Den spanske arvefølgekrig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.7.1) (Robot ændrer eu:Espainiako Ondorengotza Gerra |
m Botassistance: Fjerner genitiv-apostrof fra Salmonsens-artikler, replaced: 's → s (2) ved brug af AWB |
||
Linje 5:
== Indledning ==
=== Arvestridigheder ===
Krigens direkte årsag var spørgsmålet om arvefølgen i Spanien, idet den spanske konge Karl 2. (død [[1700]]) havde indsat Ludvig 14.s sønnesøn, [[Filip 5. af Spanien|Filip af Anjou]] til arving af alle sine lande, mens [[Leopold 1. (Tysk-romerske rige)|kejser Leopold af Østrig]] gjorde fordring på arven for sin broder, [[ærkehertug Karl 2. af Østrig]] (se i øvrigt [[Karl 2. af Spanien#Anetavle for Karl 2. af Spanien|Anetavle for Karl 2. af Spanien]]). Det gav anledning til en magtsammenslutning mod Frankrig, idet den anden store fastlandsmagt, Østrig, mødtes med de to sømagter, England og Holland, i fælles bestræbelse for at begrænse Ludvig 14.
=== Tidens krigsførsel ===
Linje 46:
[[1705]] foretog ærkehertugen et nyt og mere alvorligt forsøg. Han landede på [[Valencia]]s kyst, fandt stærk tilslutning navnlig i Valencia, [[Aragonien]] og Katalonien, det gamle kongerige Aragoniens landskaber, og fremkaldte således en borgerkrig. [[Barcelona]] erobredes ved overrumpling, og navnlig det følgende år ([[1706]]) gjorde Karl store fremskridt: han trængte frem til Madrid og erobrede desuden en mængde fæstninger støttet af engelsk-portugisiske hære under [[Henri de Massue]] Jarl af Galway. Marskal Berwick tilbageerobrede dog senere Madrid, og [[1707]] vandt han med 52.000 mand en betydelig sejr over Galway, der kun rådede over 33.000 mand.
Kong Filips herredømme var hermed for så vidt befæstet, som Karl nu trak sig tilbage til Katalonien. Men ro kom der ikke i landet. De franske generaler forfulgte ikke de vundne fordele; Karl fik lejlighed til nye angrebsforsøg og bandt derved store dele af Ludvig 14.
== Krigen ebber ud ==
| |||