Wikipedia

Telefonkiosk: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved NERIUM, fjerner ændringer fra 188.177.137.226 (diskussion | bidrag)
korrigeret
Linje 1:
[[Fil:Telefonkiosk Jagtvej 226 in Copenhagen.jpg|thumb|Fritz Kochs telefonkiosk fra 1896, her set på Poul Henningsens Plads.]]
En '''telefonkiosk''' var en bygningstypespeciel bygning, der rummede dende første egentlige [[mønttelefon]]er. ModsatDen denvar betjent (modsat de senere [[telefonboks]] var telefonkiosken betjent af en persone). Den kunne samtidig have andre funktioner og væreblev brugt som frimærke- og avisudsalg og forsynetplakatsøjle medtil [[reklame]]r.
 
== Telefonkiosker i Danmark ==
=== Historie ===
De første telefonkiosker i [[Danmark]] blev opstillet på befærdede strøg og befærdede pladser i [[København]]. Den [[3. september]] [[1895]] tilskrev [[Københavns Magistrat]] Aktieselskabet [[Kjøbenhavns Telefonkiosker]], kaldet KTK, at eftersom [[koncession]]sansøgerne havde overdraget deres ret til [[aktieselskab]]et kunne manmagistraten meddele detteKTK "koncession på anlæg og drift af Telefonkiosker på staden Kjøbenhavns Grund." Koncessionen skulle gælde i 15 år, for op til 15 kiosker, og der var åbnet mulighed for [[plakat]]opklæbing på en nærmere afgrænset, mindre del af kiosken. DetteKTK aktieselskabA/S eksisterede i princippet helt frem til KTK-[[koncern]]en trådte i [[Likvidation (firma)|likvidation]] i marts [[1980]], og selskabets bo derefter blev taget under [[konkurs]]behandling af [[Sø- og Handelsretten]]s skifteretsafdeling. Fra midten af [[1920'erne]] havde flere af koncernens aktieselskaber haft til huse på [[Rådhuspladsen (København)|Rådhuspladsen]], men i september [[1971]] flyttede manden til Enghavecentret i [[Matthæusgade]] 50 på [[Vesterbro (København)|Vesterbro]].<ref>[http://www.starbas.dk/Arkivskaber.php?ID=3171 KTKs arkiver hos Københavns Magistrat]</ref>
 
=== Arkitektur ===
Arkitekten [[Fritz Koch]] blev valgt til at designetegne kiosken, og i [[1896]] opstilledesblev fire af hans telefonkiosker opført rundt om i byen. fireDer telefonkiosker tegnet af Koch, ogkom senere tilkom der yderligere syv. Kioskerne blevvar fornemme repræsentanter for [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantikkens]] glæde ved håndværksdetaljer. Husene var sekskantede, ni meter høje, havde [[kobber]]tag og øverst [[lanterne (bygningsdel)|lanterner]] med urskiver. På træfrisen under tagetfrisen i ædeltræ under taget findes de 12 [[stjernetegn]], og pavillonen prydes af motiver som [[vikingeskib]]e, værktøj, telefonerende herrer etc.
 
I 1896 var der kun 4.000 abonnenter på private telefoner i hovedstaden.
På dette tidspunkt var der kun 4.000 abonnenter på private telefoner i hovedstaden. Telefonkiosken fungerede på den måde, at man gik hen og talte med personen i kiosken (oftest kaldt kioskdamen, da et udpræget kvindejob). Så blev kunden lukket ind og betalte kioskdamen. Dernæst fik kunden lov til at benytte telefonen, der var monteret indendøre. Da der dengang ikke var mange, der ejede en telefon, blev telefonkiosken også brugt som et slags 'sendebud'. Hvis man ejede en telefon kunne man ringe til telefonkiosken og lægge en besked til kioskdamen. Så ville hun sørge for at sende et cykelbud ud med beskeden. Dette kunne fx være et godt ungdomsjob for en frisk dreng/pige. Denne metode til at sende beskeder var noget hurtigere en at sende et brev, men også dyrere.
 
