sin autonomi. [[Hertugdømet Livland]], der var bundet til Litauen i en [[realunion]] siden [[​​Grodno-unonen (1566)]] blev enet polsk-litauisk lydstat. [1[len]]<ref>{{cite book|last=Dybaś|first=Bogusław|title=Reiche und Territorien in Ostmitteleuropa. Historische Beziehungen und politische Herrschaftslegitimation|editor=Willoweit, Dietmar; Lemberg, Hans|publisher=Oldenbourg Wissenschaftsverlag|location=Munich|year=2006|series=Völker, Staaten und Kulturen in Ostmitteleuropa|volume=2|pages=51–72|chapter=Livland und Polen-Litauen nach dem Frieden von Oliva (1660)|page=109|isbn=3486578391|language=tysk}}</ref>.
 
Traktaten blev underskrevet den [[1. juli]] [[1569]], i [[Lublin]], [[Polen]], og skabte en enkelt stat, [[den polsk-litauiske realunion]]. Samfundet blev styret af en valgt monark, der var konge af Polen og storfyrste af ​​Litauen, og styredes af et fælles senat og parlament (Sejmen). Unionen var en udvikling af den polsk-litauisk alliance, nødvendiggjort af Litauens truede position i krige med Rusland<ref name="DF">Francis Dvornik, ''The Slavs in European History and Civilization'', s. 254, Rutgers University Press, ISBN 0813507995, [2http://books.google.com/books?id=LACpYP-g1y8C&pg=PA254&dq=Poland+Lithuania+union+Muscovy&ei=hKdLR9ulNofe7QLF3MmEBw&sig=MKVwCSTmV_GP4hTyVuLcUL-b7sU På Google Bøger] {{en sprog}}</ref><ref name="DavN">Norman Davies, ''God's Playground: A History of Poland in Two Volumes'', s. 50, Oxford University Press, ISBN 0199253390, [3http://books.google.com/books?id=b912JnKpYTkC&pg=PA50&dq=Poland+Lithuania+union+Muscovy&ei=rKdLR4jZLoTg6wKK0OTzBg&sig=lJexA_ptb7OrQc5gz1NSBrQLS2U På Google Bøger] {{en sprog}}</ref><ref name="Zaw">W. H. Zawadzki, ''A Man of Honour: Adam Czartoryski as a Statesman of Russia and Poland, 1795-1831'', s. 1, Oxford University Press, 1993, ISBN 0198203039, [4http://books.google.com/books?id=hwZASJRHjLIC&pg=PA1&dq=Poland+Lithuania+union+Muscovy&ei=hKdLR9ulNofe7QLF3MmEBw&sig=Ue-ewhqx3w_nM2PS8UwToRwd168 På Google Bøger] {{en sprog}}</ref>.
 
Idet Lublinunionen var en afgørende for flere nationers historiske udvikling, er Unionen af Lublin blevet bedømt forskelligt af mange historikere. Nogle ser unionen som det tidspunkt, hvor szlachta steg til højden af ​​deres magt, oprettelse af et [[oligarki]] i modsætning til [[enevælde]], en mulig årsag til den politiske ustabilitet, der førte til Polens deling over 200 år senere. Polske historikere koncentrere sig om sine positive aspekter, understreger unionens fredelige, frivillige skabelse og dens rolle i udbredelsen af polsk kultur. Litauiske historikere er mere kritiske over for unionen og påpeger, at den var domineret af Polen.
=== Baggrund ===
 
