Kommune: Forskelle mellem versioner

Historisk har det været meget skiftende, hvilke områder der har været henlagt til kommunerne og hvilke, der er blevet varetaget af andre dele af den offentlige [[forvaltning]].

 

 

I slutningen af middelalderen havde kommunerne mange opgaver, men under enevælden blev kommunernes opgaver indskrænket. Ved indførelsen af [[grundloven]] i [[1849]] blev kommunernes selvstændighed til at fastlægge sine opgaver lovfæstet, dog underlagt statens tilsyn. Det blev begyndelsen på det decentrale system, vi kender i dag.

Kommunens øverste ledelse er [[kommunalbestyrelse]]n (i [[København]] dog [[Borgerrepræsentationen]]), som vælges for fire år ad gangen. [[Valgperiode]]n begynder [[1. januar]], selv om valget finder sted den tredje tirsdag i [[november]] året før. Lederen af kommunalbestyrelsen kaldes [[borgmester]], og er i de fleste kommuner den eneste fuldtidsbeskæftigede politiker. Kommunalbestyrelsen består af et ulige antal medlemmer. Den kommunale administration ledes af en kommunaldirektør.

 

 

Fra [[1. april]] [[1970]] til [[1. januar]] [[2003]] var [[Danmark]] opdelt i 275 kommuner. Den 1. januar 2003 blev [[Bornholm Amt]] og 5 kommuner lagt sammen, så antallet af kommuner blev nedsat til 271. Betegnelsen for dette område er [[Bornholms Regionskommune]]. 1. januar 2006 blev [[Ærøskøbing]] og [[Marstal]] kommuner lagt sammen til [[Ærø Kommune]], og antallet af kommuner nåede således 270.

I [[2007]] blev antallet af kommuner reduceret fra 270 til 98 som følge af [[Kommunalreformen (2007)|Strukturreformen]], og de fik samtidig tilført flere opgaver og mere personale fra [[amt]]erne og staten, bl.a. pasfornyelse.

 

* [[Kommuner i Danmark]]

* [[Kommuner på Færøerne]]

[[mk:Општина]]

[[ms:Kawasan perbandaran]]

[[nds:Gemeen]]

[[nl:Gemeente (bestuur)]]