I telefonkiosken henvendte kunden sig til kioskdamen (det var et typisk kvindearbejde). Så blev kunden lukket ind og betalte hende. Nu fik kunden lov til at benytte telefonen i kiosken. Der var ikke mange, der ejede en telefon, og telefonkiosken blev også brugt til at give en besked til kioskdamen. Så sørgede hun for at sende et (cykel)bud ud med beskeden. Det var hurtigere end at sende et brev, men dyrere.
Indendørs var sekskanten (på ca. seks gange 1,5 meter, dvs. 5,43 m<sup>2</sup>) delt op i en brugerhalvdel med en smal midtergang, hvorfra to skydedøre førte ind til de to bokse, hvor telefonerne var ophængt og telefonbøger placeret under en hylde, samt en betjeningshalvdel, hvor kioskdamen sad med sin pengekasse, sit lager af aviser, blade, frimærker etc. Fra hende var der to luger til telefonboksene, så hun kunne holde øje med at alt gik anstændigt til og hvorigennem hun kunne opkræve og modtage betalingen på 10 øre pr. samtale. Kioskdamerne var dygtige til at holde regnskab med det klik, der indikerede hver ny opringning, som kunden foretog, og senere hen, da telefonapparatet blev forsynet med betalingsautomat, den lyd det gav når 10-øren faldt (deraf udtrykket). Pladsen var trang i boksene, hvorfor mere korpulente kunder kunne næppe røre sig og måtte gå ud af boksen, ja i ekstreme tilfælde helt ud på gaden når de skulle have portemonnæen eller tegnebogen op af baglommen.▼
 
Indendørs var sekskanten (på ca. seks gange 1,5 meter, dvs. 5,43 m<sup>2</sup>) delt op i
Telefonkioskerne havde åbent fra kl. 7.00 til 23.00 om sommeren og kl. 8.00 til 22.00 om vinteren.▼
* en brugerhalvdel med en smal midtergang, hvorfra to skydedøre førte ind til de to bokse, hvor telefonerne var ophængt og telefonbøgerne lå på en hylde og
▲Indendørs var sekskanten (på ca. seks gange 1,5 meter, dvs. 5,43 m<sup>2</sup>) delt op i en brugerhalvdel med en smal midtergang, hvorfra to skydedøre førte ind til de to bokse, hvor telefonerne var ophængt og telefonbøger placeret under en hylde, samt* en betjeningshalvdel, hvor kioskdamen sad med sin pengekasse, sit lager af aviser, blade, frimærker etc. FraMellem hende og telefonboksene var der toen luger til telefonbokseneluge, så hun kunne holde øje med, at alt gik anstændigt til og hvorigennem hun kunne opkræve og modtage betalingen på 10 øre pr. samtale. Kioskdamerne var dygtige til at holde regnskab med det klik, der indikerede hver ny opringning, som kunden foretog, og senere hen, da telefonapparatet blev forsynet med betalingsautomat, den lyd det gav når 10-øren faldt (deraf udtrykket). Pladsen var så trang i boksene, hvorfor mereat korpulente kunder kunne næppe kunne røre sig og måtte gå ud af boksen, ja i ekstreme tilfælde helt ud på gaden, når de skulle have portemonnæen eller tegnebogen op af baglommenlommen.
 
