Guldhornene: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
LA2-bot (diskussion | bidrag) m fix_link |
Tilføjer tekst om Dan Hemmings tolkning under inskriptionen - tilføjer øverst hele teksten fra det korte horn - og billederne. Indsætter bog i litteratur og artikel link som henvisning. |
||
Linje 37:
=== Inskriptionen ===
Teksten på det korte horn »Ek HlewagastR HoltingaR horna tawiðo« har tidligere været tolket som "Jeg, Lægæst, Holts søn, skabte hornet" eller "Jeg Lægæst, skovmand, gjorde hornet", men der er sået tvivl om denne tolkning, idet nogle forskere hævder, at "Hlewagastir" i denne kontekst ikke er et egennavn <ref> Rasmussen, Finn (1990), s. 252</ref>
Hlewa betyder ifølge navneforskningens klassiske tolkning formentlig "ly". En senere tolkning går ud på, at dette skal fortolkes bredere, som "et sted, hvor der er ly", dvs. en lejr, hvor folket opholder sig. <ref>Kværndrup (1988), s. 31</ref>. Gasti<span style="font-size:80%">R</span> holtija<span style="font-size:80%">R</span> findes i en række ordforbindelser, bl.a. i betydningen "den der passerer forbi". Hlewagasti<span style="font-size:80%">R</span> holtija<span style="font-size:80%">R</span> kan efter denne udlægning betyde ''jordens gæst'' om end ''en som søger ly'' er sandsynligere. Pointen er, at det ikke alene på grundlag af teksten kan afgøres, om Guldhornene fremstiller en folkelig ceremoni, en religiøs ceremoni eller et historisk "gæstebud". <ref> Kværndrup (1988)</ref>
Linje 52:
Det må understreges at ovenstående tolkning er Finn Rasmussens egen, og at den ikke bakkes op fra filologisk side. Fra et filologisk synspunkt kan Lægæst oversættes som ''Den berømte Gæst'' eller ''Den beskyttede Gæst'', mens det diskuteres om holtijaR betyder ''Holt's søn'' eller ''skovboen''. Ordet tawido optræder i andre indskrifter, hvor det klart betyder ''gjorde'', altså ''fremstillede''.
Historikeren Dan Hemming mener derimod i sin bog »Guldhornenes tale«, at der med Lægæst menes Liutgast, omtalt i midten af det 5. århundrede som en konge af Danmark, der skulle være "rig paa guld". Liutgast beskrives i det tyske heltedigt, Nibelunenlid, nedskrevet omkring 1200, men indholdet går tilbage til folkevandringstiden i begyndelsen af vor tidsregning og bekskrivelserne passer med andre kilder fra den tid. Sagnene kendes også fra Den Ældre Edda. Liutgast er lig med "Hlewagastir" da "H" falder bort i germansk sprog, Liutpold er samme som Leopold og betydningen af Lægæsts navn bliver derfor "Folkegæst". Lægæst var konge, hans folk danere og han boede antageligt i nærheden af guldhornenes fundsted i Sønderjylland. Danernerne som folkestammer er ældre end navnet Danmark.
Line 62 ⟶ 64:
De fleste standpunkter på disse spørgsmål underbygges gennem en tolkning af andre fund med mytologiske motiver.<Ref> Finn Rasmussen (1990) p. 252f </ref>
Historikeren Dan Hemming tolker Guldhornenes dyre- og fabelfigurer som en rituel offerhandling, hvor blandt andet en bueskytte skyder en hjort. Bueskytten er [[Høder|Hød]] og hjorten er [[Balder]]. Også [[Odin]] ses, men i en noget tidligere betydning, end den Odin vi normalt kender til fra [[vikingetiden]]. Det er værd at huske på, at vores "Onsdag", Odins dag, på fransk hedder "Mercredi", Merkurs dag. Odin skal altså sidestilles med [[Merkur_(gud)|Merkur]], [[Hermes_Trismegistos|Hermes]] eller [[Thoth]] og følger således de døde til Dødsriget eller er Døden selv. Han er her også identisk med [[Hermod]], der i sagnet om "[[Balders_død|Balders død]]" skulle hævne Balder, men Hermod kendes også som konge af [[Sønderjylland]] fra det engelske [[Beowulf-kvadet|Beowulf-kvad]]. To krigere synes at vogter som [[Bro bro brille|"Sol" og "Måne" i et offerritual]]. Thor er afbildet som et trehovedet væsen med hammer i den ene hånd og en buk i den anden. Det onde, Loke, symboliseres som fisk - og naturligvis er misteltenen, som i følge sagnet dræber Balder, også afbildet.
På det korte guldhorn viser "tegneserien" i første ring Balders drøm om sin forestående død, i den anden skytten Hød der dræber Balder, i den tredje den levende og den døde og Hermod på vej til [[Hel]] efter Balder og i fjerde er Hermod fremme ved dødsriget. Resten af det korte guldhorn mangler desværre.
På det lange horn gengives i den første ring sagnet om [[Fenrisulven]] der bider Thors ene hånd af, den anden viser skytten Hød der skyder en hind. I den tredje ring er drabsscenen blevet til en ren offerhandling, hvor den dødes underliv er skåret op, så der kan spås af indvoldene - en handling der overgik krigsfanger ved [[Blot#Julebl.C3.B3t|juleblotet]] til minde om Balders død. I fjerde ring fortsætter uhyggelige scener med [[Jætte|jætter]], der vil overtage Jorden efter Balders død samt en væbnet og stærk mand, der ser ud til at bringe ordren. Den femte ring er uforståelig, med i den sjette vises livstræet (den franske lilje), to heste og en solstøtte - solen blev jo trukket af heste, som det blandt andet kendes til med [[Solvognen]] fra [[Trundholm_Mose|Trundholm Mose]]. I den sidste ring er dødsriget låst som billede på [[Tøkk]]s svar: "Lad Hel beholde, hvad hun har".
== Hornene som nationalt klenodie ==
Line 73 ⟶ 83:
* [http://www.dr.dk/NETTV/Update/2007/09/17/20070917122003.htm DR Updates udsendelse om 2007 Tyveriet]
* [http://thirdear.dk/arkiv/guldhornene/ Third Ear: Guldhornene - en kriminal-tragedie fra den midtjydske underverden - feature med udgangspunkt i tyveriet af guldhornene i 2007]
* [http://www.alternativ.info/doc/art-pm/pm2002_mistelten.mv Artikel baseret på Dan Hemmings tolkning af Guldhornene]
== Litteratur ==
Line 78 ⟶ 89:
* Axboe, Morten & Appel, Peter W.U. (2005): ''De udødelige guldhorn'', Nationalmuseets Arbejdsmark 2005, s. 31-47.
* Brøndsted, Johannes (1954): ''Guldhornene'', Nationalmuseet.
* Hemming, Dan (1979): ''Guldhornenes tale'', Dansk historisk Håndbogsforlag
* Kværndrup,Sigurd (1988): ''Det oldnordiske område. En religionshistorisk synsvinkel'', Historisk Læsning
* Rasmussen, Finn (1990):''Guldhornenes tydning'', Dansk historisk Håndbogsforlag
| |||