Nestorius: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Amirobot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (robot Tilføjer: az:Nestor
suppl.
Linje 1:
'''Nestorius''', ([[græsk (sprog)|græsk]] ''Νεστόριος'') var en [[Grækenland|græsk]] kirkelærer af [[den antiochenske skole]], f.født i Germanicia i Syrien, d440 e.Kr.. cHan var munk og blev i 428 patriark i Konstantinopel. 440,
opr. munk, senere i 428 patriark i Konstantinopel.
 
Hans navn er knyttet til store kristologiske
stridigheder, idet han fremsatte en ejendommelig
lære om Kristi to naturer, en lære, som
efter ham har fået navnet nestorianismen,
og som betegner den modsatte
yderlighed af monofysitismen. De to naturer
hos Kristus, den guddommelige og den
menneskelige, må efter N.’sNestorius’ mening bevare fuld
selvstændighed trods deres tilstedeværelse hos
samme person. Faderens Enbårne boede i
Line 31 ⟶ 30:
angrebet, navnlig af Kyrillos i Alexandria, som
både i dogmatisk og i kirkepolitisk henseende
stod fjendtlig over for N. Nestorius, fandtder dog indenfandt flere tilhængere
forinden or den antiochenske skole. Pave Cølestin i Rom stillede fleresig tilhængere,
men pave Cølestin i Rom stillede sig på
Kyrillos’ side. Kejser Theodosius II lod da
sammenkalde en synode i Efesos 431, den tredje
Line 39 ⟶ 37:
kom først til Mødet, konstituerede sig uden at
afvente modpartens ankomst og udtalte straks
fordømmelse over Nden. Da denneNestorius nåede Efesos,
holdt han et særskilt møde med sine venner,
og her blev Kyrillos fordømt på grund af sin
Line 45 ⟶ 43:
pavelige legater og mange af munkene stillede
sig paa Kyrillos’ side, måtte han endelig lade
N.Nestorius falde. NestoriusHan blev forvist og døde i elendighed.
 
Nestorianismen forsvandt dog ikke med Nham.
Et stort parti hyldede den. 433 udsonede en
del af partiet sig dog med Kyrillos, og efter
Kalchedon-synoden 451, hvor både monofysitismen
og nestorianismen blev fordømte, taber
den sidste sig i den græske kirke. Længere mod
øst holdt den sig derimod stadig.: I Edessa
blomstrede den under biskopperne Ibas og
Rabulas, men navnlig i Persien fandt den sikkert
og fast tilhold. Nestorianerne her kaldte sig
kaldæiske kristne, og de har holdt sig
til vore dage (1920 ca.). En del af dem er nu gaaetgået
ind på en union med Rom, men en del, der
lever i Persien, Syrien og Mesopotamien,