▲Telefonkioskerne havde om sommeren åbent fra kl. 7.00 til 23.00 om sommeren og kl. 8.00 til 22.00 om vinteren.
Den [[1. juni]] 1896 kunne de første fire kiosker på henholdsvis [[Kongens Nytorv]], [[Gammeltorv (København)|Gammeltorv]], [[Rådhuspladsen (København)|Rådhuspladsen]] og Nørre Boulevard (nu [[Nørre Voldgade]]) åbnes for publikum, efterfulgt af seks andre i [[Gyldenløvesgade (København)|Gyldenløvesgade]], på [[Grønningen (København)|Grønningen]], [[Vesterbros Torv]], [[Sølvtorvet]], ved [[Dronning Louises Bro]] og på [[Sankt Annæ Plads]]. I efteråret [[1898]] suppleredes med endnu en på [[Lille Triangel]].▼
 
▲Den [[1. juni]] 1896 kunneåbnede de første fire kiosker påfor henholdsvispublikum på [[Kongens Nytorv]], [[Gammeltorv (København)|Gammeltorv]], [[Rådhuspladsen (København)|Rådhuspladsen]] og Nørre Boulevard (nu [[Nørre Voldgade]]). åbnes for publikum, efterfulgt afSeks seksnye andrekom i [[Gyldenløvesgade (København)|Gyldenløvesgade]], på [[Grønningen (København)|Grønningen]], [[Vesterbros Torv]], [[Sølvtorvet]], ved [[Dronning Louises Bro]] og på [[Sankt Annæ Plads]]. I efteråret [[1898]] suppleredes med endnukom enden på [[Lille Triangel]].
Koch fik megen ros af samtiden for sine kiosker. De slanke og rigt detaljerede telefonkiosker var endnu mere "tiltalende for Øjet" end tilsvarende bygninger i udenlandske storbyer, ja, selv [[Paris]] kunne ikke være med, skrev tidsskriftet ''[[Architekten]]''.<ref>Karsten Skytte Jensen, "Telefoniens templer",''Nørrebro Lokalhistoriske Forening. Årsskrift 2004'', s. 14.</ref>▼
 
▲Koch fik megen ros af samtiden for sine kiosker. De slanke og rigt detaljerede telefonkiosker var endnu mere "tiltalende for Øjet" end tilsvarende bygninger i udenlandske storbyer, ja, selv [[Paris]] kunne ikke være med, skrev tidsskriftet ''[[Architekten]]''.<ref>Karsten Skytte Jensen, "Telefoniens templer",''Nørrebro Lokalhistoriske Forening. Årsskrift 2004'', s. 14.</ref>
Senere kom flere kiosker til. [[1905]] døde Koch, og hvervet blev i [[1913]] overtaget af arkitekt Martin Jensen. Jensen tegnede bl.a. en ny model, som var noget større end den oprindelige model og mere tung i det [[nybarok]]ke udtryk. Faktisk faldt Jensens kiosk heller ikke i bystyrets smag. Kommunen krævede, at man opførte nye kiosker magen til de oprindelige, da der på ny i [[1929]] blev ansøgt om tilladelse til at udvide kiosk-antallet. Senere blev de i [[1932]] afløst af en [[funkis]]kiosk tegnet af [[Poul Holsøe|stadsarkitektens]] medarbejder [[Curt Bie]]. I alt blev der gennem årene opstillet ca. 30 telefonkiosker i København:▼
 
▲SenereDer kom flere kiosker til. I [[1905]] døde Koch, og hvervet blev i [[1913]] overtaget af arkitekt Martin Jensen. JensenHan tegnede bl.a. en ny model, som var noget større end den oprindelige model og mere tung i det [[nybarok]]ke udtryk. Faktisk faldt Jensens kiosk hellerfaldt ikke i bystyrets smag. Kommunen krævede i [[1929]], at man opførte nye kiosker blev magen til de oprindelige, da der på ny i [[1929]] blev ansøgt om ny tilladelse til atflere udvide kiosk-antalletkiosker. SenereDe blev de i [[1932]] afløst af en [[funkis]]kiosk tegnet af [[Poul Holsøe|stadsarkitektens]] medarbejder [[Curt Bie]]. I alt blev der gennem årene opstillet ca. 30 telefonkiosker i København:
=== Liste over kiosker i København ===▼
 
▲=== Liste over nogle kiosker i København ===
[[Fil:Kultorvet København.jpg|thumb|Telefonkiosk på Kultorvet.]]
[[Fil:Nørre Voldgade 1910 by Hauerslev.jpg|thumb|Nørre Voldgade i 1910 med telefonkiosk. {{byline|[[Johannes Hauerslev]]}}]]
Line 49 ⟶ 53:
# På [[Dyrehavsbakken]] (Koch, findes, ombygget til iskiosk, flyttet hvorfra?)
 
