Portrætmaleri: Forskelle mellem versioner

Nordeuropæiske kunstnere førte an i skabelsen af realistiske portrætter af verdslige personer. Den større realisme og detaljerigdom hos de nordlige kunstnere i det [[15. århundrede]] skyldtes til dels finere penselstrøg og effekter muliggjort af oliefarver, mens italienske og spanske malere stadig brugte [[tempera]]. Blandt de tidligste malere der udviklede teknikken med oliefarver var [[Jan van Eyck]]. Med oliefarver kan der laves mere tekstur og forskellige grader af tykkelse, og man kan lagdele mere effektivt, med tilføjelse af stadig tykkere lag, kendt af malere som "fed over mager" (engelsk ‘fat over lean’). Desuden tørrer oliefarver langsommere, så kunstneren løbende kan foretage ændringer, såsom at ændre detaljer i ansigtet. [[Antonello da Messina]] var en af de første italienere der udnyttede oliens fordele i maleriet. Han var uddannet i Belgien og slog sig ned i Venedig omkring 1475, hvor han havde stor indflydelse på [[Giovanni Bellini]] og den norditalienske skole.<ref>John Hope-Hennessy, s. 54, 63</ref> I løbet det [[16. århundrede]] spredtes olieteknikken over hele Europa som et populært medium, der gav mulighed for mere overdådige gengivelser af tøj og smykker. Det havde også betydning for billedernes kvalitet at man gik fra træ til [[lærred]]. Det begyndte i Italien i det tidlige 16. århundrede og bredte sig til Nordeuropa i løbet af det næste århundrede. Lærred modstår bedre dannelse af revner end træ, holder bedre på [[pigment]]er (farvestoffer) og behøver mindre forberedende bearbejdelse, men var i begyndelsen ikke til rådighed i samme udstrækning som træ.

 

[[Fil:Hans Holbein d. J. 065.jpg|thumb|left|160px| [[Hans Holbein den yngre]]: portræt af sir [[Thomas More]], 1527]]