|
'''Kristologi''' (læren om [[Kristus]]) er et afgørende studiestudium indenforinden for [[kristen teologi]], som befatter sig med spørgsmålet om, hvem [[Jesus Kristus]] var og er. DetteDet spørgsmål er afgørende for den kristnes identitet, og har betydning for, hvad det vil sige at være "kristen".
Kristologien beskæftiger sig med [[Jesus|den historiske Jesus]] på den ene side, og hvem han er i teologisk forstand, og fokuserer mere på det intellektuelle i troen og begivenhederne i Jesu liv, så som [[inkarnationen]], [[Jesu død]] og [[Jesu opstandelse|-opstandelse]], hans [[Jesu himmelfart|himmelfart]] og [[Jesu genkomst|genkomst]].
De forskellige kristologiske synspunkter har væretvar centrale i mange af konflikterne inden for kristendommen, og der har været store variationer i tolkningende forskellige skolers tolkning af, hvem Kristus var mellem de forskellige kristologiske skoler. DetDe diskuteresdiskuterer også, hvem han er, her og nu. I flere tilfælde har kristologien været det definerende element for enkristne kristen retningretninger, og nogle af de tidligste udbrydergrupper er kendt under et navn, som beskriver deres kristologi.
En anden vigtig problematik, kristologien beskæftiger sig med, er mysteriet om [[Jesu dobbelte natur]],; og at han både er Gud fuldt og helt Gud samtidig med at han erog et levende og begrænset menneske. De mest omfattende vidnesbyrd om denne side af Jesu liv findes særligter samlet i [[Paulus (Bibelen)|Paulus']] breve og i [[Johannesevangeliet]],. af hvilken grund man traditionelt taler om enDeraf paulinsk og en johannæisk kristologi. I de første århundreder e.Kr. søgte kirken at komme frem tilnå en definitiv kristologisk formel, som forenede Kristi guddommelighed og menneskelighed. Den i næsten hele kirken accepterede formel fastsloges ved [[koncilet i Chalcedon]] i 451:
{{citat|Kristus er sand Gud og sandt menneske, i sin guddommelige natur født af evighed og lig Faderen i alt, i sin menneskelige natur født i tiden af Maria [...] og os mennesker i alting lig, blot uden synd, samt at personens enhed består i to naturer, uden sammenblanding og forvandling, men tillige uopløseligt og uadskilleligt forenede.
|