Der var lange diskussioner inden underskrivelsen af ​​traktaten. Den litauiske adel var bange for at miste mange beføjelser, da unionen ville ligestille deres juridiske status med den langt mere talrige polske lavadel. Imidlertid havde Litauen i stigende grad været på den tabende side i de [[moskovitiske-litauiske krige]] og i den anden halvdel af 1500-tallet stod over for truslen om totalt nederlag i den [[Livlandske krig]] og inkorporering i [[Kejserriget Rusland|Rusland]]. Den polske adel ([[szlachta]]) på den anden side var tilbageholdende med at tilbyde hjælp til Litauen, uden at modtage noget til gengæld. På trods af disse forhold styrkede den polske og litauiske elite de personlige forbindelser og havde mulighed for at planlægge deres forenede fremtid under øget militært samarbejde i 1560'erne<ref name="DavNDavN2">Norman Davies, ''God's Playground: A History of Poland in Two Volumes'', s. 121, Oxford University Press, pISBN 0199253390, [http://books.151google.com/books?id=b912JnKpYTkC&lpg=PA151&dq=Poland%20Lithuania%20union%20Muscovy&hl=sv&pg=PA121#v=onepage&q=Poland%20Lithuania%20union%20Muscovy&f=false På Google Bøger] {{en sprog}}</ref>. [[Sigismund 2. August af Polen|Sigismund II Augustus]], [[Polens regenter|konge af Polen]] og [[Litauens regenter|storfyrste af ​​Litauen]], så truslen mod Litauen og i sidste ende mod Polen, pressede alligevel på for unionen og vandt langsomt flere tilhængere, indtil han følte tilstrækkelig støtte til at sætte jordejere i Ukraine ud, der gik imod dets overgang fra Litauen til Polen<ref name="DavNDavN2"/>. En klar motivation for Sigismund var, at han var den sidste regent af [[Litauens regenter#Gediminas-slægten, Jogailas-grenen (1440–1572)|Jogailas-grenen]] og ikke havde børn eller brødre, der kunne arve tronen. Unionen var et forsøg på at sikre kontinuiteten i Jogailadynastiets ambitioner med personalunionen mellem Polen og Litauen gennem ægteskabet mellem [[Jadwiga af Polen]] og [[Vladislav 2. Jagello af Polen|Jogaila Algirdaitis]]. Lublinunionen var en af ​​de forfatningsmæssige ændringer, der krævedes for at etablere et formelt [[valgkongedømme]], der herskede over de to stater<ref name="DavNDavN2"/>.
 
=== Sejmen af 1569 ===
 
[[Sejm]]en mødtes i januar 1569, nær den polske by [[Lublin]], men nåede ikke frem til en aftale. I protest mod hårdt pres fra polakkerne til at underskrive loven, forlod litauerne under ledelse af [[Vilnius]] [[Vilnius voivodskab|voivod]] [[Mikołaj "Rudy" Radziwiłł]] Lublin den 1. marts, frygtende at Sigismund ville træffe sin egen afgørelse.
 
Den 26. marts blev kongen tvunget af szlachta at indarbejde [1] [2] den sydlige litauisk-kontrollerede lander i Podlasie, Volhynia, Podolien og Kiev regioner i det Crown of Polen. Disse historiske lander i Rus 'omfatter over halvdelen af ​​moderne Ukraine, og var dengang en væsentlig del af litauisk område. Den Rus 'stormænd og lavadel for de flestes vedkommende ønskede ukrainske lander i Litauen for at blive en integreret del af Polen. [3] Den øverste klasse i disse lande stort set rutheniske og var loyal over for Litauen. Alle adelige var forpligtet til at sværge loyalitet til Crown of Polen. De, der nægtede at gøre, så havde deres jord konfiskeret. [Redigér]
 
De Litauerne blev tvunget til at vende tilbage til Sejmen under ledelse af Jan Hieronimowicz Chodkiewicz (far til Jan Karol Chodkiewicz) og til at fortsætte forhandlingerne, at bruge lidt anderledes taktik end Mikołaj "det røde" Radziwiłł. Selvom den polske szlachta ønskede fuld indlemmelse i Storhertugdømmet Litauen i Crown, litauerne fortsatte med at modsætte sig dette og besluttede kun til en føderal stat. Den 28. juni 1569, blev de sidste indvendinger overvindes, og den 4. juli en handling blev derfor underskrevet af kongen til Lublin Slot. [1]
Nyt! Hold Shift-tasten n
 
 
== Kilder ==
{{reflist|2}}
 
'''Lublinunionen''' blev underskrevet [[1. juli]] [[1569]] i byen [[Lublin]]. Unionstraktaten forenede kongeriget [[Polen]] med [[Storhertugdømmet Litauen]], og dannede [[Den polsk-litauiske realunion]].
48.129

redigeringer