Ekslibris: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Københavnsuniversitetsbiblioteksexlibris.jpg|thumb|250px|Københavns Universitetsbiblioteks [[logo]] og ekslibris. Det blev designet i [[1912]] af [[grafiker]]en [[Knud V. Engelhardt]] og [[historiker]]en og [[heraldik]]eren [[Anders Thiset]]. Øverst ses [[våbenskjold]]et for Københavns Universitet, til højre for [[Johan Frederik Classen]] og til venstre for København.]]

 

 

Oprindeligt nøjedes en bogejer som i dag med at skrive sit navn i bogen eller ''Ex libris'' NN. Men fra omtrent [[1500]] begyndte tyskerne at indklæbe [[kobberstik|kobberstukne]] eller [[xylografi|xylograferede]] ekslibris på indersiden af bindet. Det var små papirsetiketter med ejermandens [[våben (heraldisk)|våben]], [[devise]] eller navn i kunstneriske slyngninger eller ornamenteret indfatning. Kunstnere som [[Albrecht Dürer]], [[Lucas Cranach]] og [[Jost Amman]] tegnede ekslibris. Fra midten af [[1600-tallet]] blev skikken meget almindelig i [[Frankrig]] og blomstrede i høj grad i [[1700-tallet]], da [[rokoko]]tidens elegante tegnere og kobberstikkere udførte mange sindrige og nydelige ekslibris, således fx [[François Boucher]], [[Hubert François Gravelot]], [[Charles Dominique Eisen]], [[Charles Nicolas Cochin]], [[Jean Michel Moreau]] og [[Augustin de Saint-Aubin]]. I Tyskland gav samtidig [[Daniel Niklaus Chodowiecki]] sig af med at komponere sådanne ejermærker.