I dag anvendes ingen af kioskerkioskerne til deres oprindelige formål. De fleste fungerer som kaffebarer og udskænkningssteder. En enkelt er [[Bygningsfredning|fredet]].▼
(listen er næppe komplet)
 
▲I dag anvendes ingen af kiosker til deres oprindelige formål. De fleste fungerer som kaffebarer og udskænkningssteder. En enkelt er [[Bygningsfredning|fredet]].
 
Der findes en aparte lille julefortælling ''Lille Jubbers Jul'' af [[Finn Gerdes]], som foregår i kiosken på Lille Triangel. Første afsnit af historien var at finde den [[9. december]] [[1942]] i [[At Tænke Sig]] i ''[[Politiken]]''. En lille forældreløs dreng, Jubber, får lov at bo i den ene boks i kiosken af telefondamen, frk. Møller. Hele historien ender på mystisk vis med at faren er politimanden, som kommer og flirter med frk. Møller og selveste frk. Møller er moren. Hvordan hun så end har glemt det selv?
 
=== Telefonkiosker i andre danske byer ===
På [[Frederiksberg]] fandtes der også kobberbeklædte telefonkiosker i [[art deco]]-stil, bl.a. på [[Frederiksberg Allé]] (ud for nr. 40) og på Frederiksberg Rådhusplads ved ([[Allégade (Frederiksberg)|Allégade]]). De er alle forsvundne.<ref>[http://www.frederiksbergbilleder.dk/search.zap?&target=www.frederiksbergbilleder.dk%2Fb714700&term1=0&cclterm2=telefonkiosker&cclfield2=lem&defaultNavn=Frederiksberg Frederiksbergbilleder.dk]</ref>
 
I [[Aarhus]] var der bl.a. en kiosk på [[Sankt Pauls Kirkeplads]].<ref>[http://www.aarhusbilleder.dk/search.zap?start=199&target=www.danskebilleder.dk/b775100%2Bb775100-22%2Bb775100-14&field1=%40attr%207%3D1%20%40attr%201%3D30&cclfield1=term&cclfield2=term&cclfield3=term&cclfield4=term&cclfield5=term&cclfield6=term&cclfield7=term&cclfield8=term&cclfield9=term&cclfield10=term&cclfield11=term&cclfield12=term&cclfield13=term&term1=0&cclterm1=skt&cclterm2=skt&cclterm3=skt&cclterm4=skt&cclterm5=skt&cclterm6=skt&cclterm7=skt&cclterm8=skt&cclterm9=skt&cclterm10=skt&cclterm11=skt&cclterm12=skt&cclterm13=skt&op1=or&op2=or&op3=or&op4=or&op5=or&op6=or&op7=or&op8=or&op9=or&op10=or&op11=or&op12=or&op13=and Århusbilleder.dk]</ref> I 1900 opstilledes en telefonkiosk på [[Sct. Clemens Torv]] i Aarhus, men blev i 1930 flyttet til Tordenskjoldsgade. Den var tegnet af [[Thorkel Møller]]. Den blev flyttet til indgangen ved [[Den Gamle By]] i 1973. I 2009-2010 blev den dog flyttet til det nyanlagte 1927-kvarters Telefontorvet.<ref>[http://www.dengamleby.dk/oplev-den-gamle-by/nye-tider-1927/bygninger/telefonkiosk-fra-aarhus/ Telefonkiosk fra Aarhus]</ref>
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Telefonkiosk"